Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hvad vil det sige at være besat? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad vil det sige at være besat?

Jeg har mødt mennesker, som mente, de var besatte. Men efter min overbevisning var de psykisk syge, skriver Per Mollerup

- stock.xchng.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock

Emneord for denne artikel

Djævelen | ånder | besættelse
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

At være besat er at være undertrykt og berøvet sin frihed, forklarer teolog Per Mollerup

Spørgsmål:

Hvad sker der, når man siger, at en person er blevet besat af en ånd?

Rasmus

Svar:

Hej Rasmus

Jeg kender ikke noget kort og kontant svar på dit korte spørgsmål, men jeg kan fortælle dig lidt om de forskellige overvejelser og opfattelser af, hvad det vil sige at være besat af en ånd.

Ordet ”besat” betyder det samme som at være undertrykt og berøvet noget af sin frihed. Der nævnes intet om besatte mennesker i Det Gamle Testamente (GT), men i Det Nye Testamente (NT) nævnes mindst 5 tilfælde, hvor Jesus befrier et menneske for en ond ånd eller en dæmon, som havde besat det.

Annonce
Forestillingen om, at et menneske kan blive besat af en ond ånd dukker i jødedommen et par hundred år før Jesus. Men hvordan skal vi forstå det?

Vi tror, at Gud er almægtig og kærligheden selv og al kærligheds kilde. Vi tror, at Gud har skabt alting og skabt alt godt. Men hvor kommer djævelen og onde ånder eller dæmoner så fra?

Ifølge en gammel forestilling var djævelen oprindeligt en af Guds ærkeengle, som ikke var tilfreds med at tjene Gud og derfor gjorde oprør mod Gud og fik følgeskab af andre engle, som blev til dæmoner eller onde ånder. Denne forestilling findes ikke direkte i Bibelen, men man kan fornemme den bag noget af det, der i NT siges om det onde.

Men ifølge andre gamle forestillinger er englene Guds tjenende ånder, der til forskel fra mennesker ikke har nogen personlig frihed, og derfor skulle de heller ikke kunne gøre oprør mod Gud. I Jobs bog i GT fremstilles djævelen eller Satan som den himmelske anklager, der i sin iver efter at få ret i sine anklager mod mennesker går over gevind og bliver til en frister.

Vi tror, at Gud er almægtig og kærligheden selv, og vi kan meget overbevisende erfare Guds mægtige omsorg og kærlighed. Men vi erfarer også, at der sker rystende meget ondt blandt mennesker. Skyldes det alt sammen alene menneskers misbrug af deres frihed, eller er der også onde kræfter på spil, en djævelsk magt? Onde ånder, som i sjældne tilfælde kan besætte et menneske og få en delvis uimodståelig magt over det?

Vi kan rent tankemæssigt ikke forene de to modstridende erfaringer. Derfor ser kristne meget forskelligt på spørgsmålet, om et menneske kan blive besat af en ond ånd, og hvad det vil sige. Kan vi forestille os, at Gud ikke kan forhindre det, eller at han tillader det?

Nogle gange synes et menneske i den grad at være kommet under onde kræfters indflydelse og have mistet en del af sin frihed, så man taler om, at det er besat. Vi har alle oplevet, at et menneske kan blive dybt afhængig af et misbrug, f.eks. af alkohol eller tobak og ikke er i stand til at bryde med det. Der er tale om en fysisk og psykisk afhængighed.

Men kan et menneske gennem vedholdende onde og syndige vaner bringe sig selv i afhængighed af udefra kommende onde kræfter, en ond ånd, og blive det, man kalder besat, eller er der bare tale om en hårdnakket syndig vane, altså et etisk og psykisk problem?

Jeg har mødt mennesker, som mente om sig selv, at de var besatte, men efter min bedste overbevisning var de psykisk syge. Men jeg kender også tilfælde, hvor en person syntes at være kommet under en udefra kommende ond indflydelse, så han havde mistet en del af sin frihed til at gøre det gode.

Vejen ud af den situation har ofte været at få hjælp til at bekende sine synder for Gud og modtage og tro hans tilgivelse og få forbøn. Så i nogle situationer, hvor mennesker oplever sig besatte, er der brug for psykiatrisk hjælp, i andre er der brug for hjælp til at bekende sine synder for Gud og modtage og tro hans tilgivelse og for forbøn, og i andre situationer igen for begge dele.

Så selv om vi kan være i tvivl om, hvad det egentlig vil sige at være besat, så har vi en erfaringsindsigt i, hvad der kan gøres ved problemet.

Med venlig hilsen
Per Mollerup
Teolog og åndelig vejleder
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvad vil det sige at være besat?

Anonym, publiceret d.15/02 12:00 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad vil det sige at være besat?
Såfremt at man udfordrer eller inviterer dæmonerne kan man bliver besat af det det onde, som de står for. Derfor er det vigtigt, at man afviser noget, der har med okkultisme at gøre. Ting som astrologi og anden spådomskunst skal man holde sig langt fra. Desværre har mange folkekirkemedlemmer siddet denne advarsel overhørig. Satan har nu aldrig været en ærkeengel (dem findes der kun én ærkeengel ifølge Bibelen, nemlig ærkeengelen Mikael), men det er rigtigt, at Satan før han blev Satan var en loyal engel og egentlig var en åndelig broder til Mikael, den senere Jesus Kristus, som Jesus kæmper imod her på endens tid.
Del Link

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis