Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen - Forliget holder dørene åbne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Forliget holder dørene åbne

Selvom Seidenfadens forlig med Profeten Muhammeds efterkommere ikke har det tungeste juridiske indhold, må man ikke underkende den symbolske betydning, mener Jørgen S. Nielsen, leder af Centret for Europæisk Islamisk Tænkning. --

- Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

Tøger Seidenfaden har fat i den lange ende, når man ser mod en international og langsigtet horisont, mener islam-professor og ny panelist på religion.dk Jørgen S. Nielsen

Meget af hvad, der er blevet sagt og skrevet om dagbladet Politikens 'forlig' med et saudiarabiske advokatfirma i forbindelse med avisens genoptryk af den berømte tegning af bomben i turbanen, er røg og spejle - 'smoke and mirrors' som det hedder på engelsk.

Der var aldrig en særlig stor chance for, at sagen kunne ende i retten, hverken i Danmark eller Saudi Arabien, så rent juridisk er det nok tvivlsomt, hvor megen værdi dette 'forlig' har.

Her er der i høj grad tale om symbolpolitik. Advokatfirmaet skulle angiveligt repræsentere 94.923 af profeten Muhammads efterkommere, hvilket rent demografisk beregnet kun kan være en lille procentdel af kategorien. Hvortil kommer, at disse (traditionelt kun regnet gennem den mandlige linje) efterkommere - i sunni-islam almindeligvis kaldet ashraf - har meget forskellige sociale stillinger, høje såvel som lave, i forskellige dele af den sunnitiske verden.

Havde det nu været profetens shi'itiske efterkommere gennem svigersønnen Ali, dem der bærer titlen sayyid, havde der været en noget større pondus.

Annonce
Dette bestemte advokatfirma, navngivet efter grundlæggeren og hovedaktionæren, den tidligere saudiarabiske olieminister Ahmad Zaki Yamani, har gjort sig bemærket for, efter saudarabiske forhold, progressive standpunkter, især hvad angår kvinders rolle på arbejdsmarkedet.

Firmaet er regelmæssigt blevet angrebet fra konservativt hold af samme grund. At det så også har påtaget sig rollen som forsvarer for profeten og hans efterkommeres ry skader nok ikke.

Men de danske reaktioner til 'forliget' er ligeså symbolprægede, hvad enten der er tale om politikere, kollegaerne i medierne, eller de mangfoldige læserbreve i både den betalte og gratis daglige presse. Alle synes at have sat sig fast i vante spor. Det er nærmest forudsigeligt, hvem der siger hvad - 'the usual suspects'.

Men, som nogle kommentatorer har bemærket, Tøger Seidenfaden har egentligt ikke sagt andet, end hvad Anders Fogh Rasmussen og JyllandsPostens chefredaktør selv sagde i slutningen af januar 2006. Man har undskyldt for, at folk har følt sig krænket, ikke for at man har gjort, hvad man har gjort.

Det er nu en gang lidt vanskeligere på dansk at skelne mellem 'I am sorry for...', altså at undskylde for noget, underforstået som man selv har gjort, og 'I am sorry that....', altså at beklage, at noget er sket.

Men symbolpolitik er ikke nødvendigvis hverken tom støj eller substansløs popularisme. Her tror jeg nok, at Tøger Seidenfaden alligevel har fået fat i den rigtige ende, i hvert fald med henblik på en mere international og langsigtet horisont.

Af indviklede historiske grunde er vi blevet fanget i et gensidigt misforståelsesforhold. Noget sker i den islamiske verden - eller blandt muslimer i Europa - som på vores erfaringsgrundlag er fremmed, og det bliver nemt karakteriseret som middelalderligt, barbarisk, i strid med vores værdier og den moderne verden (som om de to nødvendigvis er lig hinanden).

På den anden side fortolkes udsagn, politiske og militære initiativer og begivenheder let som en bekræftelse af en dybtliggende vestlig (kristen?) fjendtlighed overfor den muslimske verden. Vi er på kanten til at blive fanget af en gensidig paranoia - nogle kunne være fristet til at sige, at vi allerede har låst os inde i den.

På den baggrund kan man gerne forstå, hvorfor der er nogle iagttagere, der synes at Tøger Seidenfaden har forrådt ytringsfriheden og de demokratiske værdier.

Men netop fordi vi er i fare for at opbygge befæstningerne omkring vores egne snævre horisonter - fra begge sider - tror jeg, at det 'forlig', der er indgået af Politiken, hvor indholdsløst det end måtte være fra et juridisk synspunkt, kan bidrage til at holde dørene åbne til den dialog, der nødvendigvis må finde sted, hvis ikke skyttegravene skal have lov til at bestemme.

Jørgen S. Nielsen er professor ved Center for Europæisk Islamisk Tænkning på Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock