4 indlæg det seneste døgn
En debat bliver ikke mere skøn ved at lyve og manipulerer. Ingen er automatisk medlem af Den Danske Folkekirke. Den bliver man døbt ind i. Typisk er det forældrene, der døber deres barn. Det er et valg, de tager, ligesom de bestemmer, hvilken skole ungerne skal gå på og hvilken kost, der skal have.
Den barnedøbte har netop et valg - vedkommende kan melde sig ud! Man kan også vælge at blive i Folkekirken. Det er netop et reelt valg. Forældrenes opdragelse, skolevalg og andet, kan man desværre ikke vælge fra.
At du i din visdom definerer en menighed som værende de stærke i troen, dem der virkelig tror, eller hvad Søren det er, du mener, det siger noget om din noget indsnævrende måde et anse rummelig på.
Du skal overhovedet ikke bede mig om at vælge noget til. Jeg kan nemlig godt finde ud af at vælge fra, og så kan alle andre nok også.
Du kan mene, hvad du vil, du må tro hvad du vil. Hvorledes du opdrager dine børn, står dig også frit.
Men løgnen har jeg det vanskeligt med. Og du skal på ingen måde bekymre dig om mit medlemskab af kirken, eller om det er automatisk eller ej. Og min tro eller mangel på samme er overhovedet heller ikke dit anliggende.
Du vil rummelighed. Men du nægter at anderkende mit frie valg! Og så må man jo ty til løgnen.
Det er godt nok uskønt.
Send artiklen Rummelighed, tak! til din ven.
Rummelighed, tak!
Anna Balk-Møller har svært ved at finde sig selv på nogen af de fronter, SF's kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge optegner.-
- Foto: privat
Annonce
flexblock
Her er artiklen i temauniverset
Anna Balk-Møller, ambassadør for Humanistisk Samfund, korrigerer Pernille Vigsø Bagge (SF) i debatten om religion i samfundet
Jeg er enten blevet overset eller misforstået! Ingen af delene bryder jeg mig synderligt om, og skriver derfor dette svar til SF’s kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge.
Religion i det offentlige rum er kommet på dagsordnen – endelig! Men debatten trækker i mange retninger, og fronterne trækkes hårdt op – til tider lidt for hårdt.
Kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge opremser tre fronter i den danske debat om det religionsneutrale samfund: Nyateisterne, der ikke accepterer nogen former for religioners tilstedeværelse i det offentlige rum, protektionisterne, der primært ønsker islam ud af det offentlige rum og folkekirkekristne, der vist er en lidt broget flok.
Da jeg har meldt mig ud af folkekirken efter at have vurderet mit tilhøreforhold ud fra en religiøs, en social, en national og en traditionsbunden vinkel, hører jeg ikke til den brogede flok folkekirkekristne.
Da jeg – end ikke med god vilje – kan forstå frygten for islam og alle forsøg på at retfærdiggøre særlig diskrimination af muslimer, er jeg nok heller ikke protektionist, som Kirkeordføreren kalder det.
Annonce
Men da jeg ikke ser mig selv om ateist – af hverken ny eller gammel definition – og da min faglige vurdering er, at forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum, er et fejlslagent og misforstået korstog, er jeg efterladt enten overset eller misforstået.
Ikke enten-eller, men både-og
Som ambassadør for Humanistisk Samfund og som religionsvidenskabelig fagmand, bliver det mig magtpålæggende, at korrigere kirkeordførerens opfattelse at fronterne i debatten om religionens plads i det danske samfund.
Religion i det offentlige rum er kommet på dagsordnen – endelig! Men debatten trækker i mange retninger, og fronterne trækkes hårdt op – til tider lidt for hårdt.
Kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge opremser tre fronter i den danske debat om det religionsneutrale samfund: Nyateisterne, der ikke accepterer nogen former for religioners tilstedeværelse i det offentlige rum, protektionisterne, der primært ønsker islam ud af det offentlige rum og folkekirkekristne, der vist er en lidt broget flok.
Da jeg har meldt mig ud af folkekirken efter at have vurderet mit tilhøreforhold ud fra en religiøs, en social, en national og en traditionsbunden vinkel, hører jeg ikke til den brogede flok folkekirkekristne.
Da jeg – end ikke med god vilje – kan forstå frygten for islam og alle forsøg på at retfærdiggøre særlig diskrimination af muslimer, er jeg nok heller ikke protektionist, som Kirkeordføreren kalder det.
Ikke enten-eller, men både-og
Som ambassadør for Humanistisk Samfund og som religionsvidenskabelig fagmand, bliver det mig magtpålæggende, at korrigere kirkeordførerens opfattelse at fronterne i debatten om religionens plads i det danske samfund.
’Det religionsneutrale samfund er bestemt ikke attråværdigt’ skriver SF’s kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge på religion.dk. Og hun fortsætter: ’For det andet har de nye ateister med deres krav om absolut neutralitet på ingen måde forstået, hvilken historie der ligger til grund for det danske velfærdssamfund’.
Men det religionsneutrale samfund har langt flere dimensioner end dem, kirkeordføreren afskriver. Bl.a. foreningen Humanistisk Samfund arbejder for at skabe et samfund, hvor folkekirken spiller en rolle på samme præmisser som andre religioner og livssyn. Altså ikke et ønske om afvisning af religion i hverken det private eller det offentlige rum, men et ønske om ligestilling – om rummelighed.
Omskriv fremtiden ikke fortiden
Der er i det danske samfund plads til forbedring, hvad angår rummelighed og ligestilling. Behovet for den statsstyrede folkekirke som garant for den danske kulturarv er opreklameret.
Ligesom vikingerne stadig fylder historiebøgerne, vil den kristne kulturarv ikke blive glemt, hvis vi rykker samfundet ind i det 21. århundrede og tager konsekvensen af skellet mellem menighed og medborgerskab.
Folkekirken holder ikke op med at eksistere, hvis båndet til staten kappes. Det vil ganske givet ske en endnu hastigere indsnævring af medlemstallet end der for tiden opleves. Men de, der bliver tilbage er de, folkekirken som trosretning i sandhed skal byde velkommen – nemlig dem, der vælger kirken og ikke bare er medlemmer per automatik [Korrektion: Man bliver ikke medlem af folkekirken pr. automatik, men ved dåb. Se Kirkeministeriets formulering, red.].
Folkekirken er en trosretning og bør kunne eksistere som sådan, selvom stat og kirke er adskilt. Humanistisk Samfund arbejder for et Danmark, hvor folkekirkens trivselsbetingelser sker på samme præmisser som islam, buddhisme, ateisme og humanisme. Elementer som samfundet ikke afskriver, men heller ikke regulerer. Elementer som danskerne er frie til at vælge.
Folkekirken må i min optik gerne have forrang, men lad det ske på baggrund af dens folkelige opbakning og sine aftryk i historien – ikke gennem en forældet og mere eller mindre tilfældig statslig styring.
Ligestilling af livssyn – om det være sig religiøse eller sekulære, burde være et fundamentalt princip i den danske grundlov. Danskerne værner om frihedsprincipperne. Men er frihed uden lighed en reel frihed?
Den noble, anstændige frihed, er ikke blot en minimumsdefinition men en frihed for alle. Jeg bilder mig ikke ind, at vi kan gøre alle lige – eller skal gøre alle lige. Men vi kan rette op, når ulighederne bliver synlige og problematiske. Det er de nu! Næsten en femtedel af danskerne har fravalgt folkekirken og tallet vokser dag for dag. Så kom nu ind i kampen og tag stilling!
Når jeg ikke er folkekirkekristen, ikke er protektionist, ikke er nyateist, må der findes en fjerde front i den danske debat om religion i staten. En front, der spænder nye heste for danskehedsvognen. Heste, jeg kalder rummelighed og ligeværd.
Anna Balk-Møller er mag.art. og ambassadør for Humanistisk Samfund
Rummelighed tak!
Læs artiklen bag debatten her: Rummelighed, tak!
Re: Rummelighed tak!
Læs artiklen bag debatten her: Rummelighed, tak!
"Den barnedøbte har netop et valg - vedkommende kan melde sig ud!".
- Forventninger om rummelighed ligger jo i selve trosfriheden. Her ville det være fornuftigt at privatisere kirken, så det enkelte meneske har en pers. interesse i at indskrive sig i et trossamfund der sidestilles med alle andre interesseorganisationer.
"Det er et valg, de tager, ligesom de bestemmer, hvilken skole ungerne skal gå på og hvilken kost, der skal have".
- Udd. kan vi med fornuft understøtte med krav om skolepligt, fordi vi som samfund har en fælles interesse i at børn tilegner sig visse grundlæggende kundskaber. Det er m.a.o. ingen samfundsopgave at børn døbes ind i forældres private interesseorganisationer.
"Du kan mene, hvad du vil, du må tro hvad du vil. Hvorledes du opdrager dine børn, står dig også frit".
- Man ka' jo ikke just sige, at denne forkærlighed for friheden retter sig imod de børn der tvinges ind i folkekirken, vel? ;-)
"Men løgnen har jeg det vanskeligt med. Og du skal på ingen måde bekymre dig om mit medlemskab af kirken, eller om det er automatisk eller ej. Og min tro eller mangel på samme er overhovedet heller ikke dit anliggende".
- Har man det først svært med løgne, da blir præsentationen af de ammestuehistorier apologeter fra kristendommen i generationer har været leveringsdygtige i lidt af et paradox.
"Du vil rummelighed. Men du nægter at anderkende mit frie valg! Og så må man jo ty til løgnen".
- Ingen fratager nogen muligheden for at stikke en løgn i ny og næ, men vi kan næppe forventes at respektere institutionaliserede løgne betalt af samfundes borgere.
Folk har retten til i frihed at ytre sig om deres trosanskuelser, gør man det off. må man naturligvis forvente en respons - det hedder debat, og den bør man ikke blive forarget over viser sig ved uens synsvinkler.
mvh & god weekend..
Simon
Re: Rummelighed tak!
Læs artiklen bag debatten her: Rummelighed, tak!
Hvori består det indsnævrede ved at forstå en luthersk-evangelisk menighed (som medlemmer af folkekirken er)som et spørgsmål om tro?
Det er da løgn at bilde sig selv ind at medlemskab kan retfærdiggøres ved andet end tro. Der kan sagtens være andre begrundelser, men det tilsidesætter jo stadig ikke det faktum, at folkekirken er og bliver et trossamfund.
Det er da løgn at bilde sig selv ind at medlemskab kan retfærdiggøres ved andet end tro. Der kan sagtens være andre begrundelser, men det tilsidesætter jo stadig ikke det faktum, at folkekirken er og bliver et trossamfund.
Re: Rummelighed tak!
Læs artiklen bag debatten her: Rummelighed, tak!
Jeg er medlem i kraft af min dåb! Ønsker jeg det ikke, kan jeg melde mig ud. Det er netop et valg, jeg kan tage.
Jeres fromme betragtninger om at kirken kun skal være de særligt bekendende, må I holde for jer selv.
Folkekirken er nemlig så rummelig, at den også rummer den lille tro - det er rummelighed. Og det rager ingenlunde jer, hvor stor den er. I taler jo fandme som det sorteste Indre Mission.
Man skal aldrig argumenter med løgn. Og det er jo netop, hvad det er, når der står skrevet, at man automatisk er medlem. Det er løgn og intet andet end løgn.
Er I sure over at være blevet døbt, så må I tale med jeres forældre om det!
Bland venligst min tro uden om jeres kvababbelser!
Jeres fromme betragtninger om at kirken kun skal være de særligt bekendende, må I holde for jer selv.
Folkekirken er nemlig så rummelig, at den også rummer den lille tro - det er rummelighed. Og det rager ingenlunde jer, hvor stor den er. I taler jo fandme som det sorteste Indre Mission.
Man skal aldrig argumenter med løgn. Og det er jo netop, hvad det er, når der står skrevet, at man automatisk er medlem. Det er løgn og intet andet end løgn.
Er I sure over at være blevet døbt, så må I tale med jeres forældre om det!
Bland venligst min tro uden om jeres kvababbelser!
Re: Rummelighed tak!
Læs artiklen bag debatten her: Rummelighed, tak!
"Hvori består det indsnævrede ved at forstå en luthersk-evangelisk menighed (som medlemmer af folkekirken er)som et spørgsmål om tro?".
- Det er ikke samfundets opgave at forholde sig til private trosforhold. Skolepligt er til gengæld et samfundsforhold.
"Det er da løgn at bilde sig selv ind at medlemskab kan retfærdiggøres ved andet end tro".
- Kirken bør naturligvis være en institution der økonomisk ligestilles med tilsvarende trossamfund, på hvilken måde vi får anskueliggjort hvem der har interesse i folkekirken. Medlemsskab af folkekirken har for rigtig mange mennesker med stor sandsynlighed handlet om praktisk jura, ikke om tro.
"Der kan sagtens være andre begrundelser, men det tilsidesætter jo stadig ikke det faktum, at folkekirken er og bliver et trossamfund".
- Det er bare rigtig smart for alle parter helt at isolere religiøse organisationer fra statslige politiske og økonomiske forhold. Da finder vi hurtig ud af hvor meget nogen har ønske om at finde sammen om. På denne måde kan præster også frit vælge hvad de vil vægtlægge fra deres bibel. Er der interesse, har de et embede, er der ingen, må de på lige fod med andre mennesker skabe en anden levefod.
mvh
Simon
Re: Rummelighed tak!
Læs artiklen bag debatten her: Rummelighed, tak!
"Jeg er medlem i kraft af min dåb!".
- Hvor gammel var du da du blev døbt?
mvh
Simon
Re: Rummelighed tak!
Læs artiklen bag debatten her: Rummelighed, tak!
Jeg var da et barn. Det var mine forældre, der besluttede det, ligesom de jo også har besluttet, hvad jeg skal hedde, hvilken skole, jeg skulle gå på osv. De har også besluttet, i hvilket land jeg skulle opvokse, hvliket statsborgerskab, jeg skulle have. De har også bestemt, hvor meget jeg skulle have med min øvrige familie at gøre, om jeg skulle have søskende. r. Men det er jeg nu glad for, at de ikke gjorde. Og så har de alts¨bestemt, at jeg skulle døbes De kunne også have opdraget som ateist. Men det gjorde de heldigvis ikke, Så religiøst følsomme mennesker, skal man lede længe efter.
Nu er jeg voksen. Og det står mig frit for at melde mig ud. Alt det andet er det mere vanskeligt at gøre noget ved.
Men uanset om man er medlem eller ej, så tror jeg at alle kan blive enige om, at løgn ikke er godt. Og det er, som jeg har skrevet flere gange, løgn, løgn og atter løgn at skrive, at man automatisk er medlem.
Vil I måske også forhindre mig i, at lade mine børn døbe, give dem navn, opdrage på dem osv?
Jeres rummelighed rummer mig noget hul.
Nu er jeg voksen. Og det står mig frit for at melde mig ud. Alt det andet er det mere vanskeligt at gøre noget ved.
Men uanset om man er medlem eller ej, så tror jeg at alle kan blive enige om, at løgn ikke er godt. Og det er, som jeg har skrevet flere gange, løgn, løgn og atter løgn at skrive, at man automatisk er medlem.
Vil I måske også forhindre mig i, at lade mine børn døbe, give dem navn, opdrage på dem osv?
Jeres rummelighed rummer mig noget hul.
Fejl i artiklen "Rummelighed, tak!"
Læs artiklen bag debatten her: Rummelighed, tak!
I kommentaren "Rummelighed, tak!" skrev Anna Balk-Møller, at man bliver medlem af folkekirken pr. automatik. Det er imidlertid ikke korrekt. Man bliver medlem af folkekirken ved at blive døbt i folkekirken. Fejlen er nu rettet.
Med venlig hilsen
redaktionen
Med venlig hilsen
redaktionen
Re: Rummelighed tak!
Læs artiklen bag debatten her: Rummelighed, tak!
"Det var mine forældre, der besluttede det".
- Det vil m.a.o. sige, at de besluttede hvad du skulle tro.
"ligesom de jo også har besluttet, hvad jeg skal hedde, hvilken skole, jeg skulle gå på osv.".
- Det er bare praktisk du har et kaldenavn. Men det er ikke praksis at skoler bestemmer hvad børn skal tro og mene - undervisning i grundlæggende kundskaber er bare praktisk for børns videre udd.muligheder.
Børn er jo ikke forældres ejendom, men selvstændige mennesker hvis potentiale forældre må understøtte og passe på udvikler sig på en for dem hensigtsmæssig måde. Synes du ikke det ville være respektabelt og ike mindst rimeligt, at fritage børn for indoktrinering i religiøse trosanskuelser, og helt overlade det til deres egen dømmekraft hvorvidt de som voksne vi indskrive sig i en religiøs interesseorganisation?
"Men uanset om man er medlem eller ej, så tror jeg at alle kan blive enige om, at løgn ikke er godt. Og det er, som jeg har skrevet flere gange, løgn, løgn og atter løgn at skrive, at man automatisk er medlem".
- Man blir medlem fordi forældre melder én ind.
"De kunne også have opdraget som ateist. Men det gjorde de heldigvis ikke, Så religiøst følsomme mennesker, skal man lede længe efter".
- Tja, på en måde er du jo født helt uden trosforhold og derfor netop uden gudetro, hvorfor du på en måde så åbenbart priser dig lykkelig for, i kraft af dine forældre, at være tildelt gudetro. Men du ville jo ha' kærlige følelser også uden gudetro (ateist), men sandsynligvis bare rette dem imod mennesker der betød noget for dig og dit liv. Er det ikke ret praktisk at økonomisere sine ressourcer imod mennesker hvor der faktisk ér et samspil?
"Vil I måske også forhindre mig i, at lade mine børn døbe, give dem navn, opdrage på dem osv?".
- Min interesse er ikke forbud, men at høre gode argumenter for at påtvinge små børn medlemsskab af religiøse institutioner.
"Jeres rummelighed rummer mig noget hul".
- Jeg synes nu nok der ligger stor rummelighed i respekten for voksne menneskers ret til frit at melde sig ind i folkekirken. Mman kunne jo også tilmelde samtlige børn en fodboldklub, fordi vi som sundhedsapostle synes det er smart med motion. Men det er jo ikke sikkert alle børn udvikler lyst til at stjæle bolden fra hinanden...
mvh
Simon
Re: Rummelighed tak!
Læs artiklen bag debatten her: Rummelighed, tak!
At jeg skriver at man skal tage stilling og ikke være medlem per automatik er ikke en løgn fra min side om at man fødes ind i den danske folkekirke. Jeg er udemærket klar over at man bliver medlem via dåben.
Pointen er dog, at mange døbes i en alder, hvor de ikke er deres religion og tro bevidst og at medlemsskabet ofte fortsættes uden nærmere eftertanke.
'Per automatik' skal derfor forstås, sådan at man ukritisk fortsætter sit medlemskab, fordi man 'er inde i systemet, og ikke fordi man har gjort sig bevidste overvejelser om baggrunden for sit medlemskab.
Pointen er dog, at mange døbes i en alder, hvor de ikke er deres religion og tro bevidst og at medlemsskabet ofte fortsættes uden nærmere eftertanke.
'Per automatik' skal derfor forstås, sådan at man ukritisk fortsætter sit medlemskab, fordi man 'er inde i systemet, og ikke fordi man har gjort sig bevidste overvejelser om baggrunden for sit medlemskab.
flexblock
Seneste blog-indlæg
- 06. sep
- 06. sep
- 06. sep
- 06. sep
- 06. sep