Selv om det er en uhyggelig tanke, er det ikke svært at gætte, hvem de mange millioner svin, der hvert år skånselsløst myrdes på de danske slagterier, var i deres tidligere liv, skriver Leif Asmark Jensen.-
- Foto: Colourbox.com
Leif Asmark Jensen |
17. marts 2010
Der er både ressourcemæssige og religiøse gode grunde til at blive vegetar, mener Leif Asmark Jensen
Hvordan skal dyr behandles? Bør man skære ned på kødforbruget af hensyn til klima eller verdens sultende? Eller kan der være religiøse grunde til at fastholde kødspisning?
Disse spørgsmål har religion.dk stillet en række personer. Her er det Leif Asmark Jensen fra Hare Krishna, der svarer
At være skyld i et levende væsens – en anden persons – lidelse, som man er det, når man slår et dyr ihjel og spiser det, er helt uforeneligt med det mest grundlæggende princip i al religion – medfølelse.
Vedaerne, hinduismens grundtekster, er utvetydige, når det gælder kød og kødspisning. Ifølge Manu-samhita: "Kød kan kun opnås ved at begå vold imod levende væsener. Undgå derfor kød."
Mahabharata indeholder ligeledes formaninger mod dyredrab, f.eks.:
"Den som nærer sin krop ved at spise andre dyrs kroppe, vil få et lidelsesfyldt liv, i hvilken art han end bliver født," (Mahabharata 115.47)
Hvordan afståelse fra vold imod dyr og kødspisning har alt med religion at gøre, forklares i Srimad-Bhagavatam:
”Det mest eviggyldige religiøse princip er at være ulykkelig over at se andre levende væseners lidelse og lykkelig over at se deres lykke.” (Srimad-Bhagavatam 6.10.9)
Alle levende væsener i denne verden – mennesker, dyr og planter – er ifølge Vedaerne evige sjæle, der lige nu opholder sig i midlertidige kroppe. Der er ingen kategorisk forskel imellem en sjæl i en menneskekrop og en sjæl i en dyrekrop. Sagt med andre ord findes der ingen særlig ”menneskesjæl” eller særlig ”dyresjæl”.
Den eneste forskel imellem en sjæl i en dyrekrop og en sjæl i en menneskekrop er, at i en dyrekrop er sjælens rene bevidsthed dækket over, så sjælen kun er bevidst om de umiddelbare drifter (kombineret med frygt), imens man som sjæl i en menneskekrop er i stand til at have fuld bevidsthed om sig selv, om Gud og om andre levende væsener i deres lykke og lidelse.
Sjæle, der er i dyrekroppe, stiger fra det ene liv til det næste gradvist op og tager på et tidspunkt ophold i menneskekroppe, hvor de med menneskekroppens højere bevidsthed får muligheden for at udøve deres naturlige frihed og stræbe efter åndelig udvikling.
På samme måde kan sjæle i menneskekroppe igen falde ned i dyrekroppe, hvis de misbruger den højere bevidsthed, som Gud giver sjælen i en menneskekrop. Således er kødspisning en af de sikreste måder at falde tilbage til dyrelivet på.
Kød kaldes på sanskrit mamsah, et interessant ord, der er sammensat af ordene ”mig” (mam) og ”ham” (sah). Den egentlige betydning af mamsah er altså, at ”Nu slår jeg ham ihjel og spiser ham, imens han i næste liv får lov til at slå mig ihjel og spise mig.”
Dette er en perfekt illustration af karma-loven, ifølge hvilken vi som reaktion selv modtager mindst den samme lidelse, vi er årsag til for andre.
Selv om det er en uhyggelig tanke, er det således ikke svært at gætte på, hvem de mange millioner svin, der hvert år skånselsløst myrdes på de danske slagterier, var i deres tidligere liv. Eller hvis tur det bliver i en nær fremtid at blive født som svin og blive slagtet.
Kødspisning er et levn fra en primitiv og barbarisk fortid. Med andre ord er vore dages kødspisere en form for teknologisk avancerede barbarer i en verden, hvor kødspisning er en helt unødvendig ting, da man kan leve betydeligt sundere og længere som vegetar end som kødspiser, og der er en overflod af planteprodukter overalt på jorden.
Globalt set er kødspisning en katastrofe. Jordens sultproblem skyldes ikke mangel på mad, men udelukkende, at store dele af jordens spiselige afgrøder og opdyrkede arealer spildes på kødproduktion.
De danske svin alene spiser mad for over 100 millioner mennesker. Den samlede fodermængde, der bruges på opfostring af dyr, kunne mætte jordens nuværende befolkning op til flere gange. Jordens fødevareproblem er kunstigt og skyldes primært kødproduktion og kødspisning.
Alt i alt er der ingen saglig grund til at spise kød, imens der er al grund – religiøst såvel som ernæringsmæssigt og ud af et hensyn til jordens ressourcer – at ophøre med enhver form for kødspisning.
Da religion og åndelig udvikling er menneskelivets egentlige formål og det, som gør den afgørende forskel i tiden efter dette liv, er den religiøse grund til at afstå fra kødspisning også den vigtigste.
Såkaldt religion, der tillader mord på dyr og kødspisning (eller ligefrem forlanger det), er således ikke religion, men mest en blanding af selvbedrageri og et religiøst spil for galleriet.
Leif Asmark Jensen er medlem af Hare Krishna, forfatter og debattør
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk