Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen - Gud har ikke mangler eller svagheder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Gud har ikke mangler eller svagheder

Muslimer respekterer Jesus som en profet på lige fod med andre profeter.-

- Foto: Colourbox.com

Emneord for denne artikel

påske | profet | Jesu lidelse | Isa | Gülay Kocbay
flexblock
36 debatindlæg Hold mig opdateret

Muslimer tror på Jesus som en profet. Men at han skulle være Guds søn, er en blasfemisk tanke, skriver muslim Gülay Kocbay

Hvem mener du, Jesus var? Hvordan forholder du dig til den kristne forestilling om, at han som Guds søn både led og døde? Det har religion.dk spurgt muslim Gülay Kocbay om i anledning af påsken.

Gennem tiderne er der blevet nedsendt profeter til afgudsdyrkerne for at oplyse dem om Guds sande vej og vejen frem til den ene og sande Gud. En af de profeter er bl.a. Isa, som levede for ca. 2000 år siden. I kristendommen bliver han omtalt som Jesus fra Nazareth.

Gud sendte Jesus til jøderne, fordi de var begyndt at se bort fra tilbedelsen af Gud til fordel for detaljer i loven. Derfor var det Jesus’ opgave at overbevise jøderne om, at det ikke var nok med gode gerninger og at adlyde Guds lov, men at troen på Gud også havde en vigtig betydning.

Ifølge jøderne opnåede man nemlig frelse ved at adlyde Guds lov.

Annonce
Kristendommens og Islams syn på Isa er meget forskellige, da vi som muslimer betragter Jesus som et menneske, der blev sendt af Gud for at viderebringe Guds ord til menneskeheden. Til forskel fra dette betragter man i kristendommen Jesus som Guds søn.

Denne opfattelse - at Jesus er Guds søn - er derfor en blasfemisk og utænkelig tankegang blandt muslimerne, da Gud ifølge islam ikke kan tillægges menneskelige egenskaber, og kan ikke sidesættes med nogen partner og heller ikke personificeres.

I Koranen bliver der nævnt følgende om Guds enhed;

“ Allah er kun en Gud : Æret være han. Han er højt hævet over at have en søn…” (4:171)

Gud er ifølge muslimerne Almægtig i alle sine egenskaber, og fri for ethvert behov eller ønske, og Gud har ikke brug for de skabninger, han har skabt, som var tilfældet med Maria, der fødte Jesus.

Når vi taler om behov, så mener vi, at Jesus spiste og drak som alle andre mennesker og havde derfor et behov som ethvert andet menneske, og muslimernes opfattelse af Gud er, at han ingen behov har eller afhængighed til noget, men blot er suveræn og uafhængig.

Jødernes forfølgelse af Jesus, og ideen om at Jesus blev korsfæstet, gør ham til en sårbar ”Gud”, hvorimod skaberen ifølge os muslimer er Almægtig, sorgfri og fri for mangler og fri for svagheder.

I kristendommen tror man, at Jesus led en pinefuld død ved at blive korsfæstet. Vi muslimer derimod tror, at han i virkeligheden ikke blev korsfæstet og eller led en pinefuld død, han blev i stedet ophøjet til himmelen af vores Skaber:

” …sandelig vi har myrdet Messias , Jesus, Marias søn , Guds sendebud” De myrdede ham ikke, og de dræbte ham ikke ved korsfæstelsen , men han forekom dem (død)… Nej Allah har æret ham hos sig…” (4: 157,158)

Vi muslimer respekterer profeten Jesus på lige fod med andre profeter, som blev nedsendt til mennesket som en spirituel leder og lærer, som har en ophøjet position - må Guds velsignelser være med ham. Men dogmet om, at Jesus var gud ellers guds søn bliver forkastet i Koranen og går imod begrebet om Guds enhed.

Og islam fastholder stærkt ideen om at Jesus blot var Guds sendebud;

”Messias Jesus, Marias søn var blot Allahs sendebud” (4:171)

Den store forskel, der er mellem Isa og de øvrige profeter er, at han blev født uden en far, hvor den meget ærbare og kyske Maria blev gravid på et mirakuløst vis, uden at have været sammen med en mand. På Guds befaling blev hun gravid og fødte Jesus.

Dette mirakel der fandt sted, bliver dog ikke opfattet som at Gud er far til Jesus, men at det alene var et mirakel, at Jesus blev undfanget.

I dette tilfælde kan man jo sige, at profeten Adam ingen mor eller far havde, men blev skabt ved Guds ordre, og dette betyder jo heller ikke, at Adam er Guds søn, eller at han er Gud, men at han blot også var Guds profet, som blev skabt med Guds velsignelse og på hans befaling.

I koranen bliver det bl.a. omtalt, hvordan englen Gabriel viste sig for Maria i en menneskelig skikkelse og fortalte Maria efterfølgende, at han var kommet til hende for at bringe et bud fra Gud den almægtige om, at hun ville få foræret et drengebarn (surah Maryam, 19).

Da Maria havde fået denne besked, havde hun undret sig over, hvordan det kunne lade sig gøre, da hun jo var jomfru og ingen mand havde rørt hende, men englen Gabriel betroede hende, at det ville være muligt og meget let for Gud den almægtige at lade dette barn blive undfanget, hvis Gud blot ville sige ”bliv”, så ville det gå i opfyldelse øjeblikkeligt, og sådan gik det til med Jesu’ undfangelse.

Da Maria fødte Jesus, stillede folk sig undrende over hendes fødsel og udsatte hende for beskyldninger, og stillede spørgsmålstegn ved hendes ærbarhed.

Maria, der blev udsat for disse beskyldninger om, at hun havde bedrevet hor, fik vejledning fra Gud om, at hun skulle nægte at tale, når hun blev konfronteret med disse beskyldninger. Hun skulle blot pege på Jesus, som stadig var spædbarn og lå i vuggen.

Dette overholdt Maria, og da hun blev konfronteret med disse beskyldninger, pegede hun over på vuggen hvor Jesus lå. Hun begyndte også at fortælle folk, at han var Profet nedsendt af Gud, som budbringer for menneskeheden (Surah, Al-Imran 46).

På denne måde blev Maria renset for mistanke og anklager om sin ærbarhed og var et bevis på, hvorledes Jesus var undfanget på en mirakuløs vis.

Vi muslimer tror derfor på, at Jesus er i himlen og venter på dommedag, hvor han vil vende tilbage blandt os (3.55), og han er den Messias, som vender tilbage på jorden, og vil være en retfærdig leder og fair dommer.

Han vil endda føre bønnen for muslimerne og leve blandt os og efterfølgende dø, og muslimerne vil sørge for hans begravelsesceremoni.

Gülay Kocbay er folkeskolelærer og muslim med tyrkisk baggrund
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

- Gud har ikke mangler eller svagheder

Anonym, publiceret d.30/03 08:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Gud har ikke mangler eller svagheder
For en kristen er det en hån og en spot og en krænkelse at kalde Jesus for en profet - endog en profet som alle andre. Han er Guds søn for ikke at sige Gud selv.

Jeg må som kristen vel finde mig i denne religiøse krænkelse af mine følelser. Jeg vil i hvert fald ikke opfordre til hverken bål og brand. Jeg vil ikke engang kræve en undskyldning - heller ikke på Guds vegne. Gud HAR nemlig ikke hverken mangler eller svagheder. Han tåler endog at bliver krænket og spottet, som han blev i Kristus, og derfor tåler han vel også at bliver kaldt noget så nedværdigende som en "profet"

Spørgsmålet er egentlig: Har muslimernes Gud (for at bruge begrebet bredt) ikke netop det svaghed og mangel, at denne Gud ikke tåler hån og spot, men kræver underkastelse? Og det er da virkelig en svaghed.
Del Link

Gud har ikke mangler eller svagheder

Godtså, publiceret d.30/03 14:26 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Gud har ikke mangler eller svagheder
Salme 22: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?
Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.

de har gennemboret mine hænder og fødder,
v18 jeg kan tælle alle mine knogler.
De ser på mig med skadefryd,
v19 de deler mine klæder mellem sig,
de kaster lod om min klædning.

Profeten Esajas Kap.53: Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.

Profeten Zakarias Kap.12: men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, ham de har gennemboret.

Salme 69: På grund af dig må jeg bære skændsel,
skamrødme dækker mit ansigt.
v9 Jeg er blevet en fremmed for mine brødre,
en udlænding for min mors sønner.
v10 Nidkærhed for dit hus fortærer mig,
og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.

De gav mig malurt at spise
og eddike til at slukke min tørst.

For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft
Del Link

Re: - Gud har ikke mangler eller svagheder

Jona, publiceret d.30/03 15:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Gud har ikke mangler eller svagheder
Jesus profeterede og betroede direkte fra sin far i himelen!
Muhammad var indviet, men noget gik galt ligesom med Hitler!
Del Link

Re: - Gud har ikke mangler eller svagheder

Astor, publiceret d.30/03 15:14 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Gud har ikke mangler eller svagheder
"Jesus profeterede og betroede direkte fra sin far i himelen!"
Jeg troede pointen var, at Jesus VAR/ER Gud - eller er treenigheden smidt på porten?
Del Link

Re: Gud har ikke mangler eller svagheder

Anonym, publiceret d.30/03 15:21 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Gud har ikke mangler eller svagheder
Du taler om korset og om frelse. Jeg fandt et ord desangående:

"Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger. Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige." (Matthæus 16, 24-28)

Hvad tror du i øvrigt, at han mente med den sidste sætning?
Del Link

Gud har ikke mangler eller svagheder

Godtså, publiceret d.30/03 16:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Gud har ikke mangler eller svagheder
Vil du uddybe dit spørgsmål?

Eller rettere, hvordan vil du gerne at jeg svarer dig?

Ser du, når du spørger på den måde du gør, opfører du dig præcist som Farisæerne, når de forsøgte at lægge fælder for Jesus.

Men prøv at fortæl mig, hvad du mener med dit spørgsmål, så skal jeg gerne forsøge at besvare det så åbent og ærligt som muligt.
Del Link

Re: Gud har ikke mangler eller svagheder

Anonym, publiceret d.30/03 16:17 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Gud har ikke mangler eller svagheder
Hvorfor anklager du mig for farisæisk tilbøjelighed? Fordømmer du mig uden at retfærdiggøre din dom?

Min hensigt var at føje et Jesus-ord til de ord, som du talte af dig selv. Ser du, det er ofte sådan - i min erfaring - at mange kristne taler eksklusivt om den kærlighed, som Gud måtte vise mennesker, men sjældent eller aldrig om den kærlighed, som mennesker bør vise hinanden. Hans bud og krav skæres fra med kirurgisk præcision, så vi kun står tilbage med menneskers overlevering (og er det i virkeligheden ikke dette, der er farisæisk?!).

Derfor viser jeg ved det givne Jesus-ord, at Jesus stiller krav til os. Kalder du mig for farisæer, fordi jeg ærer det krav, som Jesus stiller os mennesker? Vækker hans ord din forargelse? Hans krav, hans bud... eller at jeg tilkendegiver dem her?

Mit spørgsmål i mit sidste indlæg var ganske ærligt; jeg ønsker at vide, hvordan du forstår den sidste sætning...
Del Link

Gud har ikke mangler eller svagheder

Godtså, publiceret d.30/03 16:50 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Gud har ikke mangler eller svagheder
Men prøv at fortæl mig, hvad du mener med dit spørgsmål, så skal jeg gerne forsøge at besvare det så åbent og ærligt som muligt.
Del Link

Re: Gud har ikke mangler eller svagheder

Anonym, publiceret d.30/03 16:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Gud har ikke mangler eller svagheder
Kære Godtså,

Tror du virkelig, at der er en 'catch' - det er der overhovedet ikke. Jeg mener spørgsmålet helt reelt! Altså ordet og mit spørgsmål lyder:

"Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger. Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige." (Matthæus 16, 24-28)

Hvad tror du i øvrigt, at han mente med den sidste sætning?

Så uddyber jeg spørgsmålet: De, der stod der dengang, de må da være døde nu (eller hvad), og er Menneskesønnen måske kommet i sit rige?
Del Link

Gud har ikke mangler eller svagheder

Godtså, publiceret d.30/03 17:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Gud har ikke mangler eller svagheder
Du må have mig undskyldt, men jeg kan ikke se, hvor du vil hen med dit spørgsmål, så jeg lader Jesus svare:

Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4   Næste


flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis