”Passion of the Christ” blev kåret som den mest kontroversielle film i historien af Entertaintment Weekly i 2006, efterfulgt af Stanley Kubricks’ ”A Clockwork Orange”. Årsagen til kåringen var at filmens fokus var Jesus’ korsfæstelse, og fremstillingen af jøderne. Magasinet skrev at filmen ikke har fokus på Jesus liv og gerninger som profet, men hans sidste timer på jorden, hans lidelser, folkelige ydmygelse og til sidst døden på korset. Lidelseshistorien er brutalt fremstillet, og Mel Gibson har ikke sparet på de blodige detaljer. Kritikere var både forargede og henrykte over den blodige og voldsomme fremstilling af Jesus’ lidelse.

Få mere af vide om debatten af "The Passion of the Christ" her

2. A Serious Man – Coen-brødrene

Brødrene Joel og Ethan Coen er kendte instruktører af filmene ”No Country for Old Men” ”Burn after Reading” og ”O Brother, Where Art Thou?”, samt en lang række andre film (se komplet filmliste her). Deres personlige stil har gjort dem til nogle af Hollywoods mest originale instruktører. Den seneste film er den Oscarnominerede ”A Serious Man” fra 2009. Filmen er inspireret af Coen-brødrenes egen opvækst i det jødiske miljø i deres hjemby, en forstad til Minneapolis i 1960’erne. Man følger den jødiske mand Larry Gopnik, hvis liv er ved at gå fra hinanden. Hans arbejdsliv ligger i ruiner, konen vil skilles, hans teenagebørn er uregerlige og hans bror er luddoven og bruger sit liv på Larrys sofa. Larry beder Hashem (Jødernes reference til Gud) om hjælp, men han og publikum får ingen svar på bønnerne.

Under rulleteksterne får man en kommentar fra Coen-brødrene: ”Ingen jøder kom til skade under filmoptagelserne til denne film”. Det er også tilfældet, men Larry Gopnik er symbolet på en mand, der bliver mobbet, ignoreret og ydmyget. Det jødiske magasin The Jewish Journal kritiserede filmen for at være antisemitisk, fordi mange østlige lande ikke ville opfatte Coen-brødrenes selvkritik af deres jødiske baggrund, men ville tro at Larry Gopnik var en afbildning af virkelighedens jøder.

Læs Kristeligt Dagblads anmeldelse af A Serous Man her

3. Livet er smukt – Roberto Benigni

”Livet er smukt”, eller ”La vita è bella” er en italiensk film, instrueret af Roberto Benigni i 1999. Filmen foregår under 2. verdenskrig, hvor en italiensk jødisk far – Guido – har en sådan glæde ved livet, sin kone og søn, at selv tyskerne ikke kan knække ham da familien havner i en koncentrationslejr. Guidos vil gøre alt for at bevare familielykken, også selvom det hele ser sort ud. Guido lader sønnen leve i en lykkelig uvidenhed om situationens alvor, da han lader drengen tro at det hele er en leg. Guidos kærlighed til sin familie fører til hans død, da han provokerer tyskerne med sin livsglæde. Konen og sønnen overlever da amerikanerne befrier dem fra koncentrationslejren.

Grupper indenfor den jødiske tro kritiserede Benigni for at skildre jødeudryddelsen på en overfladisk og respektløs måde. Instruktøren blev beskyldt for at se bort fra de historiske kendsgerninger, og at have lavet sin egen version af virkeligheden.

4. The Reader – Stephen Daldry

"The Reader" er baseret på Bernhard Schlinks tyske roman af samme navn fra 1995. Filmen er fra 2008, og fortæller historien om den tyske advokat Michael Berg, der som teenager havde en affære med den ældre kvinde Hanna Schmitz. En dag forsvinder Hanna ud af Michaels liv. Det viser sig at hun er nazist og tidligere vagt på en koncentrationslejr. Sammen med andre vagter holdte hun 300 mennesker indespærret i en brændende kirke. Til sin retssag bliver Hanna beskyldt for at være den hovedansvarlige for de 300 menneskers død og hun erkender sig skyldig, efter at nogle dokumenter dukker frem i sagen. Michael finder dog senere ud af, at Hanna er ordblind og umuligt har kunne udforme dokumenterne. Hun ville hellere kendes skyldig i sagen om de 300 døde jøder, end at være ærlig omkring sin ordblindhed.

Jøder over hele verdenen og The New York Times kritiserede filmen for ikke at behandle Holocaust troværdigt, og der lå en problematik i at publikummet følte sig godt tilpas med en nazist. Med ”The Reader” vil jødeudryddelsen blive taget mindre seriøst, fordi det er vagten fra koncentrationslejren som publikum føler sympati for, skrev avisen.

Læs mere om The Reader her

5) Inglorius Bastards – Quentin Tarantino

”Inglorious Basterds” er Tarantinos fiktive fortælling om 2. verdenskrig. I filmen følger man en jødisk hævngruppe, hvis eneste formål er at slå så mange nazister ihjel som muligt. Hævngruppen, der kalder sig selv for ”Inglorius Basterds”, ledes af Lt. Aldo Raine (spillet af Brad Pitt). Den jødiske presse, deriblandt magasinet Tablet, har kritiseret Tarantino for at have lavet en fiktiv historisk film over Holocaust og 2. verdenskrig. Historien kræver at man forholder sig til kendsgerningerne mente flere kritikere, og jødernes rolle i 2. verdenskrig skal ikke forveksles med en hævnagtig og morderisk terrorgruppe. Quentin Tarantino har senere udtalt, at formålet med filmen ikke var at lave en fiktiv historieomskrivning, men at levere en underholdende film, med udgangspunkt i 2. verdenskrig.

Læs mere om filmen Inglorius Basterds her