Gud ske lov for sådan et menneske med den holdning.
" Følelsen af afmagt står man tit med, det kan for eksempel være, når man ser et menneske have det rigtig dårligt, men ikke rigtigt kan hjælpe det. Til gengæld ligger der i kristendommen det, man kan kalde trodsen, det er for eksempel følelsen af at være magtesløs, men at man ikke vil finde sig i det, altså at man bliver ved, også selvom det ikke lykkes eller ikke nytter noget overhovedet. Ironisk kan man sige, at Kirkens Korshær lader sig fodre med ny mjød hver eneste dag, fortæller han." (citat)

Modstykket har jeg mødt på gaden:
"Du har ikke en chance. TAG DEN!

Regeringen VIRKELIGHEDSRESISTENT.
Aldrig har jeg læst en mere rammende betegnelse.
Desværre gælder det for størstedelen af befolkningen. I modsat fald ville vi vende den skude, der har kurs direkte mod forlis.

Selvfølgelig vokser korshærsarbejde. Det som virker får vækst, selvom det ser verdslig dårlig ud. I virkeligheden drejer det sig nok om at vi skal få øje på den forståelse, rummelighed og accept og respekt og "ingen" fordømmelse som finder sted og som har så stor betydning for alle mennesker, men som underkendes her i samfundet.
Arbejderne tror måske ikke de gør noget, eller nok når de føler sig magtesløse, men det gør ved at udvise ovenstående og ved at bruge visdom og ved at udbrede sand lære omkring udsattes vilkår og betingelser.
Med sand lære mener jeg, den viden man har om at de udsatte ikke selv vælger det liv de har fået givet og at de bedre stille eller fungerende heller ikke selv har valgt deres liv, men har fået det givet fra GUD! At vi derfor er nødt til at være taknemlige og udvise respekt for al liv for GUD har et formål som ingen alligevel helt forstår!

Hej Anonyme..

"Modstykket har jeg mødt på gaden: "Du har ikke en chance. TAG DEN!".

- Menneskets evne til at kalkulere sandsynlige udfald af hændelser, har netop betydet, at mennesket bedre kan indrette sig i forhold til det omgivne. At tage en chance, velvidende at sandsynligheden for udfaldet er 0.01 pct. eller slet og ret usandsynligt, kan være en dumdristig handlen med sin fremtid, eller "skæbne" om du vil. Desuden kan "chancer" også få indflydelse på andre menneskers liv. Der er således god grund til at tænke rationelt.

Du går fx næppe over gaden med dén recept i bagagen. Og drejer det sig om "springet" ud i troen på det religiøse uvirkelige eller usandsynlige, som fx netop det Kierkegaard’ske (du muligvis her accentuerer) i en eller anden trodsighed overfor realiteterne, da må man også dér spørge sig selv: hvad er egentlig nytteværdien af denne trodsighed, har det virkelig mening at trodse en eksisterende, påviselig og observerbar verden med forestillinger der kun relaterer sig til mine fantasier om noget udenfor den? Er der virkelig en nyttevirke knyttet til det at tro sig blind, for bagefter at kunne kæle sig selv i søvn i den overbevisning, at man tog en "chance" og derfor kan lulle sig i søvn i en overbevisning om sig selv som en glad kristen - i skyggen af monumentet fra Kierkegaards gravplads?

Går det virkelig an, at oparbejde en sund livsforståelse med et meningsindhold om sig selv og sin omverden, der ikke har skyggen af sandsynlighed over sig, og derefter overbevise sig selv om, at man skam har vist sig som en vældig modig fætter?
Er det ikke bedre, at kalkulere og sandsynliggøre udfaldet af sine handlinger, med den fornuft man nu engang er i besiddelse af i rationel eftertænksomhed, for derigennem at søge en harmonisk livsforståelse. Det må da relatere til en fremtid også børn og børnebørn kan drage nytte af?

Skyder jeg over målet her, har meningsindholdet ikke så meget at gøre med forkærligheden for Kierkegaards livssyn?

mvh
Simon