Uddrag fra bogen “Ledelse og spiritualitet”

Mindre enkelt bliver det, hvis disse bøger uddeles til et firmas ansatte som anbefalet eller pligtig læsning, og der er tale om spirituelle tilgange, som introduceres via ledelsen eller som en del af et styringsprojekt. Her kan man nemlig overveje, hvor fri medarbejderen kan være i sit til- eller fravalg af det spirituelle tilbud, og om sammenkædningen af styring og spiritualitet ikke her rummer en kim til totalitære tilstande.


Iben Krogsdal, religionsforsker:

Den positivitetsdyrkelse, jeg ovenfor har redegjort kritisk for, betjener sig typisk af ord som: fremskridt, optimisme, anerkendelse, vækst, positivt menneskesyn, muligheder, nytænkning, visioner, udfoldelse, ansvar og ressourcetænkning og – ikke mindst – spiritualitet.

Med disse plusord som muzak bliver mennesker i dag opdraget til at tro, at åndelighed og økonomi kan gå hånd i hånd, at deres ressourcer er ubegrænsede, at de har behov for at anvende dem, og at jo mere de udvikler og udfolder sig selv (deres indre kræfter og muligheder), jo mere bidrager de til en bedre og mere harmonisk verden. En verden, hvor tabere ikke længere behøver at findes, hvor problemer er blevet til muligheder, og hvor lidelsen i yderste forstand kun eksisterer som en slags universel coach.

Der går en lige linje fra den positive tænkning til den positive bundlinje til verdens frelse. Spørgsmålet er bare, om linjen nu også er så lige, hvis man ser den fra taberens, den stressedes og den lidendes perspektiv. Men netop det spørgsmål kan man naturligvis kun stille, hvis man anerkender, at taberen, den stressede og lidende, overhovedet findes andre steder end i menneskers tanker.

Med andre ord: Det spørgsmål kan man kun stille, hvis man tør kritisere forestillingen om verdens grundlæggende godhed og menneskers harmoniske forbundethed – hvis man altså tør tænke negativt.


Elisa Morberg Wejse, sogne- og studenterpræst:

Det rigtige fremtidsscenarie er at se tilbage! Se tilbage på kristendommen, som er vores naturlige rødder, som vi er vokset ud af, og som stadig kan bære i fremtiden. Kirken ligger inde med mange ressourcer og redskaber, som arbejdsmarkedet kunne drage nytte af.

Forhåbentlig byder fremtiden på flere erhvervspræster og coaches, som bygger på et solidt grundlag uden for dem selv, nemlig Bibelens visdom og kristendommens rige traditioner. Kristendommen kan invitere til retrætesteder og ind i det meditative rum, som kirken er med stillegudstjenester, fyraftensmeditation og mulighed for forbøn. Samtidig kan kristendommen tilbyde det sted, hvor man kan finde styrke og trøst, hjælp og fred i en stressende hverdag og arbejdsliv.

Et fremtidsscenarie er, at der konstant nytænkes relevante gudstjenester og samtalegrupper, der kan vise den stærke ressource i det kristne menneskesyn, at intet menneske er perfekt, og at der er plads til magtesløshed. Det forkerte, vi til tider ikke kan lade være med at gøre, er en naturlig del af det at være menneske. Det er en del af mennesket, som vi skal arbejde med og forsøge at kæmpe os ud af, men som vi aldrig helt vil undslippe i denne verden.