Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hvilke vanskeligheder har sharia som lovkompleks? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvilke vanskeligheder har sharia som lovkompleks?

Mens jeg ikke vil udelukke, at der findes islamiske loveksperter, må jeg indrømme, at jeg aldrig har mødt en, skriver arkitekt Metin Aydin. -

- Foto: Colourbox

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock

Emneord for denne artikel

islam | sharia | retssag | stat og kirke | lovgivning
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

- For et mangfoldigt samfund er det vigtigt, at lovgivningen ikke baserer sig på tro, blandt andet fordi mindretal vil kunne blive stillet ringere end flertallet, svarer arkitekt Metin Aydin

Spørgsmål:

Hej Metin

Da jeg sidder og skriver en større opgave over islam, ville jeg høre dig, om du har mulighed for at besvare et par spørgsmål for mig. Spørgsmålene vedrører primært livsmønster og lidt sammenlignende i forhold til kristendom f.eks.:

Hvad siger det om to religioner, kristendom og islam, at der i kristendommen findes et præsteskab, sakramenter, teologer, dogmer mv. men ingen loveksperter, mens der i sunni-islam udelukkende er loveksperter?

Hvilke konsekvenser har det for et samfund, at man ikke skelner mellem moralsk og verdslig og religiøs lov? Hvilke vanskeligheder har sharia som lovkompleks?

Annonce
Jeg håber meget, at du har tid til lige at besvare mine spørgsmål, korte svar er også i orden :)

Mange hilsner Caroline Andersen

Svar:

Hej Caroline,

Jeg er ikke ekspert i hverken islam eller kristendom, men har igennem en opvækst med både fadervor og al fatiha en fornemmelse af, hvorledes kristendom og islam leves af troende mennesker. Mine svar skal læses og forstås i dette lys.

For så vidt angår præmissen om, at der i kristendommen findes præsteskab, sakramenter, teologer, dogmer, men ingen loveksperter og i sunniislam udelukkende loveksperter, mener jeg at den er grundlæggende forkert:

Imamer er udvalgte/udpegede muslimske forkyndere af islam og leder bønnen i moskéen på samme måde som præsten forkynder troen og leder bønnen i kirken. Imamer udgør således præsteskabet i islam.

Hvis man maler med en bred pensel, kan man desuden mene, at der er mængder af sakramenter i islam, idet Gud kommer til syne i alt og alt er styret af guds vilje. Når muslimer ytrer Inshallah, om Gud vil, er det en meget konkret forestilling. Heri ligger imidlertid også en væsentlig forskel i forhold til de reformerte kirker, hvor sakramenterne og trosgrundlaget i øvrigt, er mere abstrakt.

Der uddannes også islamiske teologer på de islamiske universiteter, skriftlærde etc. og islam indeholder mange dogmer (f.eks. ”der er kun en Gud”). Og mens jeg ikke vil udelukke, at der findes islamiske loveksperter, må jeg indrømme, at jeg aldrig har mødt en.

Det generelle fokus, der er på politisk islam, som jeg også fornemmer du har, mener jeg således er ude af proportioner med den virkelighed vi, såvel som muslimer bevæger os i. Spiritualitet, medmenneskelighed, godhed og andre ting som også er islam, får ikke den samme medieopmærksomhed, måske fordi det ikke er helt så interessant og sprængfarligt.

Dit andet og tredje spørgsmål handler lidt om det samme, hvorfor jeg besvarer dem samlet: For et mangfoldigt samfund er det vigtigt, at lovgivningen ikke baserer sig på tro, idet ikke alle tror ens. Mindretal vil kunne blive stillet ringere end flertallet, mindretal ville kunne tvinges til at overholde dogmer, der ingen betydning har for dem etc.

Sharia har sikkert flere problemer, end jeg lige kan berette om her, men brutale afstraffelsesmetoder er afgjort ét af dem. I en tid, hvor menneskerettigheder vinder indpas i de muslimske lande, er jeg sikker på, at det må give anledning til nogen modsætninger – for hvordan kan man både være medmenneskelig og samtidig se bort fra den af Gud forordnede sharia?

Jeg er sikker på, at medmenneskelighed, kreativitet og fleksibilitet vil resultere i en anden forståelse af sharia blandt muslimer.

Med venlig hilsen
Metin Aydin
Arkitekt
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Hvilke vanskeligheder har sharia som lovkompleks?

krismuhibu, publiceret d.18/01 11:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvilke vanskeligheder har sharia som lovkompleks?
desværre er Sharia en integreret del af Islam og da man ikke som TROENDE muslim kan udelade Sharialoven, er Islam på vej til at kvæle sig selv i selv retfærdighed
mvh
krismuhibu
Del Link

Re: Hvilke vanskeligheder har sharia som lovkompleks?

smilodon2, publiceret d.19/01 01:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvilke vanskeligheder har sharia som lovkompleks?

Sharia er etik og praktiske hensyn, der udmønter sig i en lovgivning, som endog dikterer strafudmåling.
Ganske som dansk lovgivning gør.

Men Sharia er religiøst fastlåst som Allahs befaling fra ca år 630.
Vor lovgivning har løbende ændret sig sammen med ændringer i etik og praktiske hensyn.

Lovgivningen må nogenlunde svare til befolkningens etik og de praktiske hensyn, der findes, hvis loven skal accepteres.
Hvis loven ikke accepteres, må man påregne opstand og anarki.

Når loven er religiøst fastfrosset til år 630, må befolkningens etik og de praktiske hensyn derfor også fastfryses til samme tid.
Samfundet må låses på alle de områder, som Sharia nævner, når de praktiske hensyn låses.
Streng indoktrinering og/eller uvidenhed hjælper.

Hvis vi gjorde noget tilsvarende og fastlåste vore love til heksebrændingernes tid, skulle befolkningerne også låses etisk og samfundet ligeså, når de praktiske hensyn skulle låses.
Stening af utro kvinder og hekseafbrændinger ligner hinanden så meget, at niveauet for etik og samfund er sammenligneligt.

Sharia er derfor ensbetydende med bagstræb.
Derfor er der elendige leveforhold for så mange i de islamiske lande.
Det enorme fødselsoverskud har usle fremtidsudsigter der.

De unge mennesker presser derfor på for at komme til Vesten.
Desværre har imamerne og venstrefløjen i Vesten set deres fordel ved at hævde vestlig udnyttelse som årsag til de elendige leveforhold derhjemme.
Ergo er årsagen ikke Islam og Sharia, der så kan beholdes i Vesten, hvor samfundene i stedet bør fastlåses til år 630 i Arabien på alle de områder, som Sharia nævner.

Det er en køn suppedas.
Især kan man dog undre sig over, at venstrefløjen aldrig lærer at tænke, før den taler.
Bordet fanger – når de angriber USA, hører Islam til og kan udnytte angrebet til egen fordel.
Del Link
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock