Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Politiken sætter ytringsfriheden over styr til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiken sætter ytringsfriheden over styr

Det (Politikens undskyldning til Muslimer, der har følt sig krænket over Politikens trykning af Muhammedtegningerne) lyder måske umiddelbart meget smukt og opbyggende, men sagen er, at det ikke er de sekulær-liberale muslimer, der har stillet et så krænkende krav til Danmark, men kun dem, der ikke har forståelse for spillereglerne for demokrati og ytringsfrihed, skriver den iranskfødte frikirkepræst Massoud Fouroozandeh.

- Foto: Arkiv

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Politikens knæfald minder den triste glidebane, som man også oplevede omkring islams ekspansion i begyndelsen af det 7. århundrede, skriver migrantpræst Massoud Fouroozandeh

Politiken har indgået forlig med islamisterne og undskylder for de krænkelser, tegningerne har forårsaget.

Det lyder måske umiddelbart meget smukt og opbyggende, men sagen er, at det ikke er de sekulær-liberale muslimer, der har stillet et så krænkende krav til Danmark, men kun dem, der ikke har forståelse for spillereglerne for demokrati og ytringsfrihed.

Det er fair nok og slet ikke overraskende, hvis man ellers har et dybere kendskab til islam og dens politiske teologi, hvor teokrati og Sharia-loven fylder så meget, at ytringsfriheden bliver kvalt.

Det mest overraskende i denne politiske manøvre er, at Politiken i sin desperate jagt efter et forlig og et par overskrifter på mediernes forsider er ved at sætte ytringsfriheden og pressefriheden over styr.

Annonce
Politikens unødvendige knæfald minder mig lidt om den triste glidebane, som man også oplevede i kirkehistorien og islams ekspansion i begyndelsen af det 7. århundrede, hvor naive og bitre monofysiter (de, som troede på én natur af Kristus), som følte sig forfulgt og overset af det øvrige kristne majoritet, var de første, der åbnede porten ind til byerne og afleverede nøglerne til bl.a. Jerusalems porte til de arabiske erobreres hænder!

Spørgsmålet er nu, hvem føler Politiken sig så forfulgt af, siden de afleverer nøglerne og sælger ud af ytringsfriheden i dialogens navn?

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Politiken sætter ytringsfriheden over styr

Anonym, publiceret d.27/02 09:24 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politiken sætter ytringsfriheden over styr
Politiken har også ytringsfrihed; men er bladet naivt eller taktisk? Deres mål er jo at sælge aviser. Jeg har friheden til at afbestille Politiken.
Del Link

Re: Politiken sætter ytringsfriheden over styr

Avismand, publiceret d.27/02 12:26 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politiken sætter ytringsfriheden over styr
citat:
Jeg har friheden til at afbestille Politiken.


Og hvilken kilde vil du så vælge for deres nøje udvalgte og redigerede nyheder?
Tror du, andre er bedre?
Del Link

Re: Politiken sætter ytringsfriheden over styr

Ellen, publiceret d.27/02 13:54 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politiken sætter ytringsfriheden over styr
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/357806

Birthe Rønn Hornbech siger bl.a.:
.....Tøger (Seidenfaden. Ansvarshavende chefredaktør på Politiken, red.) gør det endnu værre end bare at sælge ud af ytringsfriheden. Han sætter hele det officielle Danmark i en utroligt farlig situation, fordi han efterlader det indtryk, at det var noget, man ikke måtte. Han laver et forlig, hvor han ensidigt gør knæfald..citat slut

Integrationsministeren er den - efter min mening - der har udtrykt kernen i sagen, nemlig at når man er sagsøgt og indgår forlig, "siger" man, at man har gjort noget ulovligt!
Del Link

Re: Politiken sætter ytringsfriheden over styr

Henrik Ilskov-Jensen, publiceret d.27/02 17:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politiken sætter ytringsfriheden over styr
ER YTRINGSFRIHEDEN TRUET? BÅDE JA OG NEJ...


Om man vil sige undskyld eller ej - og om man mener sin undskyldning - er udelukkende ens egen sag.

Det gælder også når det drejer sig om en avis:

Hvis avis-redaktionen ønsker at bruge sin højt besungne ytringsfrihed til at sige undskyld til en part der føler sig krænket, er det redaktionens soleklare ret at gøre det, hvad enten undskyldningen så også er virkelig velment (hvad jeg tror den er for Politikens vedkommende i den omdiskuterede "Muhammed-sag"), eller undskyldningen skyldes et ønske om at undgå yderligere ubehageligheder.

At tale om en "indskrænkning af ytringsfriheden" i den forbindelse er ikke alene at skyde langt over målet, det er faktisk også i sig selv et betænkeligt angreb på ytringsfriheden:

Politiken har lige så meget ret til at følge en "interreligiøs dialog-linie" (sådan vil Tøger Seidenfaden og hans medarbejdere nok selv kalde det) - samt give udtryk for det - som f.eks. Jyllandsposten har ret til at give udtryk for islam-kritiske holdninger.

De, der ikke bryder sig om de pågældende avisers holdninger, kan jo bare lade være med at købe dem. Her består som bekendt ingen tvang...

------------------------------------------------------------

Personligt må jeg dog sige, at jeg har svært ved at tage det alvorligt, når netop SAUDIARABISKE advokater, som repræsenterer et land, hvis nationalflag viser islams trosbekendelse sammen med et draget sværd, kræver en undskyldning for at nogle af os ikke-muslimer i en tegning har gjort akkurat det samme, som saudiaraberne selv med stolthed gør i deres islam-grønne flag: Nemlig kæder islam og våben, som jo symboliserer krig, sammen.

Men jeg repræsenterer ikke Politiken, der naturligvis kan bruge sin ytringsfrihed til gøre hvad den vil, herunder sige undskyld til krænkede muslimer.

Når det hævdes, at Politikens undskyldning er en frygtens kapitulation over for yderligtgående muslimske kredses trusler, vil jeg sige, at denne "frygtens kapitulation" allerede er sket:

For i forbindelse med den somaliske øksemands overfald på Kurt Westergaard turde ingen dansk avis genoptrykke Muhammedtegningerne.

Heller ikke Jyllandsposten.

De rabiate muslimers trusselsstrategi har således allerede båret frugt...

Der er dog kun tale om en yderst beskeden frugt. For som vi alle dagligt kan høre og læse, er der ingen grænser for alt det negative, som kan siges om islam og muslimer...

Ytringsfriheden er - i hvert fald hvad islam- og religionskritik angår - på nuværende tidspunkt overhovedet ikke i fare blandt os danskere.

------------------------------------------------------------

ALLIGEVEL udgør de radikale muslimske miljøer i allerhøjeste grad en meget håndgribelig fare for ytringsfriheden.

Blot ikke for vi danskeres ytringsfrihed; men til gengæld så meget desto mere for vore muslimske indvandreres ytringsfrihed --- Et yderst reelt problem, der så godt som altid overses eller fortrænges, fordi ubehagelighederne ikke rammer os "hvide, etniske danskere"; men derimod de blandt indvandrerne, som har lyst til at tale islamisterne midt imod; men som meget ofte ikke tør.

Senest har vi kunnet konstatere frygtens ytringsfriheds-dræbende tyranni i de somaliske miljøer både i Danmark og i Sverige i forbindelse med den offentlige debat omkring den somaliske øksemand og den radikal-islamiske somaliske al Shaabab-bevægelses tilsyneladende succesrige agitation blandt unge somaliere i Danmark og i Sverige, hvor de fleste af de somaliere, som har vovet at tale åbent imod Shaababisterne, kun har turde gøre det i total anonymitet. (Mohammed Gelle er rosværdig undtagelse).

Vi på den såkaldte "højrefløj" svigter i høj grad vore ytringsfriheds-idealer, når vi kun tænker ytringsfriheden som en rettighed for os DANSKERE, som skal forsvares på DANSKERNES vegne, og helt glemmer, at islamisternes modstandere blandt mennesker med muslimsk baggrund (og der findes også stærkt troende muslimer som er imod islamisme og jihadisme) på en helt anden og i ordets egentlige betydning håndgribelig måde har god grund til at føle sig truet på "gods, ære og liv", hvis de drister sig til at tale de rabiate blandt deres trosfæller imod!

I på den såkaldte "venstrefløj" gør jer skyldige i præcis det samme svigt:

I jeres iver for at afvise de overdrevne dommedagsskrig om "ytringsfrihedens snarlige død og begravelse", og i jeres forsøg på at vise det I tror er "interkulturel forståelse og tolerance" overser I, at mange af de indvandrere som I hævder at ville "forsvare" vitterligt ER truet på deres ytringsfrihed af "Allahs selvbestaltede politi". Vel at mærke her i DANMARK...

Bemærk: Her er ikke tale om en konflikt udelukkende mellem danske ikke-muslimer og muslimer.

Der er mange muslimer, der hellere end gerne ville slippe af med "islams nidkært overvågende dydsdragoner" og den islamiske korrekthed, som en hel del af dem faktisk er flygtet fra.

Men de fleste af jer på den yderste "venstrefløj" solidariserer jer hellere med Allahs rettroende stormtropper, end med deres kritikere...

(Dette gælder ikke SF; men SF opfatter jeg heller ikke som den "yderste venstrefløj").

Tag ved lære, venstrefløj, af hvad der skete med det iranske Tudeh-parti (som var et kommunistisk parti) da Ayatollah Khomeini overtog magten i Iran...

LYT til de ateistiske og venstreorienterede blandt flygtningene fra Mellemøsten: De er ofte langt mere islam-kritiske (og på et meget mere oplyst grundlag) end selv de såkaldte "islamofober" blandt danskerne er det...


Venlig hilsen Henrik Ilskov-Jensen

P.S.: Denne kommentar skrev jeg for få minutter siden på Rune Engelbreth Larsens Blog på Politiken; men den blev pure afvist. Så meget for "ytringsfriheden" på Politiken...
Del Link

Re: Politiken sætter ytringsfriheden over styr

Butcher, publiceret d.27/02 17:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politiken sætter ytringsfriheden over styr
Jeg havde i første omgang lidt svært ved at forstå, hvad det var, Tøger Seidenfaden mente, for hvorfor undskylde noget, man har gjort og så samtidig sige, at man godt kunne finde på at gøre det samme igen?

Men, men, Seidenfaden plejer ikke at opføre sig som en bangebuks, så jeg gik lidt i tænkeboks, og...

Som jeg har forstået det, har Muhammedtegningernes trykning været på banen i tre omgange:

Første gang: De blev trykt i Jyllands-Posten som en provokation – man ville teste ytringsfriheden. Meningsløst efter min mening, men selvfølgelig lovligt.

Anden gang: Muhammedkrisen raser og selvfølgelig er det i den situation relevant at vise, hvad det handler om, dvs. man viser tegningerne i landets aviser.

Tredje gang: Muhammedkrisen viser igen sit ansigt, og aviserne skriver selvfølgelig igen om den, og Politiken ledsager sin nyhedsdækning med at vise tegningerne.


Politiken bliver kritiseret for at vise tegningerne i tredje omgang og foretager en efterrationalisering. På den ene side bør Muhammedkrisen kommenteres i avisens nyhedsdækning – på den anden side har det, at tegningerne blev genoptrykt, krænket en del mennesker, og så melder spørgsmålet sig: Var det nødvendigt at ledsage nyhedsdækning af genoptrykte tegninger? Er det ikke først og fremmest det skrevne ord, der er vigtigt for ytringsfriheden?

Politiken giver herefter en undskyldning for sit fejlskøn. Det betyder ikke, at man har gjort noget ulovligt, og det betyder heller ikke, at man fraskriver sig retten til at trykke tegningerne på et senere tidspunkt, hvis det skulle være relevant.
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis