Anna Balk-Møller |
18. marts 2010
Anna Balk-Møller, ambassadør for Humanistisk Samfund, korrigerer Pernille Vigsø Bagge (SF) i debatten om religion i samfundet
Jeg er enten blevet overset eller misforstået! Ingen af delene bryder jeg mig synderligt om, og skriver derfor dette
svar til SF’s kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge.
Religion i det offentlige rum er kommet på dagsordnen – endelig! Men debatten trækker i mange retninger, og fronterne trækkes hårdt op – til tider lidt for hårdt.
Kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge opremser tre fronter i den danske debat om det religionsneutrale samfund: Nyateisterne, der ikke accepterer nogen former for religioners tilstedeværelse i det offentlige rum, protektionisterne, der primært ønsker islam ud af det offentlige rum og folkekirkekristne, der vist er en lidt broget flok.
Da jeg har meldt mig ud af folkekirken efter at have vurderet mit tilhøreforhold ud fra en religiøs, en social, en national og en traditionsbunden vinkel, hører jeg ikke til den brogede flok folkekirkekristne.
Da jeg – end ikke med god vilje – kan forstå frygten for islam og alle forsøg på at retfærdiggøre særlig diskrimination af muslimer, er jeg nok heller ikke protektionist, som Kirkeordføreren kalder det.
Men da jeg ikke ser mig selv om ateist – af hverken ny eller gammel definition – og da min faglige vurdering er, at forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum, er et fejlslagent og misforstået korstog, er jeg efterladt enten overset eller misforstået.
Ikke enten-eller, men både-og
Som ambassadør for Humanistisk Samfund og som religionsvidenskabelig fagmand, bliver det mig magtpålæggende, at korrigere kirkeordførerens opfattelse at fronterne i debatten om religionens plads i det danske samfund.
’Det religionsneutrale samfund er bestemt ikke attråværdigt’ skriver SF’s kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge på religion.dk. Og hun fortsætter: ’For det andet har de nye ateister med deres krav om absolut neutralitet på ingen måde forstået, hvilken historie der ligger til grund for det danske velfærdssamfund’.
Men det religionsneutrale samfund har langt flere dimensioner end dem, kirkeordføreren afskriver. Bl.a. foreningen Humanistisk Samfund arbejder for at skabe et samfund, hvor folkekirken spiller en rolle på samme præmisser som andre religioner og livssyn. Altså ikke et ønske om afvisning af religion i hverken det private eller det offentlige rum, men et ønske om ligestilling – om rummelighed.
Omskriv fremtiden ikke fortiden
Der er i det danske samfund plads til forbedring, hvad angår rummelighed og ligestilling. Behovet for den statsstyrede folkekirke som garant for den danske kulturarv er opreklameret.
Ligesom vikingerne stadig fylder historiebøgerne, vil den kristne kulturarv ikke blive glemt, hvis vi rykker samfundet ind i det 21. århundrede og tager konsekvensen af skellet mellem menighed og medborgerskab.
Folkekirken holder ikke op med at eksistere, hvis båndet til staten kappes. Det vil ganske givet ske en endnu hastigere indsnævring af medlemstallet end der for tiden opleves. Men de, der bliver tilbage er de, folkekirken som trosretning i sandhed skal byde velkommen – nemlig dem, der vælger kirken og ikke bare er medlemmer per automatik [Korrektion: Man bliver ikke medlem af folkekirken pr. automatik, men ved dåb. Se
Kirkeministeriets formulering, red.].
Folkekirken er en trosretning og bør kunne eksistere som sådan, selvom stat og kirke er adskilt. Humanistisk Samfund arbejder for et Danmark, hvor folkekirkens trivselsbetingelser sker på samme præmisser som islam, buddhisme, ateisme og humanisme. Elementer som samfundet ikke afskriver, men heller ikke regulerer. Elementer som danskerne er frie til at vælge.
Folkekirken må i min optik gerne have forrang, men lad det ske på baggrund af dens folkelige opbakning og sine aftryk i historien – ikke gennem en forældet og mere eller mindre tilfældig statslig styring.
Ligestilling af livssyn – om det være sig religiøse eller sekulære, burde være et fundamentalt princip i den danske grundlov. Danskerne værner om frihedsprincipperne. Men er frihed uden lighed en reel frihed?
Den noble, anstændige frihed, er ikke blot en minimumsdefinition men en frihed for alle. Jeg bilder mig ikke ind, at vi kan gøre alle lige – eller skal gøre alle lige. Men vi kan rette op, når ulighederne bliver synlige og problematiske. Det er de nu! Næsten en femtedel af danskerne har fravalgt folkekirken og tallet vokser dag for dag. Så kom nu ind i kampen og tag stilling!
Når jeg ikke er folkekirkekristen, ikke er protektionist, ikke er nyateist, må der findes en fjerde front i den danske debat om religion i staten. En front, der spænder nye heste for danskehedsvognen. Heste, jeg kalder rummelighed og ligeværd.
Anna Balk-Møller er mag.art. og ambassadør for Humanistisk Samfund