Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Religiøs kult dømt for at sulte et barn ihjel til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Religiøs kult dømt for at sulte et barn ihjel

Kulten 1 Mind Ministries holdt til i et hus i byen Baltimore ved USA's østkyst. -

- Modelfoto af stock.xchng

Fakta

1 Mind Ministries

I 2005 stiftede Toni Sloan 1 Mind Ministries, der var tænkt som en landsdækkende almennyttig...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

religiøs | USA | sult | retssag | straf | dom | drab | Baltimore | 1 Mind Ministries | kult | Sloan
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Medlemmer af den religiøse kult Mind Ministries risikerer op til 60 års fængsel efter at have sultet et barn ihjel, fordi det ikke sagde amen ved bordbønnen

Et billede af en lille dreng ved navn Javon Thompson fra Baltimore er efterhånden blevet set af næsten alle amerikanere. Hans skæbne har haft hele nationens opmærksomhed. Den 16 måneder gamle dreng, der blev opfostret hos en religiøs kult, fik ikke lov til at indtage noget føde. Ifølge kulten havde han været "ulydig" og ikke sagt amen i forbindelse med en bordbøn. De mente, at han var besat af Djævelen, så de lod ham sulte, indtil han sygnede hen og døde. Det skriver Associated Press.

De tiltalte er Trevia Williams og Marcus Cobbs samt Toni Sloan – lederen af kulten, også kendt under navnet Queen Antoinette (Dronning Antoinette). Ifølge Baltimore Sun risikerer samtlige tiltalte 60 års fængsel for drabet på Javon Thompson, når straffen berammes den 18. maj.

Desuden er drengens moder, Ria Ramkissoon, dømt for at have medvirket til mordet. Queen Antoinette havde overbevist hende om, at drengen var besat af en ond, oprørsk ånd, og at de var nødt til at sulte ham for at han kunne helbredes. Det bevidnede Ramkissoon i retten. Hun har erklæret sig skyldig i børnemishandling med døden til følge, og det forventes, at hun får en betinget dom på 20 år kombineret med psykiatrisk behandling.

Annonce
Efter at Javon var død, bad Antoinette ifølge vidneudsagn sine kultmedlemmer om at bede for hans genopstandelse og beordrede Ramkinsoon til at pleje ham, så han blev vækket til live.
Ramkinsoon blev ved sin søns lig i ugevis, talte med ham, dansede for ham og prøvede at få til at drikke vand. Alle i huset var overbevist om, at Antoinette kunne få drengen til at genopstå. Det skriver Washington Post

Senere, da kulten var nødt til at skifte bopæl, lagde medlemmerne Javon i en kuffert. De ankom til et hus i Pennsylvania, hvor de kendte en ældre mand. I et skur bag ved huset gemte de kufferten af vejen. Dér lå den indtil den blev fundet af politet i april 2008.

I retssagen har de tiltalte selv ført forsvaret. Antoinette bedyrede, at hun ikke har været i en kult eller har været leder på nogen måde.

Men ifølge kult-ekspert Rick A. Ross er 1 Mind Ministries en kristen, fundamentalistisk kult.

- Det ligner en klassisk kult i den forstand, at det er drevet af en bestemt personlighed og at Queen Antoinette er den animerende personlighed og det centrale element, der definerer gruppen.

Ifølge vidner har beboerne i Antoinettes hus været nødt til at destruere alle identifikationspapirer og afskære sig fra al kontakt med familien. Desuden er de blevet opfordret til at ryge marihuana, som Antoinette kaldte Guds urt. I retten præsenterede Antoinette sig desuden som "Guds udvalgte datter og Jesu Kristi dronning."

Der er tilsyneladende ikke blevet udøvet vold eller fysisk tvang mod nogen i huset. Drake fortæller, at der snarere var tale om et psykologisk eller spirituelt pres. Antoinette manipulerede med mennesker, der frygtede evig fortabelse. Hun mente, at Gud talte til hende, og at hendes regler var dikteret af Gud.

- Hun er en meget overbevisende manipulator, siger Tiffany Smith, et af vidnerne, der levede i huset.

Da Javon var død, begyndte Smith at fortælle om det til andre mennesker uden for huset. Det var kulten ikke interesserede i, og derfor indlagde Cobbs hende på et psykiatrisk hospital i New York.

Danielle Smith, Tiffanys søster, levede også i huset, og det var ved hendes mellemkomst, at politiet kom på sporet af Javons lig.

Efter at Antoinette, Williams og Cobbs havde fået deres dom, udtalte Javons bedstemoder, Seeta Newton, sig til pressen. Newton forventer, at retfærdigheden vil ske fyldest, men hun er bekymret for sin datter. Ria Ramkinsson forekommer stille og tilbagetrukket, og hun er stadig overbevist om, at hendes søn vil blive vækket til live. Newton siger, at hun ikke kan kende hende mere.

- Hun er som et spøgelse for mig, siger Newton.

Se CNN's interview med bedstemoderen:

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock