Spiritualitet kan ses på bundlinjen

Som læser får man herved et nuanceret og ikke entydigt billede af spiritualitetens brug i ledelsessammenhænge. Alle bidragyderne synes at være enige i, at øget fokus på medarbejdertrivsel og værdibaseret ledelse, som forsøger at favne det hele menneske, er til gavn for erhvervslivet.

Den brug af spiritualitet, som vi finder inden for erhvervslivet, er imidlertid oftest bygget op omkring de principper, vi finder inden for new age-bølgen. Og her er holdningerne til, hvorvidt dette skal betragtes som problematisk, noget forskellige blandt de forskellige bidragydere.

Det kan nok ikke undre nogen, at det bl.a. netop er tankegodset fra new age-bølgen, der er populært i virksomhedernes brug af spiritualitet. Denne bølge er som bekendt for længst ophørt med at være modkultur i vesten og indgår nu efterhånden som en del af mainstreamkulturen.

Nyliberalisme kobles med new age
En af de artikler i bogen, som gav stof til eftertanke, var ”Neoliberalisme og new age-spiritualitet – to forenelige begreber?”, skrevet af ph.d. og lektor på religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, Lars Ahlin. Den handler om, hvorfor det tilsyneladende er så ubesværet at bruge new age-spiritualiteten i erhvervslivet.

Ahlin sammenligner de værdier, der findes inden for new age, med dem, som nyliberalismen bygger på. Nyliberalismen, som har haft stor indflydelse på virksomhedsledelse igennem de sidste 30 år, bygger på ideen om økonomisk vækst gennem vægtlægning på individets unikke værdi, selvbestemmelse, selvansvar og store muligheder for at udvikle kompetencer. Det samme gør new age-bølgen.

På den måde kan man bruge new age som et middel, der kan øge effektivitet, fremme medarbejdernes præstationer og skabe øget tilvækst i en konkurrencepræget verden.

Når selvledelse fører til stress
Ser man på vores samfund, som det ser ud i dag, er der nok ikke nogen tvivl om, at stress er et fænomen, som rammer flere og flere mennesker. På DR´s hjemmeside kan man f.eks. læse at ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller lider af sygdom. Nogle af dem er en direkte følge af stress.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil stress og depression være en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress synes på den måde at være blevet et tidstypisk fænomen, som samfundet må forholde sig til. Årsagerne hertil er sikkert mange.

Men en af årsagerne kunne måske være nyliberalismens store krav til effektivitet, selvledelse, selvansvar m.m. Men i stedet for i erhvervslivet at sætte et seriøst spørgsmålstegn ved denne tænkning, så ser det ud til, at man prøver at indføre metoder, hvor mennesket kan finde sig til rette heri.

Inden for new age er der således et stort antal af teknikker og metoder, som benyttes til udvikling af medarbejdere på alle slags arbejdspladser, både offentlige og private. Mange af disse teknikker er beskrevet på forskellig vis i Ledelse og spiritualitet.

NLP – troen på uanede ressourcer
En af dem er NLP (Neuro Lingvistisk Programmering), som behandles i afsnittet ”NLP- når alting kan blive bedre” af Iben Krogsdal. Helt i trit med tiden, bygger NLP på troen på menneskets uanede ressourcer. Og ideen er at udvikle stærke og selvberoende mennesker med et stort overskud af positiv energi, der er til glæde for både enkeltindividet selv og dets omverden.

Budskabet er, som den store guru inden for NLP, Anthony Robbins, udtaler: ”at den, der føler sig stærk og tror på sig selv, kan blive succesfuld og lykkelig. Den svage når derimod ingen vegne”. Ifølge Robbins er der ikke nogen begrænsninger i verden udover dem, som mennesker selv sætter med deres tanker.

Ideerne bag NLP har været kendt længe og stammer tilbage fra slutningen af 1800-tallet. De fik deres gennembrud i 1952 med bestselleren ”The Power of Positive Thinking”, skrevet af den protestantiske præst, Norman Vincent Peale.

Tanken har udviklet sig siden, og i religiøse sammenhænge bruges den i høj grad inden for de menigheder og sekter, der benytter sig af såkaldt herligheds- eller fremgangsteologi. I sekulære sammenhænge bruges den inden for stort set alle genrer, der arbejder med selvudvikling.

Der er ingen tvivl om, at et menneskes måde at håndtere livets udfordringer på i høj grad er betinget af, hvordan livet opfattes. Livet er vel ikke helt, som man har det, men som man tager det. Men når det så er sagt, så ser jeg en tendens, hvor det netop ikke bare handler om, at vi påvirker vores livskvalitet ved at tænke positivt.

Ifølge Robbins og hans ligesindede, kan man ganske enkelt skabe sin egen verden, som man ønsker det, hvis blot man tænker positivt nok. Men det må jo betyde, at hvis man ikke formår det, så er der kun én at bebrejde, nemlig sig selv. Man kan tilsyneladende, hvad man vil, hvis blot man vil det nok.

Man kan også tænke videre, og som Iben Krogsdal da også slutteligt gør det i sit indlæg spørge, om det lidende menneske, taberne og det stressede menneske så overhovedet findes, hvis alt negativt kun eksisterer i vores tanker?!

Genererer vækst og visdom
En anden ganske populær måde at arbejde med spirituel ledelse på, er brug af bestemte teknikker for at afhjælpe stress på arbejdspladsen. Her er bl.a. brugen af yoga og flere forskellige former for meditation i stærk udvikling.

Kirsten Marie Bovbjerg, lektor, ph.d. på Aarhus universitet, beskriver i sit bidrag, hvordan der flere steder indføres yoga og meditation til brug i en travl hverdag. Ideen er, at disse teknikker skal lære de enkelte medarbejdere at håndtere stress, så de derved kan blive bedre til at lede sig selv effektivt, frigøre indre potentialer og finde ligevægt.

Når man læser de forskellige bidrag til ”Ledelse og spiritualitet” og deres bud på spiritualitetens kausalitet, så ser det ud til, at spiritualitet som ledelsesform ikke kun handler om, at et nyt og mere helhedspræget syn på mennesket er ved at udvikle sig. Det drejer sig i lige så høj grad om, at spiritualitet fungerer som middel til fortsat økonomisk vækst svøbt i ansvarlighed for medarbejderne.

Virksomhedens mål er at give medarbejderne mere selvtillid og oplevelse af velvære, med øget produktion til følge. Samtidig fremstår man som en virksomhed, hvor ansvar for medarbejdernes ve og vel er i fokus.

Peter Pruzan, dr. polit., professor emeritus fra Copenhagen Business School, som har baseret sit indlæg på en række interviews med forskellige virksomhedsledere, peger imidlertid på, at der synes at være en udvikling i gang, hvor spiritualitet kan blive kilden, som kan forsyne ledelse med visdom og retningslinjer. Og dette kan måske være med til at føre os ind i en ny tid, hvor socialt ansvar og bæredygtig udvikling ikke bare er instrumenter, men værdier i sig selv.

Kristendommen kan bidrage
Et livssyn, som stort set er fraværende i den store nye trend med spiritualitet, er det kristne. Er det, fordi den ikke har noget brugbart at bidrage med? Det mener Elisa Morberg Wejse, som bl.a. er studenterpræst ved Handelshøjskolen i Århus, at den har.

I sit bidrag ”Karma eller kristen livsanskuelse” giver hun forskellige bud på, hvordan kristendommen kan bidrage - og ikke bare som en metode blandt de andre, men som et alternativ, der er anderledes end de andre metoder.

Men spørgsmålet er, om den kan det – for den form for spiritualitet, der bruges i erhvervslivet, bygger netop på et menneskesyn, der måske er fremmed for kristendommen, men slet ikke er det for vores kultur som sådan længere.

Det synes tværtimod fint at matche det menneskesyn, som efterhånden gennemsyrer vores samfund, bl.a. med baggrund i postmodernismen, hvor nyliberalismen og new age naturligt har vundet indpas. Og her er den absolut vigtigste person i livet mig selv, mit potentiale, mine rettigheder og ikke mindst min personlige udvikling.

Er det rimeligt?
Slutteligt kan man så spørge sig selv, om det overhovedet er rimeligt at indføre teknikker i erhvervslivet, der forventes brugt af alle medarbejdere, og som det derfor måske ikke er muligt for den enkelte at frasige sig.

Er det rimeligt at indføre teknikker i erhvervslivet til fremme for produktivitet og tilfredse medarbejdere, som er baseret på bestemte livssyn, der måske slet ikke harmonerer, eller oven i købet står i direkte modstrid til medarbejdernes livssyn, og som mange måske derfor slet ikke ønsker at tage del i?

Christina Philipstatt er teolog og generalsekretær på Dialogcentret