Skal jeg ringe til min ukendte fætter?

Det vil sige, at muslimer først og fremmest skal tænke på sin familie, når de er i stand til/ønsker at yde f.eks. finansiel hjælp. Afgørende i sådan en situation er selvfølgelig, at der er et åbenbart behov, som skyldes fattigdom eller anden krise.

Koranen udtaler: “Giv slægtninge, hvad der tilkommer dem. Giv til den fattige og den vejfarende.” (17:26).Verset fortæller os, at vi skal være velgørende overfor slægtninge, fattige og gæster; at der med medmenneskeligehed følger gavmilhed og derved en etablering af relationer: dét at give.

Hvad er det så, vi kan give en anden? Eller evt. modtage fra en anden? Det kan være materielle resurser, som eksempelvis penge. Men det kan også være positive kvaliteter, som vi er i stand til at udvise i kraft af vores menneskelige kapacitet, eksempelvis venskab, socialt fællesskab, nærvær, emotioner eller omtanke. Omtanke kan komme til udtryk i en simpel vending som, “hvordan har du det i dag?”

Min pointe her er at fremhæve, at islam på ingen måde tilskynder os til at påtage os vaner eller egenskaber, som vi mekanisk skal gøre over for nogle og ikke andre. Familie er en vigtig social institution, hvor vi vedgår vores forældre, søskende, børn og ægtefælle.

I familien udspiller vi os i forskellige sociale relationer i angivelige sammenhænge. Igennem relationer i familien lærer, ser og erfarer vi i første omgang begreber som eksempelvis kærlighed og had.

Islam relativerer netop begreber i forhold til hinanden: i forhold til begivenheder, i forhold til handlinger, så begreberne kan blive til menneskelige handlinger og derved blive levende - det vil sige udlevet af mennesker imellem mennesker i en given situation.

Denne tanke er evident i de eksempler vi finder i hadith udsagnene. Profeten Muhammeds samtids følgere søgte råd eller svar med udgangspunkt i en given situation eller en aktuel tanke. I et hadith eksempel spørger en beduin Profeten Muhammed, hvad der kan bringe ham i paradis fremfor helvede.

Profeten svarer tilbedelse, minus flergudsdyrkelse, de fem daglige bønner, almisse og gode familierelationer (Imam Bukharis´s Book of Muslim Morals and Manners (Oversættelse: Yusuf DeLorenzo 1997: hadith 49).

I dette eksempel bliver familierelationer ligestillet med almisse, zakat, og bøn, salah. I svaret uddyber profeten ikke, hvordan eller i hvilket omfang beduinen skal etablere gode familie relationer. Det må både han og vi selv finde ud af.

I forhold til fjerne relationer er det klart, at et familiemedlem, man ikke har haft kontakt til hele sit liv vil blive forundret, hvis man pludselig ringer for at høre, hvordan han/hun har det! Tager man telefonen og ringer til sin fætter, en fyr, man ikke har talt med hele sit liv, bliver situationen netop akavet, og måske en smule kunstig, vil jeg mene.

Men ringer man til ham i forbindelse med en begivenhed, f.eks. et bryllup, vil situationen højst sandsynlig være mindre akavet og langt mere glædelig, fordi brylluppet bliver en begivenhed, der indbyder til kontakt.

Med venlig hilsen
Iram Asif
Kandidatstuderende i islamologi