Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Første anglikanske kirke bliver katolsk til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første anglikanske kirke bliver katolsk

Pave Benedict XVI bliver nu overhoved for en tidligere anglikansk kirke. -

- Wikimedia

Kommenter Hold mig opdateret

Udbryderkirke fra USA's episkopale fællesskab tager imod pavens invitation til katolicisme med bevarelse af anglikansk ritus og praksis

Et bispemøde i Anglican Church in America (ACA) har truffet den endelige beslutning om at overgå til den katolske kirke. Det er det første konkrete resultat efter pave Benedict XVIs tilbud om, at anglikanske præster og biskopper med hele deres menighed kan opnå medlemskab med bevarelse af deres anglikanske traditioner.

Amerikas anglikanske kirke hører til det traditionelle anglikanske fællesskab, der for snart 20 år siden brød med den anglikanske kirke, fordi de ikke accepterede dens brud med traditionelle ortodokse doktriner. Den har ikke nadverfællesskab med den episkopale kirke og anerkender ikke ærkebiskoppen af Canterbury, dr. Rowan Wiliams som overhoved, men fastholder stadig at være anglikansk kirke.

Det var kirkens biskopper, der i slutningen af februar vedtog at tage mod pavens indbydelse fra november måned. Kirken indtræder som en samlet blok med tusinder af medlemmer og deres biskopper, egne kirker og endda en domkirke. De vil stadig bruge Book of Common Prayer, altså den anglikanske liturgi, men nu med nadverfællesskab med katolikker og anerkendelse af paven som kirkens overhoved.

Annonce
Også præster og menigheder i Australien og i England overvejer et brud med den anglikanske kirke. Pavens beslutning i november betyder, at menighederne må danne et organisatorisk fællesskab med samme opgave som bispestifter. Kirkerne kan beholde deres gifte præster. Mindst 30 biskopper og mange menigheder har ifølge den katolske kirke vist interesse for denne løsning.

I England har denne udvikling rejst en lang række problemer omkring ejerskabet til kirker og kirkelig ejendom. De katolske biskopper i England og Wales har nedsat en kommission, der bl.a. arbejder med muligheden for at dele kirke med en anglikansk menighed eller at leje kirker tilhørende den anglikanske kirke på 100-årige kontrakter.

Udviklingen har også skabt nogen spænding omkring pavens planlagte besøg i England til sep-tember. Her vil han deltage i saliggørelsen – et skridt mod helgenudnævnelse - af kardinal John Henry Newman, der i sin 1800-tallet nedlagde sit bispeembede og blev katolik. Det har også vakt opmærksomhed, at den 63-årige biskop af Newcastle, Paul Robinson, der sidste år fratrådte sit embede, i januar er blevet optaget i den katolske kirke.

Senest har Englands Nationalråd for Sekularisering i en henvendelse til premierminister Gordon Brown protesteret mod, at et sådant pavebesøg vil koste skatteyderne omkring 20 millioner pund. Man vil ikke protestere mod, at paven kommer, men mener, at statens penge hellere bør bruges på hårdt pressede skoler og hospitaler.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock