Det er ikke så mærkeligt at der hersker stor fattigdom i Afrika når en mand kan have flere koner - og ofte en enorm børneflok! Bistandshjælp er mildt sagt hen i vejret så længe vi accepterer flerkoneri og hvad deraf følger af børn.
At en god del af vores bistand går til korruption, ja det er så en anden sag.

"Det er ikke så mærkeligt at der hersker stor fattigdom i Afrika når en mand kan have flere koner - og ofte en enorm børneflok! Bistandshjælp er mildt sagt hen i vejret så længe vi accepterer flerkoneri og hvad deraf følger af børn.
At en god del af vores bistand går til korruption, ja det er så en anden sag."

Jeg er ikke stolt af vores bistand til de fattige lande. Vi giver en flødeskumsboble af vores overflod. Indsamlingerne prydes af et stort pompøst show, der vidner om den sus og dus, vi lever i, og som vi ikke er villige til at give afkald på for at give virkelig og varig og stor hjælp. De er en hån mod de fattige; "I får en lille skærv, men vi boltrer os i det meste selv - se bare vores sus og dus". På overfladen ser det ud til, at denne sus og dus er ment til at tiltrække ressourcer, som skal sendes til de fattige. Men hvis sus og dus skal til, så viser det også bare, at vi er nogle sus-og-dus folk, der ikke er villige til at give afkald for yde oprigtig hjælp.

Lyt til følgende ord:

Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af."
(Markus 12, 41-44)


"Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være."
(Matthæus 6, 19-21)

At have flere koner har ikke noget formål i dag, der er kun tale om seksuelt begær og ikke dybfølt kærlighed til Gud og næsten.

"At have flere koner har ikke noget formål i dag, der er kun tale om seksuelt begær og ikke dybfølt kærlighed til Gud og næsten".

- Der ku' fx. argumenteres praktisk-økonomisk for polygami, tre indtægter til én husholdning er dog et anseeligt bidrag. Ægteskaber er jo i stor grad en økonomisk institution, og det seksuelle bør ikke underkendes, eksempelvis kan ægteskabets lænker være så tunge, at det ville være praktisk at mindst tre bar dem! Så en mand/kvinde med to eller flere samlivspartnere der i frihed har valgt samlivet, kunne såmænd både være glad i og foruden guden.

Mogens skriver:
"Kristendommen, traditionelle afrikanske religioner, islam og senmoderne kulturer har forskellige forståelser af, hvad et ægteskab er, og det må vi i en global verden naturligvis anerkende og blive gode til at leve med".

- Lyder fornuftigt, og det ville da også være trist hvis vi alle skulle ligne hinanden. Forskelle i kultur bidrager i stor grad til inspiration - så smiler huspriserne atter til himlen, da ku' kristne m/k'ere rundt om med et smil få et par gode indfald. At enkelte kristne vil forarges, må blive deres problem. Men vé den mand, der kommer under tøflen hos to kvinder! ;-)

mvh
Simon