Islam og jødedom - to religioner, samme regelsæt
Islams kostregler er de samme som jødedommens regler, kaldet kosher. Historisk set trækker islam på kulturelt gods fra jødedom såvel som kristendom.

I Koranen bliver jødernes helligskrift Toraen og de kristnes beretninger om Jesus også opfattet som guddommelige åbenbaringer, men fejlfortolkede åbenbaringer, som Allahs har korrigeret og suppleret gennem profeten Muhammed i Koranen. Den typiske selvforståelse bland muslimer er derfor, at islam er en overbygning til de tidligere abrahamsreligioner: jødedom og kristendom.

Halal-slagtning
Halal-kød betegner kød, det er i overensstemmelse med islams etik og kostregler. For at kødet kan certificeres som halal, skal man tage en lang række forholdsregler for at sikre, at der tages hensyn til dyret. Disse regler indbefatter blandt andet, at dyret ikke lider nød under transporten eller før slagtningen i slagteriet.

Dyret skal fodres og have vand før slagtning. Dyret må ikke slagtes i et rum med andre dyr, og der må ikke være blod fra andre dyr i rummet heller. Dyret skal have bind for øjnene under selve slagtningen og slagteren må ikke skærpe sin kniv foran dyret.

I Danmark bliver dyret bedøvet inden slagtningen. Nogle muslimer har problematiseret dette, da halal-slagtning traditionelt kræver, at dyret er ved fuld bevidsthed, når det skal slagtes.

Den islamiske slagtemetode hedder dhabh og minder meget om den traditionelle, jødiske slagtemetode schæchtning. Begge religioner kræver, at dyret får skåret luftrøret, spiserøret samt begge halspulsårer over i en ubrudt bevægelse. Dette fører umiddelbart til bevidstløshed hos dyret.

Dhabh-slagteren skal være muslim, voksen og velkendt med slagtemetoden. Dyret skal stå med hovedet i retning mod Mekka. Inden slagtningen fremsiges Allahs navn.

Hvem bestemmer hvad, der er halal og haram?
Anvisninger om halal og haram finder man i Koranen, som muslimernes betragter som Allahs ord, der blev åbenbaret til profeten Muhammed.

Læs mere om Koranen hér.

Muslimerne kan ligeledes søge svar i overleveringerne om hvad profeten Muhammed har sagt og gjort. Dette tekstkorpus kaldes hadith.

Derudover er der fire forskellige retsskoler i islam. Retsskolerne fortolker islams grundlæggende tekster ind i en nutidig kontekst. Islam - og al anden religion - er nemlig ikke et fikst og færdigt produkt, men derimod i konstant forandring.

Samfundsudviklingen og nye former for fødevarer og fødevarerproduktion kræver derfor også, at halal-reglerne modificeres konstant. Man kan derfor anskaffe sig forskellige halal-guides, så man sikrer sig at købe mad, der er halal.

Et eksempel på haram-mad er vingummi, som i Danmark bliver produceret med stivelses-stoffet gelantine, som er lavet af opkog fra dyreknogler, hovedsageligt svin.