Jeg er langt hend af vejen enig med khader i at det er vigtigt for for forståelsen af Danmark at læse teologi. Det giver er begreb om vores kultur, tradition, forståelse og religiøse overbevisning. Men jeg synes det er farlig kurs at opfordre folk til at læse lige præcis teologi. Hvorfor ikke religion? Religion beskæftiger sig langt bredere og mere direkte til at blive brugt politisk som er en af Khaders formål. Teologi er efter min opfattelse for snævert og kan give en snert af at kristendommen er de andre religioner overlegen, hvis man vil have en bedere forståelse af andre trosretninger. Religon byder mere dialog, åbenhed og indkludering da de andre religioner får ligeså meget plads. Ligeledes er der stor fokus på det antropologiske, filosofiske og sociologiske som er væsentlige kundskaber når man beskæftiger sig med religon og politik. Derfor bør kristendomskundskab/kristendom og livsoplysnings faget i folkeskolen også ændres til at hedde reigion i stedet. Når Khaders nye viden skal bruges politisk synes jeg det sender et forkert signal. Det giver igen kristendommen særplads og det er i og for sig fint nok på det private plan, bare ikke på det politiske hvis man søger forståelse, viden og håndtering af kultursammenstøddende og problemstillingerne det medfører i et globaliseret hele. Når det er sagt synes jeg hensigten og indsatasen er beunderingsbærdig. Jeg forstår udemærket interessen og nysgerrigheden.

Hey Sofie,, interessant problemstilling.

Her er nogle tanker fra CeKEM:



http://www.cekem.dk/index.php?mact=News,cntnt01,detail,0&cntnt01articleid=151&cntnt01returnid=55



Kristendom som Kulturfag og religion som informationsfag i skolen.


Kristendom i centrum
Kristendom som fag, og som uddannelse har været i vælten henover det sidste halvår af 2009, hvor fritagelsesparagraffen, kristendomsfagets indhold, og et alternativ til teologuddannelsen har skabt debat.

CeKEM opfatter kristendommen og læren om denne som en central del af den danske kultur.
Begrebet kultur stammer fra Latin og betyder ”det dyrkede”. Begrebet er stort set synonymt med dannelsesbegrebet, og er et åndeligt udtryk, der i denne betydning dækker over kunst, musik, teater, litteratur o.l.

Samtidig har kulturbegrebet også betydning som samfundsindretning, udtrykt som den skjulte kerne bag samfundets mange udtryk og symboler, samt som identitet.

I den forståelse er det helt utænkeligt at forestille sig videreførelse af den danske kultur uden accept af kristendom som den skjulte kerne gennem mere end 1000 år. Kristendommens position som kerne i kulturen bekræftes i de mange udtryk, symboler og fortællinger i dansk musik, litteratur, sprog og kunst gennem de seneste mange hundrede år, som peger tilbage på bibelske fortællinger, lignelser og værdier.
Derfor mener CeKEM, at kristendommens position i uddannelsen har særstatus. Kristendommen bør være den centrale del af indholdet i det kulturfag, som i dag kaldes ”Kristendomskundskab”, men som flere partier og kulturpersonligheder ønsker omdøbt til ”Religion”. Samme partier ønsker dog indholdet af faget lavet om, så andre religioner fylder mere. Et ønske CeKEM ikke kan bakke op om.
Derimod er det muligt eftersom religionen har fået større betydning internationalt, at det er nødvendigt med 2 fag; ”Religion” som informationsfag og ”Kristendom” som kulturfag.

Det er for CeKEM vigtigt, at danske børn (uanset forældrenes nationalitet) vokser op med kendskab til landets kulturelle historie, så det danske samfund for dem bliver lettere at forstå, og at det dermed bliver lettere at viderebringe med de samme centrale kristne værdier. Derfor bakker CeKEM også op om afskaffelsen af fritagelsesparagraffen.

Kristendomsfaget skaber forståelse og kendskab til Danmark såvel som troen, og bør ikke betragtes som forkyndende, som typisk er argumentationen for fritagelsen. CeKEM mener derimod at deltagelse i undervisningen kan bidrage for større forståelse for den danske kultur, den kristne tro og således afvæbne konflikter inden de opstår.



Mere om indholdsdebatten: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/10/23/224736.htm

Mere om fritagelsesparagraffen: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/343761:Kirke—tro–Bertel-Haarder-under-politisk-pres

Mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

hvad mener du selv Hanskrist,, jo jeg mener som CeKEM i den her sag.

+ jeg mener ikke religionsvidenskab overhovedet formår at forstå Kristendommens særkende. Religionsvidenskabsfolk forstår ikke hvor meget, rigtig meget, anderledes Kristendommen taler om Gud. Så meget anderledes at det næsten er umuligt at sammenligne den kristne tro på Gud med andre religioners ditto. Fx kan man som kristen ikke søge Gud, man kan ikke dyrke Gud. Dette det vigtigste i alle religioner er der lukket af for, for de kristnes vedkommende. Vi har heller ingen bog hvor vi kan tro på ordene i bogstaveligste forstand, så vi kan sige at vi har fået religiøse guddommelige bude og love overleveret at rette os efter. Eller det er ihvertfald ikke om vi er overensstemmelse med noget moralsk religiøst fortræffeligt (bjergprædiken fx eller Pauls formaninger) der afgør om vi er kristne, tværtimod er det snarere en hindring at anskue vores kristne liv i det perspektiv, da vi derved falder ud af nåden og afskær os selv fra Kristus.

Kristendommen har ikke etikkens hovedproblem, som værende det man skal gøre, eller det man må og ikke må, for etikkens hovedproblem eller hovedspørgsmål hos Paulus, er vores kreativitet og vitalitet til at gøre en forskel i verden med helt nye tiltag aldrig set før i samfundslivet. Dette er uhørt i forhold til alle andre religioner, der er konservative i moralske etiske spørgsmål hvilket medfører et stift samfund og megen fordømmelse og det hæmmer samfundsudviklingen.

Vi, som er stærke, skylder at bære de svages svagheder og ikke tænke på os selv. Vi skal hver især tænke på vor næstes gavn og opbyggelse. For heller ikke Kristus tænkte på sig selv
Rom 15, 1 - 3.

Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre.
1 Kor 10, 23 - 24.

Sådan er Pauls etik i forbindelse med Kristusmystikken.

Disse udsagn her af Paulus overgår bjergprædiken med flere længder, ja bjergprædikenen er vand ved siden af og noget gøgl ved siden af.

Men Paulus ka også nøjagtig det samme som bjergprædikenen, men bare mindre sukkersødt. Paulus er tydeligvis ikke idiot, men tænker og han tænker klart.

Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab. Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer.
Rom 12, 14 - 18.

En længere historie er det så hvor hans formaninger hører hjemme, men de er sekundære og pragmatiske og skal passe til tid og sted og kan ændres over tid ifølge Paulus. Han beder os selv dømme om det han siger og han siger vi har tankerne direkte fra Gud, således kan formaningerne ændres over tid efterhånden som vi trækker Guds tanker ind i forbindelse med at Kristus bliver alt i alle, hvor alle er lige.