Faste findes i alle religioner

At faste er forbundet med at afholde sig fra at spise og drikke i en kortere eller længere perioder. Denne praksis er en vigtig ingrediens i mange religioner, blandt andet jødedom, kristendom, islam og hinduisme.

Hvorfor faster man?
Der kan være mange forskellige, individuelle og traditionelle forklaringer på faste. Generelt viser den fastende dog, at han eller hun hengiver sig til det guddommelige eller åndelige ved at ignorere kroppens fysiske behov for mad og drikke.

Den rituelle faste kan enten være noget, som den religiøse gør alene eller noget, som en religiøs gruppe mennesker gør på et bestemt tidspunkt. En sådan fasteperioden er typisk bestemt af religionens kalender og står ofte som noget usædvanligt og opfattes som hellig.

Faste danner også ramme om andre ritualer, overgangsriter og festligheder. Vigtigst af alt, minder fasten de religiøse om det religiøse fællesskab, altså hvem de er og hvad de tror på.

Tilgivelse og sorg i jødernes faste
Jødedommens fasteperioder er beskrevet i Torahen, som nogenlunde svarer til Det Gamle Testamente i kristendommen. Nogle af de vigtige fasteperioder er Yom Kippuer og Tisha beAv.

Yom Kippur kaldes også den Den Store Forsningsdag og er en tidages periode, hvor jøderne opfordres til at være selvransagende og søge tilgivelse hos Gud og andre mennesker.

En del jøder faster også på helligdagen Tisha beAv, som er den niende dag i den jødiske måned Av. Helligdagen er til minde om de to templers ødelæggelser i både 586 f.v.t. og 70 e.v.t. Dagen er derfor præget af sorg.