Her roder Dhamu sig igen ud af en masse fejlagtige antagelser om hinduismen. Det står klart beskrevet i de vediske tekster, at man kan vandre fra og til enhver type krop. Man får sin krop som et resultat af den bevidsthed, man har kultiveret. Det er beskevet, at der er 8.400.000 arter (ikke defineret som evolutionsteorien definerer arter). Og igen taler han om, at sjælen skal blive et med Paramatma, hvilket er en omgang vrøvl. Dhamu skulle tage at læse de vediske tekster. Jeg begriber ikke, at han kan få lov til at præsentere en så forvansket udgave af hinduismen. Det er simpelthen så amatøragtigt, som noget kan være.

Kære Jens Madsen.

Er det en artikel af Dhamu Chodavarapu, du refererer til? Hvor kan man i bekræftende fald finde denne artikel?


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Skal jeg nu også til at være venlig over for Kræn-P, der ikke er bleg for at svine mig til? Og nu kommer han listende med sit "Kære Jens...". Hmm, artiklerne findes her:

http://www.religion.dk/spoerg

Kære Jens Madsen.

Tak for venligheden. Jeg går ud fra, at det er denne artikel, du har kommenteret, hvor Dhamu Chodavarapu skriver:

»Kære Sandra

Menneskekroppen har en særlig stilling i Hinduismen. Og dog, kroppen har en ligegyldig værdi. Derfor afbrænder man den sjælforladte krop.
Der er en klar afgrænsning mellem sjæl og krop. Man anser, at levende væsener har en Atma "sjæl" som er en del af den omnipotente, almægtige Gud "Paramatma". Sjælen er udødelig, men forener sig blot med Gud efter "døden".

Her taler man om kroppen, enten for mennesker eller andre levende væsener. Kroppen har et eget univers med sine behov, som begærlighed, magt, sex, penge, at eje noget og spise med videre.
Vores vigtigste lærdom i Hinduismen, består i at være bevidst om kroppens univers, og at den ikke overtager sjælens univers således, at man ikke bliver fortabt i disse værdier.

Det forventes ikke, at man afstår fra disse værdier, men man skal være påpasselig, at disse ikke overtager og styrer en selv. Vi har nogle "Sanyasier" som fuldstændigt frasiger sig kroppens behov, og dermed lever de uden for samfundet med et håb om en førsteklasses billet til "Moksha", sjælens forening med Gud.

Det er som aske, som omgiver gløden, hvis asken får magten, kvæles gløden og opfylder dermed ikke sit hverv, at skabe rammen for at forene sig med det guddommelige element, så skal den genfødtes til nyt liv for at gøre det godt igen.

I denne evindelige genfødselsrække har kroppen værdi som en skjorte, der bare kan skiftes ud.

Med venlig hilsen

Dhamu Chodavarapu
Debattør og hindu« (Citat slut).

Hertil skriver du følgende kommentar:

»Her roder Dhamu sig igen ud af en masse fejlagtige antagelser om hinduismen. Det står klart beskrevet i de vediske tekster, at man kan vandre fra og til enhver type krop. Man får sin krop som et resultat af den bevidsthed, man har kultiveret. Det er beskevet, at der er 8.400.000 arter (ikke defineret som evolutionsteorien definerer arter). Og igen taler han om, at sjælen skal blive et med Paramatma, hvilket er en omgang vrøvl. Dhamu skulle tage at læse de vediske tekster. Jeg begriber ikke, at han kan få lov til at præsentere en så forvansket udgave af hinduismen. Det er simpelthen så amatøragtigt, som noget kan være.« (Citat slut).

Set fra et fagligt indologisk synspunkt er der efter min opfattelse intet forkert i Dhamu Chodavarapu’s svar til Sandra. Svaret er godt nok kortfattet og populariseret, men det er korrekt, når man skal male med bred pensel.

Dette kan du imidlertid ikke vide, fordi du ikke har beskæftiget dig med Hinduismen i bred forstand. Du savner derfor kendskab til de mange forskellige andre retninger, der sammen med din egen retning – Gaudiya Vaishnavismen i Prabhupada’s fortolkning – danner det konglomerat af religioner, som man i den religionshistoriske faglitteratur sammenfatter under overbegrebet Hinduismen.

Din retning fastholder de gamle overleverede beretninger på en måde, der svarer til Jehovas Vidners fastholden af Bibelens ordlyd. Derved kommer din Gaudiya Vaishnavisme i Hare Krishna-udgaven til at stå i lige så stor modsætning til den moderne naturvidenskab, som Jehovas Vidner gør.

Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår den indologiske forskning. Her opererer du med et begreb, som du kalder vedisk litteratur, og den er ifølge din bevægelse skrevet for fem tusinde år siden. Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Den ældste af de fire klassiske vedaer er højst 3.500 år gammel, de ældste Upanishader højst 2.800 år, Bhagavadgîtâ højst 2.300 år og de erotiske digte om Krishna og Radha højst 800 år. Hertil kommer, at de yngste Upanishader er endnu yngre end digtningen om Krishna og Radha.

Da Hare Krishna Bevægelsen således er i flagrant modstrid med såvel moderne naturvidenskabelig som moderne indologisk forskning, er det naturligvis forståeligt, at du er blevet indoktrineret med din guru’s stædige fastholden af, at naturvidenskabsfolk og indologer er »hunde og æsler«, som han så venligt hævdede.

Du kan således, kære Jens Madsen, henregnes til Hinduismen på tilsvarende vis som Jehovas Vidner kan henregnes til Kristenheden. Men ligesom Kristenheden omfatter andet og mere end Jehovas Vidner, omfatter Hinduismen altså også andet og mere end den specielle form for Hinduisme, som du bekender dig til.

Men det korte af det lange er altså, at Dhamu Chodavarapu har skrevet en kort artikel, der ikke indeholder fejl.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen