Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen - Et uægte barn er også dit ansvar til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Et uægte barn er også dit ansvar

Barnet må ikke tage faderens efternavn, men får sin mors efternavn, fortæller tidligere imam Ahmed Akkari. -

- Foto: Sxc.hu

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock

Emneord for denne artikel

muslim | sex | skilsmisse | gravid | barn islam
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Du skal som ansvarlig muslim ikke løbe fra dit ansvar, men påtage dig det fuldt ud, skriver tidligere imam Ahmed Akkari til en læser, hvis kæreste er blevet gravid

Spørgsmål:

Salamu Aleikum,

Jeg har en muslimsk ven som, har fået rodet sig selv ud i en meget ubehagelig situation, idet hans kæreste, eller snarere daværende kæreste er gået hen og er blevet gravid. Pigen selv er ikke muslim, men fyren er, og ved ikke, hvordan han som muslim skal tackle dette.

Jeg har prøvet at søge lidt på nettet uden resultat. Så mit spørgsmål lyder på, hvad Islam siger om 'uægte' børn og hvilken rolle, han skal påtage sig.

Ma'asalam
Nadia

Annonce
Svar:

Kære spørger,

Jeg vil prøve at komme med et direkte og ærligt svar til dig ud fra det, jeg kender til islam.

Sig til din ven, at han først og fremmest skal bede Allah om tilgivelse og nåde for sin handling. Sig også til ham, at han ikke er den eneste som står og har stået i denne situation. Det er der en del andre, som desværre oplever.

Det han skal gøre nu, er at finde ud af, om fosteret er blevet dannet så meget, at sjælen bliver pustet i den, som hadith beretter. Efter ca. 120 dage bliver fosteret levende ifølge beretningerne fra Mohammad, fred være med ham, og det betyder, at efter den tid må man ikke få abort. Det betragtes som drab på et levende
væsen med rettigheder.

Så er I stadig ikke nået til den tid med de fire måneder, så find ud af, om I kan fjerne fosteret i dets første stadier. Hvis tidsgrænsen er overgået, så må du ikke være med til at få abort, for det er ikke tilladt. Det du så skal, er at aftale med barnets mor, hvordan I tager jer af det.

Islams lov siger, at ethvert barn født udenfor formelt ægteskab er et uægte barn, der har et særligt sæt af forhold knyttet til sig.

1. Barnet har de samme rettigheder som andre børn. Det har ret til amning, omsorg, pasning mv., indtil det bliver stort nok til at kunne klare sig sammen med andre end dens mor.

2. Det er faderens pligt at forsørge barnet. Moren til barnet har ret til forsørgelse så længe hun ammer og på anden vis tager sig af det.

3. Barnet må ikke tage faderens efternavn, men får sin mors efternavn. Biologisk set er det faderens, men socialt har islams lov et åbenbart strengt syn på forældre til uægte børn. Jeg kan ikke helt give en rationel forklaring, men umiddelbart virker det, som om det skyldes et forsøg på at indskrænke disse fødsler så vidt muligt, og derved denne sanktion mod efternavn-berettigelse.

Måske skyldes det også, at man vil undgå, at mødre til uægte børn giver en tilfældig mand, hun har ligget med, med barnets navn. Dvs. at hun så ikke kan påstå, at den eller den person er fader til barnet, hvilket faktisk hænder. DNA-bestemmelse kan i dag løse problemet, men barnet skal stadig knyttes til sin mors navn.

4. Du har en stor pligt til at tage dig af det barn, selv om det er uægte. I islams historie har man oprettet særlige ordninger for disse børn, så de ikke skulle lide nød eller føle sig forladt. Du skal som ansvarlig muslim ikke løbe fra dit ansvar, men påtage dig det fuldt ud. Snakker du stadig med din ex-kæreste, så må I aftale en måde at bære opgaven på. Jeg håber, at hun ikke selv flygter fra ansvaret. Snakker I ikke sammen, så må du finde en måde at etablere kontakt.

5. Hvis I har følelser for hinanden, dig og barnets mor, så anbefales det af en række lovkyndige imamer, at I indgår et formelt ægteskab som islam foreskriver det, så du kan ophæve den svære tilstand en smule.

6. Det anbefales, at I ikke sårer barnets følelser ved at fortælle det om jeres synd og fejl, for det er uskyldigt. Prøv at opdrage det helt normalt.

7. Til sidst: kære ven, ret op på dit liv og måske ligger der en masse godt gemt i fremtiden, hvis du vender tilbage til Allah i ægte anger.


Med venlig hilsen
Ahmed Akkari
Tidligere imam og lærer
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock