- Allah tester vores tålmodighed gennem de ældre

Vi har heller ikke tid til at høre de ældres mange spørgsmål. Man bliver hurtig træt af at skulle svare på, hvilken dag det er i dag, når spørgsmålet er blevet stillet for ottende gang siden i formiddags. Vi kan ikke bruge de ældre til noget, når de ikke kan føre en længere, relevant samtale. Vi lever jo i en verden, hvor det gælder om at være foran og med – hele tiden.

Den bevidste muslim kender til alle de problemer med de ældre i vores hverdag, men den bevidste muslim kender også til de vejledninger, der er blevet os overleveret gennem åbenbaringerne og gennem Profetens eksempel (må Allahs fred og velsignelser være med ham). Der er en åndelig dimension i alting, og at drage beslutninger på et rent materialistisk grundlag vil ikke føre til de bedste resultater.

Koranen vejleder i forholdet til de ældre
Gennem åbenbaringerne i Koranen får vi fortalt, hvordan vi bedst klarer problemerne med de ældre, der tager så meget af vores tid:

“Din Herre har bestemt for jer, at I ikke tilbeder andre end Ham, og at I er venlige mod jeres forældre. Hvis den ene eller begge når en høj alder med dig, må du ikke vrisse ad dem og skælde ud, men skal tale ærbødigt til dem! Sænk af barmhjertighed ydmyghedens vinge for dem, og sig: “Herre, forbarm Dig over dem! Det er de, der tog sig af mig, da jeg var spæd.” (Surah al-Isra 23-24).

Allah tester vores tålmodighed
Vi bliver opfordret til tålmodighed og barmhjertighed. Begge dele, men måske især det første, kan virke som en svær opgave for os. Når den ældre igen og igen tisser i sin seng eller foretager sig underlige ting eller siger det samme hele tiden, kan vi blive irriterede og utålmodige, måske endda vrede.

Men i så fald handler vi både mod bedre vidende, men også imod åbenbaringernes vejledning. Allah (subhana wa ta´ala) tester vores tåmodighed og barmhjertighed hele tiden, og de handlinger, som vi foretager overfor de ældre, vil blive vejet og bedømt på den sidste dag.

Plejehjem er ikke forbudt i islam
Heldigvis ser vi sjældent muslimske ældre på plejehjem, fordi vi som muslimer gør vores bedste for at tage os af vores aldrende forældre – men desværre ser vi også oftere og oftere, at også vores muslimske brødre og søstre bliver fanget af denne verdens travlhed og derfor vælger at betale andre for at tage sig af deres aldrende og måske syge forældre.

Det er ikke forbudt i islam at lade nogen hjælpe sig med at tage sig af ens aldrende forældre, og personalet på plejehjemmene gør sikkert deres bedste for at yde en god service med hensyn til personlig pleje, hygiejne, sygepleje, oprydning, indkøb og alle de andre helt basale behov, som de ældre har brug for for at overleve.

Dertil må man dog sige følgende ting:

1. Ældre har også intellektuelle behov
Opfyldelse af de helt basale behov er ikke fyldestgørende omsorg. Ældre mennesker, akkurat som os andre, har også sociale og intellektuelle behov, som plejepersonalet på moderne plejehjem eller kommunens hjemmehjælpere desværre ikke har nogen mulighed for at hjælpe særlig meget med.

2. Hvem læser Koranen for de ældre?
Der findes – i hvert fald i Vesten – stort set ingen muslimske plejehjem, og det nuværende personale er slet ikke gearet til at forholde sig til den spirituelle omsorg, muslimske ældre har brug for. Dertil kommer de muslimske forberedelser for personer i palliative eller terminale stadier. Hvem læser f.eks. Koranen for dem?

3. Hvem synger med de ældre?
Mange ældre har ikke nogen børn til at tage sig af dem, selv om de måske ikke bor på plejehjem. Der kommer måske en hjemmehjælp på besøg en gang om dagen for at hjælpe den ældre i tøjet og lægge ham/hende igen om aftenen, men ensomme ældre er et stort problem i samfundet. Der er ikke tid til at gå på biblioteket, spille et spil skak eller føre en længere samtale om døden og livet. Sang, f.eks. har en beroligende, stimulerende, men også hukommelsesstyrkende funktion på hjernen. Men hvem synger med de ældre?

Ensomme ældre er alles problem
Måske ånder du lettet op nu. Du tager dig jo godt af dine gamle forældre. Men hvad med de andre ældre? Nogen af dem har ingen familie til at vise dem omsorg. Ensomme ældre er ikke kun et moderne, vestligt problem. Ingen kender fremtiden, og mange af os vil blive ældre en dag. Hvordan ønsker vi selv at få pleje og omsorg?

Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) huskede, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Hvis en yngre mand ærer en ældre mand på grund af hans alder, vil Allah sørge for at nogen vil ære ham i hans alderdom.” (Tirmidhi)

Som muslimer bør vi udvise den yderste tålmodighed og den bredeste barmhjertighed overfor de ældre, fordi dette er et direkte krav fra Allah selv (subhana wa ta´ala) i Koranen, og fordi Allahs sidste budbringer (må Allahs fred og velsignelser være med ham) i sit eksempel og i sine ytringer opfordrede os til dette.

Abu Musa Al-Ash`ari (må Allah være tilfreds med ham) huskede, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Det er af kærlighed til Allah, at vi udviser respekt overfor den hvidhårede (den ældre) muslim." (Abu Dawud)

At tage sig af vores ældre mennesker, både vores familiemedlemmer eller ensomme ældre uden familie, er en mulighed for at opnå Paradis.

Respekt for Allah og forældre hører sammen
At vise omsorg for sine forældre, især i deres høje alder, er at udvise taknemmelighed, både overfor dem og de opofrelser, de har gjort for én i deres liv, samt taknemmelighed overfor Allah (subhana wa ta´ala). I surah Luqman formanes de troende: “Udvis taknemmelighed overfor mig og overfor dine forældre, for Jeg er dit endelige mål.” (surah Luqman, aya 14).

Allah (subhana wa ta´ala) nævner sig selv i samme vers som Han nævner dine forældre, og dette er tegn på, hvor vigtig vores taknemmelighed er for os i sidste ende.

Der er således mange velsignelser skjult i vores omsorg for de ældre, især for vores aldrende forældre.

Som muslimer bør vi stræbe efter at opnå disse velsignelser og gøre vores bedste for at vise omsorg, tålmodighed og barmhjertighed for de ældre.

Og Allah ved bedst.

Artiklen er et forkortet blogindlæg skrevet af Uzay Kertenkelesi, der er muslim og blogger på eftertanke.dk. Du kan se hans blog her.