Opdeling af mænd og kvinder praktiseres inden for mange verdensreligioner. Få her en række eksempler

KRISTENDOM: Kønsopdeling i middelalderkirken

I middelalderen sad mænd og kvinder hver for sig i kirken. Man lagde dengang vægt på, at kvinderne skulle tie, og de blev derfor ’gemt væk’ i venstre side af kirken, mens mændene sad til højre.

Opdelingen fandt antageligt også sted på baggrund af den bibelske tekst, der beretter at Kristus er ”siddende ved Gud Faders højre hånd”. Af den grund opfattedes højre side som mest betydningsfuld, og kønsopdelingen var dermed til mændenes fordel.

Kønnene blev desuden adskilt ud fra ønsket om ærbarhed og afstandstagen fra alt seksuelt. Det var målet, at menigheden skulle rense rummet og koncentrere sig om gudstjenesten. De fleste middelalderkirker i Danmark var kønsopdelte, og det fortsatte op til senmiddelalderen i 1400-tallet.

Middelalderkirkerne havde en venstre og en højre dør. Traditionelt har forklaringen været, at venstre dør var kvindedøren. Nyere forskning sætter dog spørgsmål ved den hidtidige opfattelse.

Læs også: Var indgangene kønsopdelte i middelalderens kirker?

Munke og nonner lever hver for sig I klostervæsnet finder man også en religiøst begrundet kønsopdeling.

Kloster betyder "indelukke" på latin, og kendes fra forskellige religioner så som buddhismen og kristendommen.

I det kristne kloster lever man efter et mønster lagt af Jesus og de første disciple (imitatio Christi). Munke og nonner bor I hver deres fællesbolig, hvor de, adskilt fra hinanden, lever i bøn, fattigdom, ydmyghed og kyskhed.

Athos - munkene Den græske halvø Athos er et særpræget eksempel på den fuldstændige kønsopdeling i klosterverdenen. I omkring 1000 år har utallige munke bevidst isoleret­ sig på denne ø fra alt undtagen Gud.

Ingen kvinder må besøge Athos, og man skal være fyldt 18 år for at blive del af fællesskabet. Munkenes enklave er selve indbegrebet af afsondrethed, omkranset af havets bølger, tætte kastanjeskove og det dramatiske, 2033 meter høje Athos-bjerg. På halvøen lever omkring 2000 munke fordelt i 20 klostre.

Læs også: Munkene fra Athos

Se video fra Athos

JØDEDOM: Ortodokse jøder kønsopdeler religiøse pligter

I dag praktiserer den ortodokse jødedom fortsat kønsopdeling ud fra en lang historisk og religiøs tradition. Det sker i forbindelse med de religiøse pligter i synagogen. Under gudstjenesten adskilles de to køn typisk ved et forhæng, så de ikke kan se hinanden.

Mens de jødiske mænd står for de daglige bønner og synagogegudstjenesten, bærer kvinderne ansvaret for en stor del af de mange ritualer, der er knyttet til hjemmet.

Kvinden tænder sabbatlysene før sabbaten og indleder dermed helligdagen. Det er også kvinden, der har ansvaret for madlavningen og derved overholdelsen af kosher-forskrifterne. De to køn har på den måde hver deres religiøse rum.

Læs også: Om kønsroller inden for jødedom

Kønsopdeling i busser for ortodokse jøder For nylig har den skarpe kønsopdeling blandt ortodokse jøder i Israel været anledning til debat. Det skete da den israelske transportminister anbefalede kønsopdeling på de buslinjer, der hovedsageligt bruges af den mest religiøse del af befolkningen, og hvor passagererne derfor frivilligt accepterer idéen. En anbefaling, der vækker kritik fra sekulære kredse.

Læs også: Israels regering støtter kønsopdelte busser

Læs også: Ortodokse jøder forlanger flere kønsdelte busser

ISLAM: Moskéer er ofte kønsopdelt
Også inden for islam sker kønsopdeling af religiøse årsager. Langt de fleste moskéer er kønsopdelte, så kvinderne enten beder i et tilstødende lokale eller på en dertil indrettet balkon.

I mange moskéer beder kvinderne dog i samme lokale, men i disse tilfælde altid bag ved mændene.

Kvinderne har som regel egen indgang og må ikke betræde moskeen i uren tilstand. Kvinderne er urene når de eksempelvis har menstruation eller bløder efter fødsel.

Nogle muslimer lægger vægt på streng adskillelse af kønnene, tildækning af kvinder og den opfattelse, at kvinden ikke har nogen plads i samfundslivet uden for hjemmet. Andre fremhæver hadith-steder, der viser, at kvinderne i Muhammeds islamiske stat i Medina havde mulighed for at være både politisk aktive og økonomisk selvstændige og uafhængige.

De fleste af de islamistiske bevægelser, der er opstået i de senere årtier, har fastholdt en større eller mindre grad af adskillelse af kønnene og tildækning af kvinderne.

Læs også: Kvinder skal helst bede hjemme

Læs også: Kvindekamp i moskeen

Læs også: Om kønsroller og kønsopdeling af religiøse årsager

Læs mere om: Religioners opdeling af køn kan være nødvendig