Forfatter Cherif El-Ayouty har den 11. januar ønsket at bidrage til en reformation af islam med et manifest omhandlende 25 punkter for en ordentlig integration.

Jeg kan følge forfatteren i, at der er behov for nytænkning. Jeg er imidlertid af den opfattelse, at en sådan nytænkning bør tage udgangspunkt i nylæsning af Koranen og de vigtigste sekundærtekster: de såkaldte traditionssamlinger (hadith) samt islamisk jurisprudens (fiqh).

Manglende teologisk refleksion kan give bagslag
Derfor finder jeg det problematisk, at der ikke synes at ligge teologiske refleksioner bag de forskellige punkter. Dette vil sandsynligvis få dem, der har allermest brug for at revidere deres islam-opfattelse, til at forkaste manifestet som et forsøg på at gå Dansk Folkepartis ærinde og af-islamisere og usynliggøre herboende muslimer.

Mange af de opremsede punkter er behandlet tidligere i bøger og artikler – også på dansk. Andre punkter indeholder efter min opfattelse nogle problematiske formuleringer, f.eks.:

Først er der overskriften (- Nutidens muslim skal tilpasse sig vestlige værdier), der indikerer et ikke-eksisterende modsætningsforhold mellem islamiske og vestlige/danske/kristne værdier.

Efter min bedste overbevisning er de såkaldt vestlige/danske værdier, som vort samfund bygger på, lige så islamiske som kristne – skønt de her på vore breddegrader har udviklet sig inden for kristen tradition.

Ad 2. Nutidens muslim (citat): ”Respekterer sig selv som muslim, og respekterer alle jøder og kristne, samt mennesker fra alle andre trosretninger som ligemænd og -kvinder, og afskyr ikke deres hjem, levevis og religiøse steder.”

Hvorfor opfordres muslimer ikke til at respektere mennesker, der ikke tror på Gud? Har de ikke krav på ordentlig behandling som alle andre Guds skabninger?

Ad 3. (citat): ”Etablerer og indretter samfundet på basis af videnskabelig forskning, kreativitet, logik, kunstnerisk skønhed og social harmoni.”

Skal etikken ikke have plads i idealsamfundet?

Ad 5. (citat): ”Praktiserer islam på en progressiv måde, som Gud har bestemt for at udvikle menneskeheden, og er samtidig rationel i alle sine handlinger.”

Formuleringerne er meget uklare, for hvordan praktiserer man islam på en ’progressiv’ måde, og hvornår er handlinger (ir)rationelle? Er det (ir)rationelt at tro på Gud?

Hvis forfatteren mener, at det ikke er nødvendigt at bede og faste, at læse i Koranen eller tage på pilgrimsfærd. Og hvis han eksempelvis mener, at man ikke behøver tage det så tungt med alkoholforbuddet, eller ikke behøver gå så højt op i, om man nu er gift eller ej med den person, man har et seksuelt forhold til – ja, så er jeg lodret uenig.