Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Vi har ingen opskrift til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi har ingen opskrift

Et samfund kan kun siges at være islamisk, hvis alle borgere handler ansvarligt af kærlighed til Gud, skriver Aminah Tønnsen.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

ISLAM OG STATEN: Koranen giver ikke et konkret bud på, hvordan en islamisk stat skal opbygges, forklarer forfatter Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Hej.

Jeg har et spørgsmål om sekularisering og Islam.

Hvordan forholder Islam sig til den sekulære stat?

Med det mener jeg, at der jo i koranen står, hvordan man skal leve, og det derfor er en guide til ens levevej.

Spørgsmålet kommer sig af, at der i Tyrkiet er blevet skudt 5 mænd, der sidder og prøver at gøre landet mere sekulært, og Tyrkiet må jo siges at være et islamisk land. Folket er i høj grad modstandere af dette.

poty

Svar:

De mange lande, der omtales som "sekulære", er i virkeligheden meget forskellige indbyrdes. Og ligesom der i Vesten er forskellige holdninger til, hvor stor indflydelse kristendommen skal have på lovgivningen, så er der også blandt muslimer forskellige opfattelser af, hvor stor indflydelse islam skal have på lovgivningen.

Koranen giver ikke en konkret og detaljeret opskrift på, hvorledes en islamisk stat skal opbygges rent hierarkisk.

Jeg mener ikke, at der kan være tale om et teokrati (som i Iran), idet der ikke i Koranen er belæg for tilstedeværelsen af et egentligt "præsteskab" eller en gejstlig magtelite.

Der er snarere tale om, at Koranen vejleder i, hvilke værdier bør være fremherskende i et islamisk samfund. Og så er det op til de enkelte samfund at finde frem til, hvad der er mest hensigtsmæssigt i lige netop deres situation.

Efter min opfattelse er det ikke selve retssystemet, der gør et samfund islamisk. Et samfund kan kun siges at være islamisk, hvis alle borgere - af kærlighed til Gud - handler ansvarligt og til det fælles bedste - dvs. på en måde, så ingen levende væsener krænkes, diskrimineres, udsættes for vold eller fratages de mest basale menneskerettigheder.

Og det uanset, om flertalsbefolkningen og regeringen udgøres af muslimer eller ej.

Se evt. en tidligere artikel om statsdannelser i islam her

Tyrkiet er et muslimsk land, idet flertalsbefolkningen er muslimer; men det er svejtsisk jurisprudens, der har dannet forbillede for Tyrkiets love.

Det har bl.a. betydet, at man har tilladt juridisk adoption (der ellers er forbudt ifølge Koranen og islamisk jurisprudens) og har afskaffet den koran-baserede særejeordning for ægtefæller.

Pudsigt nok har man bibeholdt Koranens ægteskabsforbud imellem amme-søskende (dvs. søskende, der ikke er biologisk beslægtede, men er ammet af samme kvinde), idet man mente, at en ophævelse af dette forbud ville være alt for stor en kamel at sluge for den almene tyrkiske borger.
Læs mere om anvendelse af sharia i muslimske lande her

Jeg har ikke fulgt med i de begivenheder, du omtaler; men det må vel siges at være enhver borgers ret at manifestere sin utilfredshed med sit lands styreform eller ledelse.

Det er naturligvis uacceptabelt, at der gribes til vold; men det er jo desværre ikke et særsyn, at gode moralske og etiske principper bliver tilsidesat, når der kæmpes om indflydelse og magt - eller olie for den sags skyld.
Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen
muslimsk forfatter og foredragsholder

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​