6 indlæg det seneste døgn
citat: At vi simpelthen ville være ved, at der er noget, vi tror på, og at vi som danske for 80 procents vedkommende (4,5 mio. mennesker) er meldt ind i Den danske Folkekirke
citat: 110.000 danskere går i kirke hver søndag. Det er rigtig, rigtig mange. Det bør vi naturligvis stå ved
ja, under 3% der går i kirke hver søndag er rigtig rigtig rigtig mange.
citat: Til dette hører også, at vi i disse år har mennesker, der kommer hertil med en anden tro og en anden kulturel baggrund. Disse mennesker må nødvendigvis spørge: Hvad tror I på? Det spørgsmål er ofte et alt for voldsomt spørgsmål at svare på for os danske.
Jeg syntes nu at det er et nemt spørgsmål, der ville jeg svare: Jeg tror ikke på nogen guder.
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen - Troen er ikke en privat sag til din ven.
- Troen er ikke en privat sag
Velfærd i kristen forstand handler om, at vi mennesker er ansvarlige og forpligtede, pointerer Britta Schall Holberg.-
- Foto: Peter Kristensen.
Folketingspolitiker Britta Schall Holberg efterlyser mere religion i det offentlige rum
Tanken om, at religion skal ud af det offentlige rum blev oprindeligt fostret under den voldsomme Muhammmedkrise. Under krisen var der angiveligt næsten for megen religion i det offentlige rum. Derfor kan udsagnet forklares.
Men ellers har jeg aldrig været enig i udsagnet. Tværtimod er det, vi danske i mange år har manglet netop, at religion kunne optræde i det offentlige rum. At vi simpelthen ville være ved, at der er noget, vi tror på, og at vi som danske for 80 procents vedkommende (4,5 mio. mennesker) er meldt ind i Den danske Folkekirke.
Religion spiller altså en vældig rolle her i landet. Men det har længe været et problem, at vi ikke rigtig vil være ved det.
At vi tror, eller at vi har behov for at have noget udenfor os selv at holde os til, er ikke noget, vi skilter med.
Annonce
Det at sige,” jeg tror”, er stadigvæk et tabu. Vi mener i høj grad, at det at tro er en privat sag. Det er det ikke. At tro er en personlig sag, men det er ikke noget privat. Det er altså ikke noget, vi skal pakke væk og skamme os over eller erkende i det dulgte.
110.000 danskere går i kirke hver søndag. Det er rigtig, rigtig mange. Det bør vi naturligvis stå ved.
Og på sin vis gør vi det jo også. Der har ikke i mange år været så megen debat om religiøse spørgsmål i netop det offentlige rum som nu. Det er ikke så mærkeligt, for vi har et traditionstab i dette land, netop fordi vi har været så blufærdige omkring vores tro.
I en årrække har det ikke været særlig eftertragtet at undervise i kristendom i skolen. Det betyder, at flere generationer er gået ud af den danske FOLKE-skole uden at have et rimeligt kendskab til, hvad kristendom er, og dermed hvad grundlaget for hele den danske tankegang er.
Men ellers har jeg aldrig været enig i udsagnet. Tværtimod er det, vi danske i mange år har manglet netop, at religion kunne optræde i det offentlige rum. At vi simpelthen ville være ved, at der er noget, vi tror på, og at vi som danske for 80 procents vedkommende (4,5 mio. mennesker) er meldt ind i Den danske Folkekirke.
Religion spiller altså en vældig rolle her i landet. Men det har længe været et problem, at vi ikke rigtig vil være ved det.
At vi tror, eller at vi har behov for at have noget udenfor os selv at holde os til, er ikke noget, vi skilter med.
110.000 danskere går i kirke hver søndag. Det er rigtig, rigtig mange. Det bør vi naturligvis stå ved.
Og på sin vis gør vi det jo også. Der har ikke i mange år været så megen debat om religiøse spørgsmål i netop det offentlige rum som nu. Det er ikke så mærkeligt, for vi har et traditionstab i dette land, netop fordi vi har været så blufærdige omkring vores tro.
I en årrække har det ikke været særlig eftertragtet at undervise i kristendom i skolen. Det betyder, at flere generationer er gået ud af den danske FOLKE-skole uden at have et rimeligt kendskab til, hvad kristendom er, og dermed hvad grundlaget for hele den danske tankegang er.
Sagen er jo nemlig, at kristendommen og dens termer spiller en så væsentlig rolle for os danske som kulturgrundlag i det daglige. Kristendommens etik spiller en væsentlig rolle i den måde, vi lovgiver på. Men også i hele det begrebsapparat, vi på anden måde betjener os af i bl.a. sange og salmer og i litteratur.
Hvis ikke vi har et kendskab til de kristne begreber, kan det blive meget vanskeligt for os at forstå, hvad det er, der bærer vores samfund, men det kan også blive meget vanskeligt at tyde mange sange, salmer og altså også litteratur, men også vendinger i sproget, som vi dagligt betjener os af.
Den danske Folkeskole er direkte bange for at komme til at indoktrinere børnene, eller komme til at nærme sig forkyndelse.
Mange steder har man af samme årsag strøget både morgensang med salmer og sange, men også juleafslutninger med fadervor eller besøg med krybbespil i den lokale kirke. Sæt man blev anklaget for at stikke noget ned i halsen på børnene! I stedet overlader man så de intetanende unge til at gå til præst forud for konfirmationen, fuldstændig forudsætningsløse. Præsten begynder ofte på totalt bar bund.
Og det sker i et land, hvor det religiøse tilhørsforhold er hovedsagen i Grundlovens paragraf 4: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan at staten.”
Det bør vi selvfølgelig tage alvorligt og turde være ved… også i det offentlige rum! Men også i folkeskolen og folkekirken. Vi har et voldsomt behov for at undervise børn og unge i, hvad der er grundlaget for vores danske folkekirke. Vi kan ikke forlange, at de skal tro. Det er som sagt en personlig sag. Men vi er nødt til at fortælle dem om, hvad de kristne begreber betyder – også for at de kan tage personlig stilling.
Til dette hører også, at vi i disse år har mennesker, der kommer hertil med en anden tro og en anden kulturel baggrund. Disse mennesker må nødvendigvis spørge: Hvad tror I på? Det spørgsmål er ofte et alt for voldsomt spørgsmål at svare på for os danske.
Vi er alt for undseelige til at svare på det, eller vi er bange for at træde frem netop i det offentlige rum og sige, at der ER noget, vi tror på eller føler os tiltrukket af – eller helt enkel fortælle, hvad det er, der menes med paragraf 4, uanset om vi selv har en religiøs overbevisning eller ej.
Vi bliver nemt bange for de andres meget mere grundfæstede tro, hvis vi selv ikke har gjort os klart, hvad der er vores religiøse eller kulturelle baggrund. Vi tror fejlagtigt, at de andres tro betyder, at de er fundamentalister, ligesom vi tror, at mennesker, der giver udtryk for en grundfæstet tro herhjemme, er fundamentalister.
Religion er for danskere noget, vi er bange for. Vi tror på en eller anden måde, at det udarter. At det fører ufred med sig, eller at mennesker der tror ikke ”kan stå selv”, men må have en krykke at læne sig til.
Frihed er for os danske i høj grad blevet et spørgsmål om at være fri – fri af autoriteter og bånd og dermed også af troen. Frihed er at gøre, hvad jeg selv har mest lyst til.
Meget tyder på, at vi ikke bliver lykkeligere af at være frit i luften svævende, uden anden bærekraft end troen på os selv. Velfærd er for os blevet et spørgsmål om økonomisk velstand. Noget materielt.
Men velfærd i kristen forstand handler om, at vi mennesker er ansvarlige og forpligtede. At vi er sat i verden for at fylde vores plads ud og ikke bare smyge ansvaret af os. Frihed er at være bundet i et tilhør til en forpligtelse som menneske. Frihed i kristen forstand handler ikke om at være frit i luften svævende. Tværtimod.
Det budskab trænger vi til at turde sige åbent i det offentlige rum.
Britta Schall Holberg (V) er formand for folketingets kirkeudvalg
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: - Troen er ikke en privat sag
Til Anker der skrev:
"ja, under 3% der går i kirke hver søndag er rigtig rigtig rigtig mange."
110.000 er 2%.
Hvis vi antager at en gudstjeneste varer 90 minutter, så bruger 2% af befolkningen mindre end 1% af deres tid i kirken. Det er ikke ret meget. Folk brugere mere tid i biografen...
"ja, under 3% der går i kirke hver søndag er rigtig rigtig rigtig mange."
110.000 er 2%.
Hvis vi antager at en gudstjeneste varer 90 minutter, så bruger 2% af befolkningen mindre end 1% af deres tid i kirken. Det er ikke ret meget. Folk brugere mere tid i biografen...
Læs artiklen bag debatten her: - Troen er ikke en privat sag
Hey Anker du skriver:
Jeg tror ikke på nogen guder
Nej det kan godt være du ikke bevidst tror på nogen guder. Men har du været i psykoanalyse? Næppe.
Hvorfor spør jeg? jo; fordi folk ikke er Herre i eget hus. Mange aner ikke hvilke guder der behersker dem og som styrer dem. Mange forstår slet ikke den diskurs som Freud har om jeget og overjeget, nøjagtig den samme diskurs vesten har haft i 2000 år, om Gud Fader og Gud Sønnen.
Folk der ikke tror på guder, er ofte slet ikke bevidste om hvad det er der har bemægtiget sig deres liv, hvilke kræfter der styrer rundt med dem.
Jeg vil gerne vide, hvad du lever dit liv på, hvor har du dit engagement og hvor invisterer du dit libido, din ildhu og engagement? Hvad lever du på?????
Mange ateister siger flot at de ikke tror på guder og ofte er deres liv et stort kaos, hvor en lang række gudekræfter eller ubevidste kræfter og determinanter totalt dominerer disse menneskes liv. Jeg har set mennesker der siger de ikke tror på Gud eller guder, og alligevel lever de i dyb, dyb, ufrihed og afhængighed (kastebolde er de for kræfter de slet ikke selv kender). Den menneskelige frihed som Paulus taler om, mangler de ofte. Nøjagtig den samme frihed som Freud arbejdede med i psykoanalysen, hvor grundlæggelsen af jeget er et sandt drama der foregår som oftest i en drabelig krig eller forførelse i forhold til overjegerne vi kommer i berøring med.
Det er på tide at den tale om Gud og mennesker, bliver rykket ind på sin rette ontologiske biologiske og social politiske bane den hører hjemme. Så man ikke forbinder kristendom og teologi med abstrakt tale. Sådan har ihvertfald ikke filosofferne her i vesten opfattet dette i 2000 år. Vi må skærpe vores tværvidenskabelige sans for de her forhold. Ikke så mærkeligt at førende moderne europæiske filosoffer, der har opdaget Pauls aktualitet er psykoanalytiske skolet og marxistisk orienteret.
Jeg kan ikke bruge ateisternes benægtelse af at de ikke tror på Gud eller guder, og så samtidigt skulle se på at de overhovedet ikke på nogen måder forstår diskursen om at være Herre i eget hus. Ingen er vel i den sammenhæng mere komisk end Dawkins. Denne interessante biolog sætte sit ry og gode omdømme på spil ved at stå frem og vise at han ikke har forstået en dyt af den teologiske filosofiske kristne diskurs gennem 2000 år. Denne vide gab af uforstand for sagens alvor er hovedrystende.
De kristnes benægtelse af og kritik af Gud (og guder), som falsk idealisme og falske bevidsthedsideer og falske antropologier, er ofte meget stærkere end ateisternes.
Ofte lever en ateist(fx en psykiater af slagsen) i den illusion at bevidsthed alene er et epifænomen til nogle hjerneprocesser (det kunne jo godt være en smule mere komplekst det var det da jeg studerede psykologi). Dette er den positivistiske falske hjerneforskning der dominerer vor moderne verden, og i det lys virker fx den småborgerlige idealistiske psykiatri. Positivisme og småborgerlighed er fuldstændig løbet løbsk og der er ingen kritisk tænkning tilbage og bevidsthed kan åbenbart ikke anskues længere i et dialektisk materialistisk perspektiv.
Mange kristne anser sig selv som ægte kristne, men får man dem undersøgt er de idealister og platoniker og har aldrig været i nærheden af at forstå talen om Gud. Og de har ikke en skid at gøre med urkristendommen og Paulus og det der skrives om i NT.
Det hele skyldes at der i dag ingen tværvidenskabelig forståelse for hvad det er vi taler om længere er.
Jeg mener at vi i dag ved så meget om de her forhold, at det er på tide at der bliver skrevet helt nye filosofihistorier og teologiens historie.
Hvis vi vil forstå vores egen middelalders metafysik, da må det være moderne tænkere der er rundet af Hegel/Marx, altså forstår tiden fra Kant og op til Hegel/Marx (den mitweltske socialpolitiske dimension) og derefter også Schopenhauer, Nietzsche og Freud og Jung (den eigenweltske mitwelske dialektik), der har teologisk sans og kan se og få øje på Paulus, eller den teologiske kristologiske diskurs der hele tiden har været den antropologi der har været tænkt ud fra her i vesten i 2000 år nu efterhånden.
Mange tror at Paulus er et og marxisme er noget andet, vrøvl må vi sige.
Mange tror at psykoanalysen er et og Paulus Kristusmystik er noget andet, vrøvl må vi sige.
Det er nøjagtig den samme kamp for mennesket og for friheden. Hvem skal eje vores sjæl og have lov at betinge denne og udnytte denne så vi bliver syge af at være i de mægtige og magtfuldes tjeneste. Nogle siger at der ikke findes slaveri i dag, hold da kæft, der findes slaveri, aldrig har det været så dyrt at eksistere og om lidt kommer der CO2 afgift på at vi slår en prut. I det hele taget at være i verden er at blive lagt i økonomiske jernlænker. Dog har vi det fandens godt her i vores del af verden, vi skal blot vide at vi er kastet ind i et økonomisk spil, hvor det er nogle andre hajer der har opstillet betingelserne og vilkårerne for vores liv. Alene derfor kan et menneske ikke blive Herre i eget liv, og ofte er udnyttelsen af andre den eneste måde man kan blive økonomisk uafhængig. Dog kan denne form for udnyttelse blive for groft og de må spjælde. Men stadig udnytter man andre indenfor spillerreglerne er det nøjagtig den mest gængse måde at blive økonomisk uafhængig på.
Vi må forlange en ny tværvidenskabelig sans. En ny sans for ontologi på biologisk grundlag og på socialpolitisk grundlag.
Det er vanvid at tro at Marx og Freud ikke forholder sig til den sammen ontologiske virkelighed som Paulus. Nøjagtig de samme spørgsmål står mennesket overfor i dag, som Paulus stod overfor. Fine synopser kan laves over Paulus og Freud som over Paulus og Marx.
Tiden er ved at være moden, her i vores "post postmoderne" tid, til at få gjort dette tværvidenskabelige stykke arbejde. Og det er ikke ateisterne Dawkins og Hitchens, Dennett og Harris og Frank der magter denne opgave, uskolede og utrænede som de er i filosofihistorien, metafysik og ontologien. Enten må disse her gøre det: "Agamben, Badiou, Zizek mfl" eller også folk der er inspireret af dem. Tiden er moden til at bryde den form for videnskabelig kassetænkning der findes ned, så vi kan få en forståelse af hvad det altsammen går ud på det her med fx kristendom på den ene side og ateisme på den anden side.
Det hele skyldes at ateisterne tror de er kommet videre, desværre er de langt bagud som tænkere og filosoffer (dvs som mennesker der skal kunne stå på egne ben og magte at leve sit liv sundt og rask og til gavn for næsten) end de toneangivende teologer. Mange ateister tænker så dårlig om de her forhold (antropologi og biologi og den kulturelle socialpolitiske virkelighed og menneskets selvforståelse og identitet) at man får helt ondt af dem, når de tar ordet.
At være professor i medicin eller et andet naturvidenskabelig fag, har ikke gjort disse mennesker en skid bedre til at leve deres liv og løse de eksistentielle udfordringer og problemer ethvert menneskeliv disker op med. Ofte tværtimod ser man. At være naturvidenskabelig trænet til fingerspidserne er ofte at mangle den dannelse der måske kunne gøre at man forstod sit eget liv en smule bedre og ikke kløjs så meget i det.
Hvad er der kommet fra psykiatrien, den mindst succesfulde videnskab? Intet, andet end stærk kemi og psykofarmaka der virker, men vi er ikke kommet et skridt videre i vores forståelse af årsagerne til, foreksempel hverken depression eller demens, alzheimer. Det hele virker som om man er ligeglad, blot man finder noget der virker (en blind videnskab, der forskes mere eller mindre i blinde/tilfældigt med medikamenter (tabu at kigge på årsagerne, da disse jo på dogmatisk vis fejlagtigt er dømt genetiske).
Hvad er der kommet ud af den medicinske videnskab, ikke meget, næsten ingen resultater så vidt årsagerne til de fleste af vores sygdomme og dårligdomme. De kan ikke besvare hvorfor? De har intet gyldig bud på hvem der rammes og hvorfor nogle rammes og ikke andre, og hvad der skal til for at man ikke rammes.
Mer og mer tyder på at vi skal over og kigge i vores eget nervesystem/biologi for at finde ud af hvad sundhed er og ikke er. At det enkelte menneske i fællesskab skal tage opgaven på sig selv, for sin egen sundhed, lykke trivsel og robusthed, vitalitet.
1. person perspektivet på os selv og vores liv og sundhed, den får vi fanden galeme ikke foræret, den må vi rive til os i en marxistisk socialdemokratisk og SF oprør. Naturvidenskab er fuldstændig i hænderne på kapitalinteresserne og de borgerlige efterhånden og der bevilliges og forskes forkert på mange måder i vores sundhed. Igen fordi man ikke tør kigge på årsagerne til sygdommes opståen. Helt enorme borgelige politiske kapitalinteresser står i vejen for dette, fordi man skal ind og se på arbejdsbetingelserne og hvad ind i helvede meningen er med det hele, lokket og tvunget som folk er ind i et dekadent forbrugssamfund. Hvor alting drejer sig om at producere lort og købe lort, for at holde der her skide samfund kørende. Hvilke økonomiske politiske interesser er der i denne forkerte politik??? Bare hjulene snurrer, bare vi producerer lort nok og gir folk skattelettelser til køb af alt dette lort, så går det godt, hvem fanden kan ha interesser i dette? Det kan ikke være i almenvellets interesser og er det je heller, som det ej heller tjener vore ressourcer.
At sociale politiske reformer og samfundsomvæltninger der tjener almenvellet kræver at det religiøse og ekstatiske i hjertet (i menneskets dybeste ontologi) kommer med ind over er nok det vi først må lære at forstå, førend vi, menneskeheden, ændrer vores fejlslagne kurs.
Det bliver Kristusmystikken og genopdagelsen af urkristendommen (begyndende med Badiou og Zizek, disse post postmoderne tænkere) der bliver en vigtig ny faktor her. Hvorfor fordi der er så meget libido og overføring og prestige i at være kristen (i det med Kristus og Gud) at folk er parate til at sælge deres egen røv, sjæl og bedstemor, bare for at få stemplet, jeg er et ægte kristen menneske. Selv vil jeg kunne få tusindvis af kristne til at forlade V og K og DF, når jeg får dem udlagt teksten og at de ifølge NT og Paulus slet ikke er i overensstemmelse med urkristendommen, og at deres gudstro er falsk idealisme og platonisme og intet har at gøre med Paulus. At dette ikke er sket noget før skyldes i vores verden en falsk ide om 2 regimentelæren, holdt i hævd af tidehverv især. Dette at være kristen har ingen social politiske konsekvenser af nogen art, man tror stadig på kongen, fædrelandet og Gud mere end på Kristus, altså Gud i Kristus, som den apokalyptiske nye socialpolitiske orden der kom ind i verden med Kristusvirkeligheden. Derfor er det falsk idealisme og platonisme og hierakitænkning omkring både menneskets biologi og vores bevidsthed, selvforståelse, hvem vi er.
mange kærlige hilsner HansKrist.
Jeg tror ikke på nogen guder
Nej det kan godt være du ikke bevidst tror på nogen guder. Men har du været i psykoanalyse? Næppe.
Hvorfor spør jeg? jo; fordi folk ikke er Herre i eget hus. Mange aner ikke hvilke guder der behersker dem og som styrer dem. Mange forstår slet ikke den diskurs som Freud har om jeget og overjeget, nøjagtig den samme diskurs vesten har haft i 2000 år, om Gud Fader og Gud Sønnen.
Folk der ikke tror på guder, er ofte slet ikke bevidste om hvad det er der har bemægtiget sig deres liv, hvilke kræfter der styrer rundt med dem.
Jeg vil gerne vide, hvad du lever dit liv på, hvor har du dit engagement og hvor invisterer du dit libido, din ildhu og engagement? Hvad lever du på?????
Mange ateister siger flot at de ikke tror på guder og ofte er deres liv et stort kaos, hvor en lang række gudekræfter eller ubevidste kræfter og determinanter totalt dominerer disse menneskes liv. Jeg har set mennesker der siger de ikke tror på Gud eller guder, og alligevel lever de i dyb, dyb, ufrihed og afhængighed (kastebolde er de for kræfter de slet ikke selv kender). Den menneskelige frihed som Paulus taler om, mangler de ofte. Nøjagtig den samme frihed som Freud arbejdede med i psykoanalysen, hvor grundlæggelsen af jeget er et sandt drama der foregår som oftest i en drabelig krig eller forførelse i forhold til overjegerne vi kommer i berøring med.
Det er på tide at den tale om Gud og mennesker, bliver rykket ind på sin rette ontologiske biologiske og social politiske bane den hører hjemme. Så man ikke forbinder kristendom og teologi med abstrakt tale. Sådan har ihvertfald ikke filosofferne her i vesten opfattet dette i 2000 år. Vi må skærpe vores tværvidenskabelige sans for de her forhold. Ikke så mærkeligt at førende moderne europæiske filosoffer, der har opdaget Pauls aktualitet er psykoanalytiske skolet og marxistisk orienteret.
Jeg kan ikke bruge ateisternes benægtelse af at de ikke tror på Gud eller guder, og så samtidigt skulle se på at de overhovedet ikke på nogen måder forstår diskursen om at være Herre i eget hus. Ingen er vel i den sammenhæng mere komisk end Dawkins. Denne interessante biolog sætte sit ry og gode omdømme på spil ved at stå frem og vise at han ikke har forstået en dyt af den teologiske filosofiske kristne diskurs gennem 2000 år. Denne vide gab af uforstand for sagens alvor er hovedrystende.
De kristnes benægtelse af og kritik af Gud (og guder), som falsk idealisme og falske bevidsthedsideer og falske antropologier, er ofte meget stærkere end ateisternes.
Ofte lever en ateist(fx en psykiater af slagsen) i den illusion at bevidsthed alene er et epifænomen til nogle hjerneprocesser (det kunne jo godt være en smule mere komplekst det var det da jeg studerede psykologi). Dette er den positivistiske falske hjerneforskning der dominerer vor moderne verden, og i det lys virker fx den småborgerlige idealistiske psykiatri. Positivisme og småborgerlighed er fuldstændig løbet løbsk og der er ingen kritisk tænkning tilbage og bevidsthed kan åbenbart ikke anskues længere i et dialektisk materialistisk perspektiv.
Mange kristne anser sig selv som ægte kristne, men får man dem undersøgt er de idealister og platoniker og har aldrig været i nærheden af at forstå talen om Gud. Og de har ikke en skid at gøre med urkristendommen og Paulus og det der skrives om i NT.
Det hele skyldes at der i dag ingen tværvidenskabelig forståelse for hvad det er vi taler om længere er.
Jeg mener at vi i dag ved så meget om de her forhold, at det er på tide at der bliver skrevet helt nye filosofihistorier og teologiens historie.
Hvis vi vil forstå vores egen middelalders metafysik, da må det være moderne tænkere der er rundet af Hegel/Marx, altså forstår tiden fra Kant og op til Hegel/Marx (den mitweltske socialpolitiske dimension) og derefter også Schopenhauer, Nietzsche og Freud og Jung (den eigenweltske mitwelske dialektik), der har teologisk sans og kan se og få øje på Paulus, eller den teologiske kristologiske diskurs der hele tiden har været den antropologi der har været tænkt ud fra her i vesten i 2000 år nu efterhånden.
Mange tror at Paulus er et og marxisme er noget andet, vrøvl må vi sige.
Mange tror at psykoanalysen er et og Paulus Kristusmystik er noget andet, vrøvl må vi sige.
Det er nøjagtig den samme kamp for mennesket og for friheden. Hvem skal eje vores sjæl og have lov at betinge denne og udnytte denne så vi bliver syge af at være i de mægtige og magtfuldes tjeneste. Nogle siger at der ikke findes slaveri i dag, hold da kæft, der findes slaveri, aldrig har det været så dyrt at eksistere og om lidt kommer der CO2 afgift på at vi slår en prut. I det hele taget at være i verden er at blive lagt i økonomiske jernlænker. Dog har vi det fandens godt her i vores del af verden, vi skal blot vide at vi er kastet ind i et økonomisk spil, hvor det er nogle andre hajer der har opstillet betingelserne og vilkårerne for vores liv. Alene derfor kan et menneske ikke blive Herre i eget liv, og ofte er udnyttelsen af andre den eneste måde man kan blive økonomisk uafhængig. Dog kan denne form for udnyttelse blive for groft og de må spjælde. Men stadig udnytter man andre indenfor spillerreglerne er det nøjagtig den mest gængse måde at blive økonomisk uafhængig på.
Vi må forlange en ny tværvidenskabelig sans. En ny sans for ontologi på biologisk grundlag og på socialpolitisk grundlag.
Det er vanvid at tro at Marx og Freud ikke forholder sig til den sammen ontologiske virkelighed som Paulus. Nøjagtig de samme spørgsmål står mennesket overfor i dag, som Paulus stod overfor. Fine synopser kan laves over Paulus og Freud som over Paulus og Marx.
Tiden er ved at være moden, her i vores "post postmoderne" tid, til at få gjort dette tværvidenskabelige stykke arbejde. Og det er ikke ateisterne Dawkins og Hitchens, Dennett og Harris og Frank der magter denne opgave, uskolede og utrænede som de er i filosofihistorien, metafysik og ontologien. Enten må disse her gøre det: "Agamben, Badiou, Zizek mfl" eller også folk der er inspireret af dem. Tiden er moden til at bryde den form for videnskabelig kassetænkning der findes ned, så vi kan få en forståelse af hvad det altsammen går ud på det her med fx kristendom på den ene side og ateisme på den anden side.
Det hele skyldes at ateisterne tror de er kommet videre, desværre er de langt bagud som tænkere og filosoffer (dvs som mennesker der skal kunne stå på egne ben og magte at leve sit liv sundt og rask og til gavn for næsten) end de toneangivende teologer. Mange ateister tænker så dårlig om de her forhold (antropologi og biologi og den kulturelle socialpolitiske virkelighed og menneskets selvforståelse og identitet) at man får helt ondt af dem, når de tar ordet.
At være professor i medicin eller et andet naturvidenskabelig fag, har ikke gjort disse mennesker en skid bedre til at leve deres liv og løse de eksistentielle udfordringer og problemer ethvert menneskeliv disker op med. Ofte tværtimod ser man. At være naturvidenskabelig trænet til fingerspidserne er ofte at mangle den dannelse der måske kunne gøre at man forstod sit eget liv en smule bedre og ikke kløjs så meget i det.
Hvad er der kommet fra psykiatrien, den mindst succesfulde videnskab? Intet, andet end stærk kemi og psykofarmaka der virker, men vi er ikke kommet et skridt videre i vores forståelse af årsagerne til, foreksempel hverken depression eller demens, alzheimer. Det hele virker som om man er ligeglad, blot man finder noget der virker (en blind videnskab, der forskes mere eller mindre i blinde/tilfældigt med medikamenter (tabu at kigge på årsagerne, da disse jo på dogmatisk vis fejlagtigt er dømt genetiske).
Hvad er der kommet ud af den medicinske videnskab, ikke meget, næsten ingen resultater så vidt årsagerne til de fleste af vores sygdomme og dårligdomme. De kan ikke besvare hvorfor? De har intet gyldig bud på hvem der rammes og hvorfor nogle rammes og ikke andre, og hvad der skal til for at man ikke rammes.
Mer og mer tyder på at vi skal over og kigge i vores eget nervesystem/biologi for at finde ud af hvad sundhed er og ikke er. At det enkelte menneske i fællesskab skal tage opgaven på sig selv, for sin egen sundhed, lykke trivsel og robusthed, vitalitet.
1. person perspektivet på os selv og vores liv og sundhed, den får vi fanden galeme ikke foræret, den må vi rive til os i en marxistisk socialdemokratisk og SF oprør. Naturvidenskab er fuldstændig i hænderne på kapitalinteresserne og de borgerlige efterhånden og der bevilliges og forskes forkert på mange måder i vores sundhed. Igen fordi man ikke tør kigge på årsagerne til sygdommes opståen. Helt enorme borgelige politiske kapitalinteresser står i vejen for dette, fordi man skal ind og se på arbejdsbetingelserne og hvad ind i helvede meningen er med det hele, lokket og tvunget som folk er ind i et dekadent forbrugssamfund. Hvor alting drejer sig om at producere lort og købe lort, for at holde der her skide samfund kørende. Hvilke økonomiske politiske interesser er der i denne forkerte politik??? Bare hjulene snurrer, bare vi producerer lort nok og gir folk skattelettelser til køb af alt dette lort, så går det godt, hvem fanden kan ha interesser i dette? Det kan ikke være i almenvellets interesser og er det je heller, som det ej heller tjener vore ressourcer.
At sociale politiske reformer og samfundsomvæltninger der tjener almenvellet kræver at det religiøse og ekstatiske i hjertet (i menneskets dybeste ontologi) kommer med ind over er nok det vi først må lære at forstå, førend vi, menneskeheden, ændrer vores fejlslagne kurs.
Det bliver Kristusmystikken og genopdagelsen af urkristendommen (begyndende med Badiou og Zizek, disse post postmoderne tænkere) der bliver en vigtig ny faktor her. Hvorfor fordi der er så meget libido og overføring og prestige i at være kristen (i det med Kristus og Gud) at folk er parate til at sælge deres egen røv, sjæl og bedstemor, bare for at få stemplet, jeg er et ægte kristen menneske. Selv vil jeg kunne få tusindvis af kristne til at forlade V og K og DF, når jeg får dem udlagt teksten og at de ifølge NT og Paulus slet ikke er i overensstemmelse med urkristendommen, og at deres gudstro er falsk idealisme og platonisme og intet har at gøre med Paulus. At dette ikke er sket noget før skyldes i vores verden en falsk ide om 2 regimentelæren, holdt i hævd af tidehverv især. Dette at være kristen har ingen social politiske konsekvenser af nogen art, man tror stadig på kongen, fædrelandet og Gud mere end på Kristus, altså Gud i Kristus, som den apokalyptiske nye socialpolitiske orden der kom ind i verden med Kristusvirkeligheden. Derfor er det falsk idealisme og platonisme og hierakitænkning omkring både menneskets biologi og vores bevidsthed, selvforståelse, hvem vi er.
mange kærlige hilsner HansKrist.
Læs artiklen bag debatten her: - Troen er ikke en privat sag
Nej, jeg har ikke været i psykoanalyse.
Og ud fra de tekst, tror jeg også at jeg vil holde mig væk, hvis jeg kunne risikere at få dig som 'pykolog', for jeg tror at der er god chance for at man vil forlade stedet mere messed up, end da man kom.
Og ud fra de tekst, tror jeg også at jeg vil holde mig væk, hvis jeg kunne risikere at få dig som 'pykolog', for jeg tror at der er god chance for at man vil forlade stedet mere messed up, end da man kom.
Læs artiklen bag debatten her: - Troen er ikke en privat sag
Til HansKrist som skrev:
"Mange aner ikke hvilke guder der behersker dem og som styrer dem."
Det lyder som om du antager at alle styres af en eller anden form for gud?
"Mange ateister siger flot at de ikke tror på guder og ofte er deres liv et stort kaos, hvor en lang række gudekræfter eller ubevidste kræfter og determinanter totalt dominerer disse menneskes liv."
Mit gæt er at du simpelthen definerer kaos som værende fravær af gudstro.
"og så samtidigt skulle se på at de overhovedet ikke på nogen måder forstår diskursen om at være Herre i eget hus. Ingen er vel i den sammenhæng mere komisk end Dawkins. Denne interessante biolog sætte sit ry og gode omdømme på spil ved at stå frem og vise at han ikke har forstået en dyt af den teologiske filosofiske kristne diskurs gennem 2000 år. "
Jeg tror at du her begår den fejl som troende ofte begår: du tror at alt handler om lige præcis dig selv.
Dawkins og andre kritiserer primært folk som tror at jorden er 6000 år gammel, at gud straffer homoseksualitet og lignende. Det er muligt at det ikke er hvad du selv tror på, men det er hvad flertallet af kristne/muslimer/osv tror.
Så det er vel egentlig flertallet af troende som du hentyder til når du skriver:
"Denne vide gab af uforstand for sagens alvor er hovedrystende."
"Ofte lever en ateist(fx en psykiater af slagsen) i den illusion at bevidsthed alene er et epifænomen til nogle hjerneprocesser"
"Ofte"? Jeg vil gætte på at det fleste ateister er temmeligt overbeviste om at bevidsthed er et materialistisk fænomen. Alternativet er at antage at der er en eller anden form for åndeligt univers involveret, og så har man jo nærmest indrømmet at man tror på en gud.
"Positivisme og småborgerlighed er fuldstændig løbet løbsk og der er ingen kritisk tænkning tilbage og bevidsthed kan åbenbart ikke anskues længere i et dialektisk materialistisk perspektiv."
Gider du komme med bare et enkelt godt argument for at bevidsthed ikke er et materialistisk fænomen? Og at sige at "det tror du" er ikke godt nok.
"Jeg mener at vi i dag ved så meget om de her forhold, at det er på tide at der bliver skrevet helt nye filosofihistorier og teologiens historie."
Omskrive historien? Revisionisme??
"Nogle siger at der ikke findes slaveri i dag, hold da kæft, der findes slaveri, aldrig har det været så dyrt at eksistere."
Ja, du vil helt sikkert ønske at du levede i samme velstand som den gennemsnitlige dansker i år 1810! Eller år 1610. Eller 1410. Eller 1210.
Resten af det indlæg bliver mere og mere sært - det vil jeg undlade at tage stilling til.
"Mange aner ikke hvilke guder der behersker dem og som styrer dem."
Det lyder som om du antager at alle styres af en eller anden form for gud?
"Mange ateister siger flot at de ikke tror på guder og ofte er deres liv et stort kaos, hvor en lang række gudekræfter eller ubevidste kræfter og determinanter totalt dominerer disse menneskes liv."
Mit gæt er at du simpelthen definerer kaos som værende fravær af gudstro.
"og så samtidigt skulle se på at de overhovedet ikke på nogen måder forstår diskursen om at være Herre i eget hus. Ingen er vel i den sammenhæng mere komisk end Dawkins. Denne interessante biolog sætte sit ry og gode omdømme på spil ved at stå frem og vise at han ikke har forstået en dyt af den teologiske filosofiske kristne diskurs gennem 2000 år. "
Jeg tror at du her begår den fejl som troende ofte begår: du tror at alt handler om lige præcis dig selv.
Dawkins og andre kritiserer primært folk som tror at jorden er 6000 år gammel, at gud straffer homoseksualitet og lignende. Det er muligt at det ikke er hvad du selv tror på, men det er hvad flertallet af kristne/muslimer/osv tror.
Så det er vel egentlig flertallet af troende som du hentyder til når du skriver:
"Denne vide gab af uforstand for sagens alvor er hovedrystende."
"Ofte lever en ateist(fx en psykiater af slagsen) i den illusion at bevidsthed alene er et epifænomen til nogle hjerneprocesser"
"Ofte"? Jeg vil gætte på at det fleste ateister er temmeligt overbeviste om at bevidsthed er et materialistisk fænomen. Alternativet er at antage at der er en eller anden form for åndeligt univers involveret, og så har man jo nærmest indrømmet at man tror på en gud.
"Positivisme og småborgerlighed er fuldstændig løbet løbsk og der er ingen kritisk tænkning tilbage og bevidsthed kan åbenbart ikke anskues længere i et dialektisk materialistisk perspektiv."
Gider du komme med bare et enkelt godt argument for at bevidsthed ikke er et materialistisk fænomen? Og at sige at "det tror du" er ikke godt nok.
"Jeg mener at vi i dag ved så meget om de her forhold, at det er på tide at der bliver skrevet helt nye filosofihistorier og teologiens historie."
Omskrive historien? Revisionisme??
"Nogle siger at der ikke findes slaveri i dag, hold da kæft, der findes slaveri, aldrig har det været så dyrt at eksistere."
Ja, du vil helt sikkert ønske at du levede i samme velstand som den gennemsnitlige dansker i år 1810! Eller år 1610. Eller 1410. Eller 1210.
Resten af det indlæg bliver mere og mere sært - det vil jeg undlade at tage stilling til.
Læs artiklen bag debatten her: - Troen er ikke en privat sag
Hej...
"har du været i psykoanalyse? Næppe. Hvorfor spør jeg? jo; fordi folk ikke er Herre i eget hus".
- Ih, du kærlige Hans da, er den nu gal med dig igen. Ku' du ik', nu du selv indfører forudsætningen her, berette for os alle, hos hvem du så har været i psykoanalyse? ;-)
"Mange ateister siger flot at de ikke tror på guder og ofte er deres liv et stort kaos, hvor en lang række gudekræfter eller ubevidste kræfter og determinanter totalt dominerer disse menneskes liv".
- Sørme nogle spændende gentagelser du leverer os, men mon du helt forstår betydningen af begrebet 'projektion' - er det, ikke at tillægge gudetro betydning, mon identisk med det at savne en fornuftig forklaring, tror du?
Tro lidt her og dér er mildest talt ikke særlig interessant, rigtigt. Så kunne du ikke i stedet, nu du åbenbart har observeret denne eksogene "dominante gud", udenfor Hanses endogene forestillngsverden, præsenterer fænomenet for os alle sammen, så vi alle ligesom ved hvad vi taler om. Sådan en erfaren psokoanalytisk fætter som dig, forstår sikkert betydningen af klare referencer og mindre udenomssnak. Og på denne måde, behøver ingen derefter tro en masse her og dér, ja vi er faktisk udover alle de dér trosbekendelser...smart, ik'? ;-)
Alternativ 2: Skulle dette ikke lige skulle være muligt for dig, hvordan mon du så forestiller dig, at mennesker omkring dig slet ikke tror noget om guder, har du en god idé?
"Ofte lever en ateist(fx en psykiater af slagsen) i den illusion at bevidsthed alene er et epifænomen til nogle hjerneprocesser (det kunne jo godt være en smule mere komplekst det var det da jeg studerede psykologi)".
- Tror du fx. her, at det kunne være en god idé ikke bare at tillægge 'bevidsthed' andet og mere end begrebet faktisk kan rumme?
Du blander (også her) faglige discipliner med forskellige formål sammen i et værre cirkus, og synes du har gjort verden en tjeneste. Beklager, du roder stadig...;-)
mvh
Simon
Læs artiklen bag debatten her: - Troen er ikke en privat sag
Hey HBP2,
du skriver:
Dawkins og andre kritiserer primært folk som tror at jorden er 6000 år gammel, at gud straffer homoseksualitet og lignende.
ja jeg er enig med dig i at der skal føres en markant kritik af fundamentalisterne og deres hjernevask af næste generation, at de selv er forskruet må være sådan, men at de insisterer på at udbrede og missionerer deres "little faith" som Paulus og Schweitzer kalder fundamentalisterne, dette er et stort, stort, problem.
Men Dawkins og de andre jeg nævnte smider barnet ud med badevandet. De forstår simpelthen ikke hvad der er på spil, hvad der er det principielle og væsentlige. Skal man så også forbyde alle andre teorier der er i omløb. For eksempel pyskoanalysens teori. Mennesker har brug for teorier og diskurser om os selv og vores liv med hinanden og naturen udenfor os.
Mange ateister har ubevidst en stærkere tro på "Gud" end fx de fleste dannede kristne på kontinentet. Hvordan kan man så være ateist og bevidst benægter eksistensen af Gud og guder og så rende rundt og i ubevidst praksis dog med en tro på Gud. Det kan jeg hurtig forklare dig, er du sammen med ateister da sker det bemærkelsesværdige at de er er idealister de fleste af dem og har bevidsthed som alene et epifænomen til hvad der foregår immanent i hovedet på dem (umwelt og mitwelt (den kulturelle inkl.) eksisterer ikke for dem, som værende her man skal finde forklaringen på hvorfor de tænker som de gør). Marx og Engels roterer i deres grav af grin over så naiv en opfattelse, for større illusion kan man da ikke leve sit liv på. Mange ateister tror også at enhver er sin egen lykkesmed. Så stærk en gudetro eller overtro på et X har ikke engang jeg. Alle kristne ved at der skal ske noget i den sociale interpersonelle virkelighed for at et menneske og et samfund kan forandre sig, mange ateister plager sig selv med dårlig samvittighed over at de ikke magter at leve op til at enhver er sin egen lykkessmed.
Det hele kan koges ned til hvilke kræfter (især ubevidste) der styrer et menneske og et samfund. Og her er kristendommen interessant, fordi den forsøger at nedbryde den åndsaristokratiske idealisme (platonisme) fx og arkaisk religiøsitet, altså overtro.
Jeg vil gerne vide, hvad du lever dit liv på, hvor har du dit engagement og hvor invisterer du dit libido, din ildhu og engagement? Hvad lever du på?????
Set i det lys har de kristne ofte en meget stærkere ateisme og er meget mere virkelighedstro end mange såkaldte ateister (der ren faktisk ikke ved hvad de taler om og udtaler sig om), for som jeg jo har opdaget er de såkaldte ateister ofte idealister mm lignende i den dur.
Mange rendyrkede ateister tror jo at man kan undersøge menneskets bevidsthed og selvbevidsthed, ved at nøjes med at kigge på den materielle eigenwelt. Men mennesket er som biologisk væsen indlejret i umwelt og mennesket er som sociokulturelt sprogbrugende fænomen og væsen indllllejret i en civilisation/kultur, meget komplekst mitwelt, og det er gud døde mig her at sådan noget som selvbevidsthed og bevidsthed (forskruet virkelighedsopfattelse og svækkelse af jeget/selvbevidstheden) og sygdomme i sindet med meget mere som oftest opstår, har sin genese. Yderst sjældent er det alene deterministisk bestemt af DNA som en facitliste for hvilken biologisk skæbne et menneske vil få. Engang troede mediciner og biologer at DNA var gud, forstået, at her fandtes alle årsagerne til at den og den sygdom, at den og den begavelse og evne, gjorde sig gældende i et individ. Hurtigt fandt man ud af at sådan forholdt det sig overhovedet ikke. Ofte har vi alle sygdomsgener, spørgsmålet er blot hvorfor disse "folder sig ud" eller gør sig gældende hos nogle og ikke hos andre. Her får vi så det fysiske miljø med ind over som stråling fx, og uheldig kemi og giftstoffer vi udsættes for. Men stadig så har man ikke forstået den mitweltske følelsesmæssige og uheldige opdragende indflydelse, disse stærke betingninger vi udsættes for ved at vi er følsomme individer der er indlejret i en stærk og massiv overvældende mitwelt, hvor der er masse af overjeger og idealer til at styre menneskets liv, og det ofte på en højst uheldig måde, set ud fra individets interesse set.
Kristendom har jo ikke at gøre med at man tror noget (bevidsthed som en beholder med et indhold man tror på (så på den måde tror kristne (teologisk og filosofisk dannede) ikke på Gud)). Kristendom er trofasthed imod en bestemt overvældende virkelighed, der på mitweltsk (social politisk kulturelt/religiøst) eigenwelts (selvbevidsthed/identitet) dialektisk vis kommer ind i verden på et bestemt sted, som en historisk begivenhed (her er Badious bog om Paulus fantastisk). En virkelighed der ikke lader sig stoppe selv om ham hvem denne begivenhed historisk konkret kobles på, nemlig Jesus der lider en forsmædelig død uden offentlig anerkendelse og status, uden overhovedet at få nævneværdig succes med sit forehavende og mission, dømt ud fra som verden dømmer (så korsfæstelsen ville ikke engang kunne få sendetid i regionernes nyhedsudsendelser/nyhedsformidling (så det er jo indlysende at der stort set ingen uvildige historiske opinionsoptegnelser findes om denne begivenhed, der af mange betragtes som historiens centrum for det moderne (selvbevidste historiske) menneskets fødsel Berdyaev, Toynbee og Hegel fx).
Resten af det indlæg bliver mere og mere sært
Det jeg selv virkelig opfatter som sært, det bliver herhjemme og bliver ikke uploadet som et indlæg. Men der smutter åbenbart noget sært igennem alligevel forstår jeg.
Men hvor sært (sært naiv og utroligt) tror du ikke mig, Marx og Engels og Paulus vi opfatter mange af jer ateisters opfattelse af bevidsthed og manglende forståelse for hvordan sådan noget som jeget/selvbevidstheden og bevidsthed i det hele taget opstår.
At være ateist er ofte det samme som at være positivistisk naturvidenskabelig orienteret og torskedum og apatisk mht ens egen kærlige/libidinøse samfundsengagement, kulturelle politiske sociale. Igen de fleste ateister er slet ikke ateister men skabs idealister og dorske fatalister mht samfundsengagement.
Derfor er jeg lige så kritisk overfor en ateist og hans mange bekendelser som jeg er overfor bibelfundamentalisterne. Også I må være selvkritiske og I kan ikke gemme jer selv og jeres liv og samfundsengagement bag en betegnelse og tro på at tillid til naturvidenskabelige fremskridt løser alle problemer.
Hvorfor er der ingen af de såkaldte ateister der hamrer i bordet og forlanger at 1. personperspektivet på sundhed og sygdom skal med ind i sundhedsvidenskaberne. Hvor skal dette krav komme fra??? Jeg troede ateisterne ville forlange dette på bordet, men nej det er jo ren positivisme og idealisme der behersker de sundhedsvidenskabelige uddannelser og videnskaber.
Alle disse luftige ateister verden er så fyldt med, de kunne allesammen tilmelde sig et kursus i Marx (dialektisk materialisme og Edgar Morin (en super cocktail)), så de kunne komme på højde med teologernes virkelighedsforståelse. Før tror jeg ikke de danske teologer begynder at lytte til kritikken.
mange kærlige hilsner HansKrist.
du skriver:
Dawkins og andre kritiserer primært folk som tror at jorden er 6000 år gammel, at gud straffer homoseksualitet og lignende.
ja jeg er enig med dig i at der skal føres en markant kritik af fundamentalisterne og deres hjernevask af næste generation, at de selv er forskruet må være sådan, men at de insisterer på at udbrede og missionerer deres "little faith" som Paulus og Schweitzer kalder fundamentalisterne, dette er et stort, stort, problem.
Men Dawkins og de andre jeg nævnte smider barnet ud med badevandet. De forstår simpelthen ikke hvad der er på spil, hvad der er det principielle og væsentlige. Skal man så også forbyde alle andre teorier der er i omløb. For eksempel pyskoanalysens teori. Mennesker har brug for teorier og diskurser om os selv og vores liv med hinanden og naturen udenfor os.
Mange ateister har ubevidst en stærkere tro på "Gud" end fx de fleste dannede kristne på kontinentet. Hvordan kan man så være ateist og bevidst benægter eksistensen af Gud og guder og så rende rundt og i ubevidst praksis dog med en tro på Gud. Det kan jeg hurtig forklare dig, er du sammen med ateister da sker det bemærkelsesværdige at de er er idealister de fleste af dem og har bevidsthed som alene et epifænomen til hvad der foregår immanent i hovedet på dem (umwelt og mitwelt (den kulturelle inkl.) eksisterer ikke for dem, som værende her man skal finde forklaringen på hvorfor de tænker som de gør). Marx og Engels roterer i deres grav af grin over så naiv en opfattelse, for større illusion kan man da ikke leve sit liv på. Mange ateister tror også at enhver er sin egen lykkesmed. Så stærk en gudetro eller overtro på et X har ikke engang jeg. Alle kristne ved at der skal ske noget i den sociale interpersonelle virkelighed for at et menneske og et samfund kan forandre sig, mange ateister plager sig selv med dårlig samvittighed over at de ikke magter at leve op til at enhver er sin egen lykkessmed.
Det hele kan koges ned til hvilke kræfter (især ubevidste) der styrer et menneske og et samfund. Og her er kristendommen interessant, fordi den forsøger at nedbryde den åndsaristokratiske idealisme (platonisme) fx og arkaisk religiøsitet, altså overtro.
Jeg vil gerne vide, hvad du lever dit liv på, hvor har du dit engagement og hvor invisterer du dit libido, din ildhu og engagement? Hvad lever du på?????
Set i det lys har de kristne ofte en meget stærkere ateisme og er meget mere virkelighedstro end mange såkaldte ateister (der ren faktisk ikke ved hvad de taler om og udtaler sig om), for som jeg jo har opdaget er de såkaldte ateister ofte idealister mm lignende i den dur.
Mange rendyrkede ateister tror jo at man kan undersøge menneskets bevidsthed og selvbevidsthed, ved at nøjes med at kigge på den materielle eigenwelt. Men mennesket er som biologisk væsen indlejret i umwelt og mennesket er som sociokulturelt sprogbrugende fænomen og væsen indllllejret i en civilisation/kultur, meget komplekst mitwelt, og det er gud døde mig her at sådan noget som selvbevidsthed og bevidsthed (forskruet virkelighedsopfattelse og svækkelse af jeget/selvbevidstheden) og sygdomme i sindet med meget mere som oftest opstår, har sin genese. Yderst sjældent er det alene deterministisk bestemt af DNA som en facitliste for hvilken biologisk skæbne et menneske vil få. Engang troede mediciner og biologer at DNA var gud, forstået, at her fandtes alle årsagerne til at den og den sygdom, at den og den begavelse og evne, gjorde sig gældende i et individ. Hurtigt fandt man ud af at sådan forholdt det sig overhovedet ikke. Ofte har vi alle sygdomsgener, spørgsmålet er blot hvorfor disse "folder sig ud" eller gør sig gældende hos nogle og ikke hos andre. Her får vi så det fysiske miljø med ind over som stråling fx, og uheldig kemi og giftstoffer vi udsættes for. Men stadig så har man ikke forstået den mitweltske følelsesmæssige og uheldige opdragende indflydelse, disse stærke betingninger vi udsættes for ved at vi er følsomme individer der er indlejret i en stærk og massiv overvældende mitwelt, hvor der er masse af overjeger og idealer til at styre menneskets liv, og det ofte på en højst uheldig måde, set ud fra individets interesse set.
Kristendom har jo ikke at gøre med at man tror noget (bevidsthed som en beholder med et indhold man tror på (så på den måde tror kristne (teologisk og filosofisk dannede) ikke på Gud)). Kristendom er trofasthed imod en bestemt overvældende virkelighed, der på mitweltsk (social politisk kulturelt/religiøst) eigenwelts (selvbevidsthed/identitet) dialektisk vis kommer ind i verden på et bestemt sted, som en historisk begivenhed (her er Badious bog om Paulus fantastisk). En virkelighed der ikke lader sig stoppe selv om ham hvem denne begivenhed historisk konkret kobles på, nemlig Jesus der lider en forsmædelig død uden offentlig anerkendelse og status, uden overhovedet at få nævneværdig succes med sit forehavende og mission, dømt ud fra som verden dømmer (så korsfæstelsen ville ikke engang kunne få sendetid i regionernes nyhedsudsendelser/nyhedsformidling (så det er jo indlysende at der stort set ingen uvildige historiske opinionsoptegnelser findes om denne begivenhed, der af mange betragtes som historiens centrum for det moderne (selvbevidste historiske) menneskets fødsel Berdyaev, Toynbee og Hegel fx).
Resten af det indlæg bliver mere og mere sært
Det jeg selv virkelig opfatter som sært, det bliver herhjemme og bliver ikke uploadet som et indlæg. Men der smutter åbenbart noget sært igennem alligevel forstår jeg.
Men hvor sært (sært naiv og utroligt) tror du ikke mig, Marx og Engels og Paulus vi opfatter mange af jer ateisters opfattelse af bevidsthed og manglende forståelse for hvordan sådan noget som jeget/selvbevidstheden og bevidsthed i det hele taget opstår.
At være ateist er ofte det samme som at være positivistisk naturvidenskabelig orienteret og torskedum og apatisk mht ens egen kærlige/libidinøse samfundsengagement, kulturelle politiske sociale. Igen de fleste ateister er slet ikke ateister men skabs idealister og dorske fatalister mht samfundsengagement.
Derfor er jeg lige så kritisk overfor en ateist og hans mange bekendelser som jeg er overfor bibelfundamentalisterne. Også I må være selvkritiske og I kan ikke gemme jer selv og jeres liv og samfundsengagement bag en betegnelse og tro på at tillid til naturvidenskabelige fremskridt løser alle problemer.
Hvorfor er der ingen af de såkaldte ateister der hamrer i bordet og forlanger at 1. personperspektivet på sundhed og sygdom skal med ind i sundhedsvidenskaberne. Hvor skal dette krav komme fra??? Jeg troede ateisterne ville forlange dette på bordet, men nej det er jo ren positivisme og idealisme der behersker de sundhedsvidenskabelige uddannelser og videnskaber.
Alle disse luftige ateister verden er så fyldt med, de kunne allesammen tilmelde sig et kursus i Marx (dialektisk materialisme og Edgar Morin (en super cocktail)), så de kunne komme på højde med teologernes virkelighedsforståelse. Før tror jeg ikke de danske teologer begynder at lytte til kritikken.
mange kærlige hilsner HansKrist.
Læs artiklen bag debatten her: - Troen er ikke en privat sag
"Kristendom har jo ikke at gøre med at man tror noget (bevidsthed som en beholder med et indhold man tror på (så på den måde tror kristne (teologisk og filosofisk dannede) ikke på Gud)). Kristendom er trofasthed imod en bestemt overvældende virkelighed, der på mitweltsk (social politisk kulturelt/religiøst) eigenwelts (selvbevidsthed/identitet) dialektisk vis kommer ind i verden..... s som historiens centrum for det moderne (selvbevidste historiske) menneskets fødsel Berdyaev, Toynbee og Hegel fx). "
Jeg formoder at de fleste kristne vil sige - "hvad snakker du om"? til denne svada. Derfor kommer det vel ikke bag på dig at jeg som ateist siger "hvad snakker du om" til alle dine påstande, krav og formodninger om hvad ateister er, burde være, gør og burde gøre.
Jeg formoder at de fleste kristne vil sige - "hvad snakker du om"? til denne svada. Derfor kommer det vel ikke bag på dig at jeg som ateist siger "hvad snakker du om" til alle dine påstande, krav og formodninger om hvad ateister er, burde være, gør og burde gøre.
Læs artiklen bag debatten her: - Troen er ikke en privat sag
ha ha simon
det har jo hele tiden været mit håb at du ville ta mig under kærlig behandling, da jeg jo har en eminent overføring i forhold til dig, hvilket jo er den altafgørende forudsætningen for at behandlingen/analysen vil kunne lykkes.
Jeg kan da godt løfte sløret lidt for hvor vi er:
Det kan spores tilbage til Ruth Porth, altså en af hendes "elever". Peter Damgaard-Hansen og det terapeutiske miljø/netværk omkring ham for godt 20 år siden har haft afgørende betydning. Masse af spontane gruppedannelser med fokus på dette at forstå os selv. Alexander Lowen's bioenergetik spiller en afgørende rolle også. Jeg har været med i alt, stort set alt, involveret og med inde hvor det sner. Jes Bertelsen og Vita Storborg. Men Paulus og Marx har hele tiden fået mig til at søge videre, så jeg kan ikke falde til ro i nogen skoledannelse eller tradition.
Dialog med det ubevidste via drømmene igennem mange mange år. Og i flere omgange har jeg haft meditation med inde over, som du nok er informeret om at jeg genoptog efteråret 2009.
Da jeg er imod åndshovmod og småborgerlighed, har jeg selvfølgelig ikke gået i det man betragter som en konservativ traditionel psykoanalytisk behandling. Dette "småborgerlige divanpis" med en "big other illusion" gennemskuede jeg hurtigt som værende noget fis i en hornlygt og skal kun dække over uduelighed og angst for det sociale aspekt som skal med ind over. Nej der var intet jeg hellere ville end at gennemgå et traditionelt psykoanalytisk forløb hos en kompetent psykoanalytiker, men hidtil har jeg prioriteret min økonomi anderledes.
Men den bedste psykoanalyse er vel en forelskelse, og så er det gratis (okay et par middage og gaver koster det vel). Og så er der venskab, et oprigtig venskab.
jeg skrev:
"Ofte lever en ateist(fx en psykiater af slagsen) i den illusion at bevidsthed alene er et epifænomen til nogle hjerneprocesser (det kunne jo godt være en smule mere komplekst det var det da jeg studerede psykologi)".
du svarede:
- Tror du fx. her, at det kunne være en god idé ikke bare at tillægge 'bevidsthed' andet og mere end begrebet faktisk kan rumme?
Du blander (også her) faglige discipliner med forskellige formål sammen i et værre cirkus
der har vi den igen, du kan forklare bevidsthed og selvbevidsthed og identitetsdannelse uden at se på vores materielle levevilkår, kulturelle sociopolitiske opdragelse og sprogvirkelighed.
"jeres" syn på tingene er naiv positivisme. Det hele kører på overfladen med en million millard undersøgelser der stikker ud i øst og vest, og ateisten er tilfreds bare han får smør på brødet. Skider være med almenvellet og sundheden derude.
De første kristne blev betragtet som ateister og omkring Feuerbach og Marx kommer igen en ny gruppe der får denne betengelse, og begge disse fænomener vil jeg ta min hat af for. Men vore dages ateister, har slet slet slet ikke den dannelse og forståelse disse to grupper jeg vil ta min hat af overfor havde.
Mange af vore dages ateister, aner overhovedet ikke hvad det er sagen drejer sig om, og de er som jeg har iagttaget det ofte skabsidealister og fyldt med falsk bevidsthed og illusioner, fremmedgjort for sig selv og deres liv, sundhed og ikke mindst socialitet, og magter overhovedet ikke at følge enten Paulus, eller Marx og Engels og hvad det var de tænkte på med ateisme og socialitet, eller dialektisk materialisme.
Det er jeres naivitet og manglende forståelse, dannelse, der gør det hele til et cirkus. Nøjagtig jeres angst for at se sammenhænge. Kuk kuk, det hele foregår inde i hjernen og inde i generne, vrøvl fra ende til anden. Jeg er også naturvidenskabelige orienteret, og det endda til fingerspidserne, ud i hver en fiber, men ikke på en sådan naiv måde som "I" er det.
Som bibelfundamentalisterne skader næste generation med deres missioneren. Så gør også den åndsvage ukrtiske positivitiske måde naturvidenskab formidles på i dag, den måde sundhedsvidenskaberne skaber illusioner hos befolkningen, ingen tør sige sandheden. En sundhedsvidenskab der lever af sygdomme og symptomer, kan man ikke fortænke i nægter at se på årsagerne til disse sygdomme og symptomer. Uhadada bare vi får vores høje lønninger så skider vi sgu på befolkningens sundhed. Dekadent overklasse er de fleste læger og naturvidenskabelige forskningscenter. Du må ikke ta fejl jeg elsker den videnskab, blot har de ikke løsningen på menneskets vitalitet og sundhed, fordi deres opmærksomhed er et helt andet sted (det der driver forskningen fremad er ikke vores sundhed, men noget helt andet, nogle helt andre mekanismer) og fordi deres antropologi er naiv. På grund af denne naive antropologi er der vildt gang i den over i det alternative unives. Og de bedst uddannede (HansKrist fx) skider højt og flot på det etablerede sundhedssystemt og går deres egne veje og tar ansvaret for eget liv på sig, hvilket de kan fordi de har midlerne hertil; intelligens og overskud her; de økonomiske midler, og selvbestemmelse i forbindelse med arbejdsprocesserne + et kreativt arbejde; og derved lader man hele tiden de mindre priviligerede i stikken. Hvilket alle undersøgelser også viser er tilfældet. Den moderne måde at være ateist på har en stor del af skylden herfor.
Den moderne form for ateisme har slet, slet, ikke den tyngde og ontologisk biologiske vægtighed og væsentlighed, som den ateisme man mente de urkristne repræsenterede, eller den der opstod omkring Hegel Feuerbach og Marx, som kan føres tilbage til Kant.
Jeg sidder tit og ofte over for et moderne menneske der erklærer sig selv for at være ateist, og jeg må tilstå at jeg smiler indvendigt over denne mands naivitet og manglende forståelse for hvad det er han siger. Det er simpelthen for dumt i mange tilfælde, og ofte er den bekendende ateist blot en lille dum fremmedgjort idealist der lever på overfladen af alting, selv sit eget liv.
Men nu er jeg jo heller ikke hvem som helst, men usædvanlig lærd og dannet og psykoanalytiske trænet med et skarpt blik som Steiner. Jeg har et ungdomsbillede af mig selv, hvis man sætter det op overfor et bestemt meget kendt billede af R. Steiner da kan man ikke se forskel. Min store helt N. Berdyaev har oplevet R. Steiner in real life, og han sagde at Steiner virkede ekstatisk besat og styret af ubevidste arketypiske kræfter. Her vil jeg stille mig på Berdyaev og Paulus's side og sige at man skal huske at lovsynge med forstanden til opbyggelse for hinanden når man taler i en forsamling. B. Russell anerkendte rent sent i sit liv, at denne dobbeltsidighed, hvor det irrationelle, dette med ekstatisk at være grebet af noget der opsluger et menneske, også fik lov til at fylde i folks liv, tilsyneladende ikke var til at kimse af. Rationalitet og overdreven fornuft er ofte lig med depression og alvorlige fortrængninger i folks liv. Ingen har bedre end Paulus forstået det væsentlige i vores dobbeltsidige natur, lateraliseringen.
mange "kærlige" (sorry) hilsner HansKrist.
en af mine venner kom til at skrive "dear" til en hollandsk forskerkollega og han fik en hel afhandling tilbage i hovedet om dette famøse "dear".
så han bad mig bruge:
best regards
hvilket jeg så gør, men så skriver de ofte tilbage med
kind regards
nu må du jo forstå at jeg kommer fra arbejderklassen og er ordblind og gik alene meget af tiden ude i naturen, guds grønne natur omgivet af en flok hunde med næse/instinkt, fordi jeg ikke var i institution/børnehave, men skulle passe mig selv (så der mangler noget takt og tone hos mig). En mild form for omsorgssvigt, nej det vil jeg ikke sige, men jeg gik meget for mig selv og søgte også meget naturen. Og det til trods for at jeg var super kompetent social og altid fik en fremtrædende stor rolle i social sammenhæng, måske fordi jeg var så selvstændig. Når jeg ser på min opvækst så undrede det mig altid at mine jævnaldrende var så fattige omkring det eigenweltske og så styret og determineret af sociale normer. Flokmentalitet og konventioner har jeg aldrig forstået en dyt af, hvilket står sort på hvidt i min realskole udtalelse.
min infantile narcissistiske forfængelighed og selvhøjtidelighed ("du er så skide selvhøjtidelig at du ikke er til at være i nærheden af" har min mor ofte vrisset af mig) har gjort at jeg i årevis har ledt efter en eksotisk diagnose for mig selv, men det er ikke lykkedes mig at finde en eller bliver påstemplet en. Men selv tror jeg på noget med en super velfungerende asperger. Når jeg nævner dette overfor mine venner skriger de af grin, fordi som de påstår, du er den mest sociale intelligente af os allesammen. Dog er jeg ikke enig med dem, for jeg mener det er noget jeg har lært og ikke noget jeg instinktivt har haft med mig ind i verden. Det er kompensation, som ham der stammer bliver verdens bedste taler; som David Wattle med kasketten, der var dømt invalid med hensyn til ben og bevægeapparat,udvikler sig til verdens bedste løber.
Mindreværdskomplekser og kompensation er drivkraften bag den menneskelige adfærd i langt højere grad end vi er bevidste om. Alfred Adler du må ikke blive glemt blandt de 2 andre store.
jeg er snakkesalig, sorry
jeg burde bruge min tid lidt mere fornuftig end på jer ateister der opfatter mig som en cirkusklovn der blander tingene sammen og læse den bog posten lige er kommet med:
Participation in Christ (An entry into Karl Barth's Church Dogmatic's) af Adam Neder.
det har jo hele tiden været mit håb at du ville ta mig under kærlig behandling, da jeg jo har en eminent overføring i forhold til dig, hvilket jo er den altafgørende forudsætningen for at behandlingen/analysen vil kunne lykkes.
Jeg kan da godt løfte sløret lidt for hvor vi er:
Det kan spores tilbage til Ruth Porth, altså en af hendes "elever". Peter Damgaard-Hansen og det terapeutiske miljø/netværk omkring ham for godt 20 år siden har haft afgørende betydning. Masse af spontane gruppedannelser med fokus på dette at forstå os selv. Alexander Lowen's bioenergetik spiller en afgørende rolle også. Jeg har været med i alt, stort set alt, involveret og med inde hvor det sner. Jes Bertelsen og Vita Storborg. Men Paulus og Marx har hele tiden fået mig til at søge videre, så jeg kan ikke falde til ro i nogen skoledannelse eller tradition.
Dialog med det ubevidste via drømmene igennem mange mange år. Og i flere omgange har jeg haft meditation med inde over, som du nok er informeret om at jeg genoptog efteråret 2009.
Da jeg er imod åndshovmod og småborgerlighed, har jeg selvfølgelig ikke gået i det man betragter som en konservativ traditionel psykoanalytisk behandling. Dette "småborgerlige divanpis" med en "big other illusion" gennemskuede jeg hurtigt som værende noget fis i en hornlygt og skal kun dække over uduelighed og angst for det sociale aspekt som skal med ind over. Nej der var intet jeg hellere ville end at gennemgå et traditionelt psykoanalytisk forløb hos en kompetent psykoanalytiker, men hidtil har jeg prioriteret min økonomi anderledes.
Men den bedste psykoanalyse er vel en forelskelse, og så er det gratis (okay et par middage og gaver koster det vel). Og så er der venskab, et oprigtig venskab.
jeg skrev:
"Ofte lever en ateist(fx en psykiater af slagsen) i den illusion at bevidsthed alene er et epifænomen til nogle hjerneprocesser (det kunne jo godt være en smule mere komplekst det var det da jeg studerede psykologi)".
du svarede:
- Tror du fx. her, at det kunne være en god idé ikke bare at tillægge 'bevidsthed' andet og mere end begrebet faktisk kan rumme?
Du blander (også her) faglige discipliner med forskellige formål sammen i et værre cirkus
der har vi den igen, du kan forklare bevidsthed og selvbevidsthed og identitetsdannelse uden at se på vores materielle levevilkår, kulturelle sociopolitiske opdragelse og sprogvirkelighed.
"jeres" syn på tingene er naiv positivisme. Det hele kører på overfladen med en million millard undersøgelser der stikker ud i øst og vest, og ateisten er tilfreds bare han får smør på brødet. Skider være med almenvellet og sundheden derude.
De første kristne blev betragtet som ateister og omkring Feuerbach og Marx kommer igen en ny gruppe der får denne betengelse, og begge disse fænomener vil jeg ta min hat af for. Men vore dages ateister, har slet slet slet ikke den dannelse og forståelse disse to grupper jeg vil ta min hat af overfor havde.
Mange af vore dages ateister, aner overhovedet ikke hvad det er sagen drejer sig om, og de er som jeg har iagttaget det ofte skabsidealister og fyldt med falsk bevidsthed og illusioner, fremmedgjort for sig selv og deres liv, sundhed og ikke mindst socialitet, og magter overhovedet ikke at følge enten Paulus, eller Marx og Engels og hvad det var de tænkte på med ateisme og socialitet, eller dialektisk materialisme.
Det er jeres naivitet og manglende forståelse, dannelse, der gør det hele til et cirkus. Nøjagtig jeres angst for at se sammenhænge. Kuk kuk, det hele foregår inde i hjernen og inde i generne, vrøvl fra ende til anden. Jeg er også naturvidenskabelige orienteret, og det endda til fingerspidserne, ud i hver en fiber, men ikke på en sådan naiv måde som "I" er det.
Som bibelfundamentalisterne skader næste generation med deres missioneren. Så gør også den åndsvage ukrtiske positivitiske måde naturvidenskab formidles på i dag, den måde sundhedsvidenskaberne skaber illusioner hos befolkningen, ingen tør sige sandheden. En sundhedsvidenskab der lever af sygdomme og symptomer, kan man ikke fortænke i nægter at se på årsagerne til disse sygdomme og symptomer. Uhadada bare vi får vores høje lønninger så skider vi sgu på befolkningens sundhed. Dekadent overklasse er de fleste læger og naturvidenskabelige forskningscenter. Du må ikke ta fejl jeg elsker den videnskab, blot har de ikke løsningen på menneskets vitalitet og sundhed, fordi deres opmærksomhed er et helt andet sted (det der driver forskningen fremad er ikke vores sundhed, men noget helt andet, nogle helt andre mekanismer) og fordi deres antropologi er naiv. På grund af denne naive antropologi er der vildt gang i den over i det alternative unives. Og de bedst uddannede (HansKrist fx) skider højt og flot på det etablerede sundhedssystemt og går deres egne veje og tar ansvaret for eget liv på sig, hvilket de kan fordi de har midlerne hertil; intelligens og overskud her; de økonomiske midler, og selvbestemmelse i forbindelse med arbejdsprocesserne + et kreativt arbejde; og derved lader man hele tiden de mindre priviligerede i stikken. Hvilket alle undersøgelser også viser er tilfældet. Den moderne måde at være ateist på har en stor del af skylden herfor.
Den moderne form for ateisme har slet, slet, ikke den tyngde og ontologisk biologiske vægtighed og væsentlighed, som den ateisme man mente de urkristne repræsenterede, eller den der opstod omkring Hegel Feuerbach og Marx, som kan føres tilbage til Kant.
Jeg sidder tit og ofte over for et moderne menneske der erklærer sig selv for at være ateist, og jeg må tilstå at jeg smiler indvendigt over denne mands naivitet og manglende forståelse for hvad det er han siger. Det er simpelthen for dumt i mange tilfælde, og ofte er den bekendende ateist blot en lille dum fremmedgjort idealist der lever på overfladen af alting, selv sit eget liv.
Men nu er jeg jo heller ikke hvem som helst, men usædvanlig lærd og dannet og psykoanalytiske trænet med et skarpt blik som Steiner. Jeg har et ungdomsbillede af mig selv, hvis man sætter det op overfor et bestemt meget kendt billede af R. Steiner da kan man ikke se forskel. Min store helt N. Berdyaev har oplevet R. Steiner in real life, og han sagde at Steiner virkede ekstatisk besat og styret af ubevidste arketypiske kræfter. Her vil jeg stille mig på Berdyaev og Paulus's side og sige at man skal huske at lovsynge med forstanden til opbyggelse for hinanden når man taler i en forsamling. B. Russell anerkendte rent sent i sit liv, at denne dobbeltsidighed, hvor det irrationelle, dette med ekstatisk at være grebet af noget der opsluger et menneske, også fik lov til at fylde i folks liv, tilsyneladende ikke var til at kimse af. Rationalitet og overdreven fornuft er ofte lig med depression og alvorlige fortrængninger i folks liv. Ingen har bedre end Paulus forstået det væsentlige i vores dobbeltsidige natur, lateraliseringen.
mange "kærlige" (sorry) hilsner HansKrist.
en af mine venner kom til at skrive "dear" til en hollandsk forskerkollega og han fik en hel afhandling tilbage i hovedet om dette famøse "dear".
så han bad mig bruge:
best regards
hvilket jeg så gør, men så skriver de ofte tilbage med
kind regards
nu må du jo forstå at jeg kommer fra arbejderklassen og er ordblind og gik alene meget af tiden ude i naturen, guds grønne natur omgivet af en flok hunde med næse/instinkt, fordi jeg ikke var i institution/børnehave, men skulle passe mig selv (så der mangler noget takt og tone hos mig). En mild form for omsorgssvigt, nej det vil jeg ikke sige, men jeg gik meget for mig selv og søgte også meget naturen. Og det til trods for at jeg var super kompetent social og altid fik en fremtrædende stor rolle i social sammenhæng, måske fordi jeg var så selvstændig. Når jeg ser på min opvækst så undrede det mig altid at mine jævnaldrende var så fattige omkring det eigenweltske og så styret og determineret af sociale normer. Flokmentalitet og konventioner har jeg aldrig forstået en dyt af, hvilket står sort på hvidt i min realskole udtalelse.
min infantile narcissistiske forfængelighed og selvhøjtidelighed ("du er så skide selvhøjtidelig at du ikke er til at være i nærheden af" har min mor ofte vrisset af mig) har gjort at jeg i årevis har ledt efter en eksotisk diagnose for mig selv, men det er ikke lykkedes mig at finde en eller bliver påstemplet en. Men selv tror jeg på noget med en super velfungerende asperger. Når jeg nævner dette overfor mine venner skriger de af grin, fordi som de påstår, du er den mest sociale intelligente af os allesammen. Dog er jeg ikke enig med dem, for jeg mener det er noget jeg har lært og ikke noget jeg instinktivt har haft med mig ind i verden. Det er kompensation, som ham der stammer bliver verdens bedste taler; som David Wattle med kasketten, der var dømt invalid med hensyn til ben og bevægeapparat,udvikler sig til verdens bedste løber.
Mindreværdskomplekser og kompensation er drivkraften bag den menneskelige adfærd i langt højere grad end vi er bevidste om. Alfred Adler du må ikke blive glemt blandt de 2 andre store.
jeg er snakkesalig, sorry
jeg burde bruge min tid lidt mere fornuftig end på jer ateister der opfatter mig som en cirkusklovn der blander tingene sammen og læse den bog posten lige er kommet med:
Participation in Christ (An entry into Karl Barth's Church Dogmatic's) af Adam Neder.
Læs artiklen bag debatten her: - Troen er ikke en privat sag
Til Hanskrist som skrev:
"Mange ateister har ubevidst en stærkere tro på "Gud" end fx de fleste dannede kristne på kontinentet. Hvordan kan man så være ateist og bevidst benægter eksistensen af Gud og guder og så rende rundt og i ubevidst praksis dog med en tro på Gud."
Nej, ateister har per definition ikke nogen tro på en gud.
Du prøver at omdefinere begrebet "gud" - men den nye definition har intet at gøre med det som ateister ikke tror på.
"Mange ateister tror også at enhver er sin egen lykkesmed. Så stærk en gudetro eller overtro på et X har ikke engang jeg. Alle kristne ved at der skal ske noget i den sociale interpersonelle virkelighed for at et menneske og et samfund kan forandre sig, mange ateister plager sig selv med dårlig samvittighed over at de ikke magter at leve op til at enhver er sin egen lykkessmed."
Det er muligt at mange ateister tror dette - ligesom det er muligt at flertallet af ateister har sort hår. Men det er blot sammenfald.
Troen på at man er sin egen lykkes smed er nærmere en slags politisk tro - liberalisme som er drevet lidt for langt ud. Det lyder lidt som Thatchers ide om at der ikke findes noget samfund. Det har intet med ateisme at gøre.
Jeg personligt kender ikke til nogen ateister som plages af det du taler om. Eller ihvertfald ikke nogen som viser det. Vi plages af meget andet, f.eks. visse typer kristne.
"Mange af vore dages ateister ... magter overhovedet ikke at følge enten Paulus, eller Marx og Engels og hvad det var de tænkte på med ateisme og socialitet, eller dialektisk materialisme."
Følge??? Ateisme er ikke en bevægelse. Der er kun et krav til folk som ønsker at kalde sig ateister: lad være med at tro at der er en gud.
"Mange ateister har ubevidst en stærkere tro på "Gud" end fx de fleste dannede kristne på kontinentet. Hvordan kan man så være ateist og bevidst benægter eksistensen af Gud og guder og så rende rundt og i ubevidst praksis dog med en tro på Gud."
Nej, ateister har per definition ikke nogen tro på en gud.
Du prøver at omdefinere begrebet "gud" - men den nye definition har intet at gøre med det som ateister ikke tror på.
"Mange ateister tror også at enhver er sin egen lykkesmed. Så stærk en gudetro eller overtro på et X har ikke engang jeg. Alle kristne ved at der skal ske noget i den sociale interpersonelle virkelighed for at et menneske og et samfund kan forandre sig, mange ateister plager sig selv med dårlig samvittighed over at de ikke magter at leve op til at enhver er sin egen lykkessmed."
Det er muligt at mange ateister tror dette - ligesom det er muligt at flertallet af ateister har sort hår. Men det er blot sammenfald.
Troen på at man er sin egen lykkes smed er nærmere en slags politisk tro - liberalisme som er drevet lidt for langt ud. Det lyder lidt som Thatchers ide om at der ikke findes noget samfund. Det har intet med ateisme at gøre.
Jeg personligt kender ikke til nogen ateister som plages af det du taler om. Eller ihvertfald ikke nogen som viser det. Vi plages af meget andet, f.eks. visse typer kristne.
"Mange af vore dages ateister ... magter overhovedet ikke at følge enten Paulus, eller Marx og Engels og hvad det var de tænkte på med ateisme og socialitet, eller dialektisk materialisme."
Følge??? Ateisme er ikke en bevægelse. Der er kun et krav til folk som ønsker at kalde sig ateister: lad være med at tro at der er en gud.
flexblock
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce