Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Beckhams krop er fyldt med religiøse symboler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beckhams krop er fyldt med religiøse symboler

1 / 3

På ryggen kan man se en skytsengel. Herunder står der Cruz, som både refererer til den yngste søn og til korset. Billedet er fra en VM-landskamp mellem England og Hviderusland på Wembley Stadium i London den 14. oktober 2009, hvor England vandt 3-0.

- IAN KINGTON/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

kristendom | religion | tro | symboler | krop | engle | skriftsted | tatoveringer | David Beckham
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den engelske fodboldspiller David Beckham bruger tatoveringer til at udtrykke et religiøst tilhørsforhold

Beckham bærer sit kors. David Beckham formår at skabe opmærksomhed om sin person – hvad enten det drejer sig om hans fodboldpræstationer, hans status som modeikon eller de ægteskabelige skærmydsler med sangeringen Victoria Beckham.

Men hvad der vækker mindst lige så megen opmærksomhed, er hans voksende samling af tatoveringer. For Beckham overrasker gang på gang med sit motivvalg.

Ikke mindst hvad angår den nyeste tatovering (se den her), som forestiller en lidende Jesus med kors og tornekrone.

At tatoveringerne henviser til det religiøse og spirituelle univers, er bestemt ikke noget tilfælde. En af Beckhams venner har ifølge avisen The Telegraph udtalt følgende om det religiøse motivvalg:

Annonce
- David sætter pris på religiøs kunst og ikonografi, og det afspejler den nye tatovering.

Vennen tilføjer:

- Hver eneste tatovering, han vælger, er nøje overvejet. For ham er det mere end en fritidsinteresse – det er nærmest spirituelt.

Den nye tatovering er en afbildning af Matthew Brooks' maleri 'The Man Of Sorrows'.

Brooks’ maleri er ifølge avisen The Star inspireret af en passage i Det Gamle Testamente, der foregriber Jesu korsfæstelse: ”Foragtet og opgivet af mennesker/ en lidelsernes mand, kendt med sygdom / én man skjuler ansigtet for, / foragtet, vi regnede ham ikke for noget” (Esajas 53; 3).

En af grundene til, at Beckham fik tatoveringen, er meget personlig. I december døde Beckhams bedstefar, og tatoveringen er en måde at bearbejde sorgen.

At bedstefaderen var jøde, har også haft indflydelse på Beckhams liv. I sin selvbiografi fortæller den berømte fodboldspiller om sin bedstefar og den jødiske kultur - og den store betydning det har haft for ham.

- Jeg har nok været mere i kontakt med jødedommen end med nogen anden religion, skriver han og mindes sin barndom, hvor han gik med kalot.

En anden af Beckhams tatoveringer er faktisk direkte hentet fra Bibelen. Det er et skriftsted fra Højsangen, indskrevet med hebraiske tegn: "Jeg er min elskedes, og min elskede er min,
han som vogter sin hjord blandt liljerne." (Højsangen 6; 3)
Se videopræsentation af Beckhams religiøse tatoveringer:
FLB-US-ESP-GALAXY-BARCELONA Af andre religiøse symboler kan nævnes en skytsengel på højre arm, hvor der står "In the face of adversity" (Når jeg møder modstand) og et kors med vinger, som er tatoveret i nakken.

På sin højre arm har Beckham desuden fået tatoveret den latinske tekst "Perfectio In Spiritu", der betyder ”Spirituel perfektion.”

Men det er ikke kun kristendom og jødedom, der spiller en rolle for Beckham og hans kropsudsmykning. Han henter også inspiration i de østlige kulturer. Ud over at have fået tatoveret konen Victorias navn med Hindi-skrift, har han fået en kinesisk inskription. Skrifttegnene betyder ifølge TV2, at liv og død er aftaler, man ikke kan svigte, og at rigdom og ære afhænger af himlen.

Hvad Beckhams næste tatovering bliver, forlyder der indtil videre ikke noget om.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis