For at fejre den glædelige begivenhed og for at undgå tvivl og sladder, bekendtgøres ægteskab for omgangskredsen, eksempelvis med en fest ifølge lokal skik og brug. Tilhører man et mindretal, vil man ofte følge oprindelseslandets skik og brug og iklæde brug og brudgom traditionelle (i dette tilfælde pakistanske) bryllupsdragter.

Hvis din søster ikke har skrevet under på noget i forbindelse med festen, så er hun hverken blevet muslim eller blevet 'islamisk' gift, for begge dele kræver naturligvis hendes udtrykkelige mundtlige og skriftlige samtykke.

Hvis din søster og svoger er blevet gift på rådhuset, har de hver især skullet underskrive vielsespapirerne og er således gift ifølge dansk lov og ret. Hvis et sådant ægteskab skal opløses, skal man først søge om separation, senere om skilsmisse. Det er - så vidt jeg ved - statsamterne, der tager sig af disse ting.

Men hvorfor dog søge om skilsmisse, hvis de blev gift, fordi de er glade for hinanden? Ethvert ægteskab kræver en indsats i form af tålmodighed, overbærenhed, lydhørhed og fleksibilitet fra begge parter for at lykkes - uanset evt. kulturelle og religiøse forskelle. En kontinuerlig dialog og nysgerrighed over for ægtefællens tro, kultur og rødder er også nødvendig. Der er især mange ting at sætte sig ind i og afklare på forhånd, hvis man ønsker at få børn sammen.

Jeg tror, at både din og din søsters usikkerhed bunder i, at I ikke kender nok til pakistansk levevis. Jeg vil anbefale jer at læse journalisten Rushy Rashids bøger: "Et løft af sløret", "Bag sløret" og "Du lovede, vi skulle hjem". Hun har detaljeret og levende beskrevet, hvorledes kulturelle og patriarkalske traditioner - iblandet religion - styrer herboende pakistanske familiers hverdag.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen,
forfatter og foredragsholder