Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Anglikansk kirke protesterer over religionsdækning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anglikansk kirke protesterer over religionsdækning

BBC og andre britiske tv-selskaber marginaliserer dækningen af det religiøse stof, i følge tidligere producer i BBC, og han lægger op til, at anglikansk synode skal vedtage protest. -

- Wikimedia

Kommenter Hold mig opdateret

Når den anglikanske kirke i Storbritannien holder synodemøde i februar er et af hovedemnerne den svindende dækning af religion på tv

I februar afholdes synode i den anglikanske kirke i Storbritannien, og et hovedemne bliver den mere og mere marginaliserede dækning af religion på tv. Mødet ventes at vedtage et protest mod marginaliseringen.

Oplægsholder Nigel Holmes, lægmand fra bispedømmet i Carlisle, vil blandt andet fortælle forsamlingen, at BBC’s udbud af religiøse programmer er faldet med en tredjedel gennem de sidste 10 år, skriver avisen The Guardian. Holmes er selv tidligere producer i BBC.

Og den neddroslede religionsdækning har konsekvenser. Det baggrundspapir, som er blevet sendt ud til synodens hen ved 500 medlemmer, fortæller for eksempel, at personer, der arbejder med at producere religiøse programmer mener, ”at mangel på sympati for religion og uvidenhed omkring emnet leder til dårligere beslutninger i magtens korridorer”.

I stedet koncentrerer tv-selskaberne energien omkring blandt andet kendisprogrammer, hvor celebriteter dyrkes på forskellig vis. Som eksempel nævner Holmes adventsperioden i 2009, der glimrede ved sin mangel på – ja, netop – adventsudsendelser. Det program, som huskes bedst fra perioden, er et celebert interview med tidligere premierminister Tony Blair.

Annonce
Religiøse programmers nedprioritering er en problemstilling i sig selv. Dertil kommer ifølge Holmes, at de programmer, som trods alt vises, i højere og højere grad fremstiller religion som et problem, og den tilbageværende dækning således også er en del af marginaliseringen af religion og religiøsitet på tv.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock