Hvis man maler med en bred pensel, kan man desuden mene, at der er mængder af sakramenter i islam, idet Gud kommer til syne i alt og alt er styret af guds vilje. Når muslimer ytrer Inshallah, om Gud vil, er det en meget konkret forestilling. Heri ligger imidlertid også en væsentlig forskel i forhold til de reformerte kirker, hvor sakramenterne og trosgrundlaget i øvrigt, er mere abstrakt.

Der uddannes også islamiske teologer på de islamiske universiteter, skriftlærde etc. og islam indeholder mange dogmer (f.eks. ”der er kun en Gud”). Og mens jeg ikke vil udelukke, at der findes islamiske loveksperter, må jeg indrømme, at jeg aldrig har mødt en.

Det generelle fokus, der er på politisk islam, som jeg også fornemmer du har, mener jeg således er ude af proportioner med den virkelighed vi, såvel som muslimer bevæger os i. Spiritualitet, medmenneskelighed, godhed og andre ting som også er islam, får ikke den samme medieopmærksomhed, måske fordi det ikke er helt så interessant og sprængfarligt.

Dit andet og tredje spørgsmål handler lidt om det samme, hvorfor jeg besvarer dem samlet: For et mangfoldigt samfund er det vigtigt, at lovgivningen ikke baserer sig på tro, idet ikke alle tror ens. Mindretal vil kunne blive stillet ringere end flertallet, mindretal ville kunne tvinges til at overholde dogmer, der ingen betydning har for dem etc.

Sharia har sikkert flere problemer, end jeg lige kan berette om her, men brutale afstraffelsesmetoder er afgjort ét af dem. I en tid, hvor menneskerettigheder vinder indpas i de muslimske lande, er jeg sikker på, at det må give anledning til nogen modsætninger – for hvordan kan man både være medmenneskelig og samtidig se bort fra den af Gud forordnede sharia?

Jeg er sikker på, at medmenneskelighed, kreativitet og fleksibilitet vil resultere i en anden forståelse af sharia blandt muslimer.

Med venlig hilsen
Metin Aydin
Arkitekt