Tim Jensen skriver: "EU-direktivet og nu også pasprotest er sundt for et Danmark, der den ene gang efter den anden forsøger at undgå at blive en anstændig del af den større verden"
At alle diskussioner er vigtige, har han ret i. Men at Danmark den ene gang efter den anden forsøger at undgå at blive en anstændig del at den større verden, forstår jeg ikke.
Vi deltager aktivt i bekæmpelse af vanvidsregimer. I Danmark kan dyrke den tro, man vil - og man må udleve den sexualitet, man vil. Man må tænke og tale frit.
Hvad er det for lande, Tim Jensen tænker på, der er langt længere fremme i en tilpasning til den globale verden?
Hvis Jellingestenen i vores pas virkelig er et problem, så har vi ikke nogle problemer - overhovedet.
At fremstille Danmark som et mørkeland, er simpelt ude at propationer i denne sag. Nuvel, der er masser af ting, vi kan gøre bedre, og vi skal bestemt ikke spille hellig.
Alligevel forstår jeg ikke Tim Jensen ærinde. Hans sædvanlige hadefulde retorik mod alt, der bare lugter religion, er ikke længere interessant. Han er den eneste, jeg kender, der må hade sit fag.
Hvor er det, Tim Jensen er stødt? Kan han ikke udleve sin tro/ateisme. Må han ikke tale frit? Er hans seksualitet forbudt? Jeg skyder i blinde - kan det ikke blive mere konkret, hvad det er han mener.