Løbende forhandling
Det er vel kun naturligt, at man viser hensyn til individuelle behov i et ordentligt samfund. Hvilke behov, der skal vises hensyn til, må i første omgang afhænge af, om hensynet kommer til at gå ud over nogle andre i stedet.

Gør det ikke det, og er det ikke til nævneværdig ulejlighed, skal man naturligvis vise hinanden hensyn. Hvor mange hensyn, der skal vises, må vi løbende forhandle os frem til - det er bl.a. dét, demokratiet handler om.

Religion ses som overtro
Som jøde og vegetar oplever jeg alle steder en stor respekt for, at jeg ikke spiser kød, når jeg begrunder det med, at jeg er vegetar. Men da jeg af og til spiser fisk, men aldrig skaldyr, fordi disse ikke er kosher, hænder det, at jeg begrunder fravalg af rejer, krabber etc. med min religion. De fleste respekterer dette uden problemer.

Dog er der ingen tvivl om, at der er større respekt for en vegetar end en religiøs person, og det må vel være fordi folk opfatter det vegetariske valg som rationelt, mens det andet efter deres mening bunder i overtro.

For mit vedkommende er det religiøse valg overvejende irrationelt, men det giver sammenhæng i mit liv, og det er vigtigere for mig at være et sted, hvor jeg og mine valg bliver respekteret, end at være med overalt.

Hvad angår offentlig bespisning af børn og ældre må det være et rimeligt krav, at alle kan få et nærende måltid mad, ikke at alle kan få frikadeller, flæskesteg eller kebab. Det ville være en sund og pragmatisk løsning, hvis alle offentlige bespisningstilbud indeholdt et vegansk alternativ.