Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen "Ævl, at islam er fredens religion" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Ævl, at islam er fredens religion”

Mig bekendt var Muhammed både den første, største og mest ægte muslim nogensinde, og han brugte ifølge alle officielle islamiske kilder vold, skriver Morten Kvist. -

- Arkivfoto

40 debatindlæg Hold mig opdateret

Vi mangler åbenhjertige indrømmelser af, hvem Muhammed var, mener valgmenighedspræst Morten Kvist

”Hvad er sandhed?”

Pontius Pilatus’ berømte spørgsmål til Kristus under forhøret inden korsfæstelsen (Johs. 18,38) melder sig af sig selv ved læsningen af et interview med den syriske filminstruktør Najdat Anzour i JyllandsPosten den 3. april 2010. Den succesfulde Najdat Anzour har været i Danmark for at holde foredrag på Københavns Universitet og på Det Danske Filminstitut, og har altså ladet sig interviewe til JP.

Bortset fra den sædvanlige floskel om dialog mellem Vesten og Mellemøsten uden at præcisere, hvad den skal gå ud på, og bortset fra det sædvanlige krav om gensidig respekt og deraf følgende indskrænkning af ytringsfriheden, rejser Najdat Anzour et afslørende spørgsmål: ”Det store spørgsmål er, hvad Danmark har vundet ved at trykke tegningerne? Intet”

Vi har forskellig opfattelse af sandheden
Når man har ”dialog” og ”respekt” som de afgørende begreber for en bedømmelse af Muhammed-tegningernes betydning, går man galt i byen. Man - og det gælder ikke kun Najdat Anzour - ser ikke tegningernes sandhedsværdi, men reducerer sagen til, om nogen har fået noget ud af det eller ej.

Annonce
Rent bortset fra, at et eventuelt udbytte hverken ville kunne måles eller vejes, så handler Vestens forhold til Mellemøsten, først og fremmest forholdet mellem islam på den ene side og oplysning og kristendom på den anden, om, at vi i Vesten anser noget andet for at være sandt, end man gør, hvor islam sætter betingelserne for samfundslivet.

Sandhed behøver ligesom kærlighed ingen anden begrundelse end sig selv. At vi som kristne vesterlændinge kan hævde, at vi altid er på vej mod mere sandhed, mod en større og større udfoldelse af åbenbaringen i Kristus, og hvad vores fornuft har adgang til, er en anden side af den samme sag. Den sag, som vi holder for sand.

Forholdet til tegningerne, mellem Vesten og Mellemøsten, kristendom og islam, dialog og respekt skal sies gennem det nærgående spørgsmål om, hvad der er sandt.

Først derefter skal man overveje, hvordan man vil præsentere sandhed overfor andre, og først derefter igen kan det være på sin plads at overveje, hvad man får ud af det. Om man vinder noget ved at stå fast på og om nødvendigt kæmpe for en sandhed.

Brugen af vold er central i islam
Spørgsmålet om sandhed bliver så meget mere påtrængende, når man i interviewet kan læse, at Najdat Anzour formidler et budskab om, at ægte muslimer ikke bruger vold. Mig bekendt var Muhammed både den første, største og mest ægte muslim nogensinde, og han brugte ifølge alle officielle islamiske kilder vold. Ikke kun i nødværge eller aktivt selvforsvar, men på erobringstogter og røverier af karavaner, ja end ikke massakrer veg han tilbage for.

Brugen af vold står central i islam, fordi magten er fuldstændig afgørende i islam. Magt og vold hører sammen.

En del af sandheden om Muhammed og grundlæggelsen af islam som religion og magtfaktor er, at volden er en integreret del af islams hus. Hvornår får vi denne sandhed at høre fra en troende muslim, som må formodes at kende kilderne endnu bedre, end hvad man lige selv kan læse sig til?

Hvorfor skal vi blive ved med at høre så meget ævl om islam som fredens religion, når både Muhammeds historie, Koranen og Hadith med stolthed beretter det modsatte? Muslimerne var stolte af deres sejre, og kilderne har derfor ingen problemerne med at berette, hvordan de vandt dem.

Må vi bede om lidt sandhed?
Dette gør naturligvis ikke alle, end ikke de fleste, muslimer til potentielle voldsmænd. Men vi mangler åbenhjertige indrømmelser af, hvem Muhammed var, og hvad han bedrev i sin Guds navn. Muslimske indrømmelser forstås, i stedet for ideologisk snask, der er pakket ind i intetsigende plusord som ”dialog” og ”respekt”.

Må vi bede om lidt sandhed, historiske sandheder om Muhammed, aktuelle sandheder om, hvordan muslimer og muslimske apologeter kan tage afstand fra praksis, legitimeret af selveste profeten. Og om de kan! Det gælder altså religionskritik og selvkritik, hvad enten man er teolog, filminstruktør eller en kulturmuslim, der blot ønsker at leve i fred med sine naboer.

Morten Kvist er valgmenighedspræst i Herning og medlem af Etisk Råd.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

DEBAT: Ævl, at islam er fredens religion

Anonym, publiceret d.19/04 10:10 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Ævl, at islam er fredens religion"
Jeg har forsøgt at få 717 muslimer til at indrømme at også islam har "mørke sider" MEN ingen har endnu villet indrømme det, én har villet læse på mine tekster, men er aldrig vendt tilbage til diskussionen.
Del Link

Re: DEBAT: Ævl, at islam er fredens religion

Anonym, publiceret d.19/04 10:37 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Ævl, at islam er fredens religion"
Det er første gang jeg læser et så klart indlæg om islam - om Muhammed og tilblivelsen af islam (den politiske lov-religion). Læs også - Traktat om de tre bedragere - fra informations forlag - ISBN 978-87-7514-261-3

Muhammed skal sammenlignes med Mao - PolPot - Hitler - m.fl. af samme typer.
Del Link

Re: DEBAT: Ævl, at islam er fredens religion

Anonym, publiceret d.19/04 11:52 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Ævl, at islam er fredens religion"
Morten Kvist har fuldstændig ret i hvert et ord. Det er på tide, at vi får sandheden frem om islam. DF og andre har sagt det længe, men det har ikke været "stuerent" eller "come il faut" at være enig med dem... - jeg håber og tror, at vi er ved en skillevej...

Jeg ville i den grad ønske, at nogle muslimer ville deltage i debatten her, men vel at mærke på et argumenterende og seriøst grundlag - ikke som da jeg sidst prøvede at diskutere i en muslimsk gruppe på Facebook:

http://leifnoerholm.wordpress.com/2010/03/21/muslimsk-debatkultur/
Del Link

Re: DEBAT: Ævl, at islam er fredens religion

DebatBorad, publiceret d.19/04 12:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Ævl, at islam er fredens religion"

Hej anonyme:o)

Jeg ville i den grad ønske, at nogle muslimer ville deltage i debatten her.....


Jeg er enig, jeg synes også det kunne være rart med en lidt mere varieret gruppe, bl.a. også muslimer.. Men når man generelt bliver svinet til, alene på baggrund af det at være muslim og samtidig opleve, at folk ikke rigtig gider at relatere til hvad man har at sige, så forstår jeg godt, at man takker nej tak til deltagelse..

Ovenstående er hvad jeg er blevet fortalt af diverse muslimske venner, er deres indtryk af hvad der er foregået, når muslimer deltager herinde.. Jeg vil ikke sige, at det sker hver gang, men sådan er der nogen der føler det..

Som det er nu, virker debatten herinde jo primært til at være præget af kristne og ateister, som nærmest står i hver sin grøft og heftigt bekæmper hinanden, uden reelt at ville lytte til hinanden.. Det er lidt ærgerligt..

Mvh
Del Link

Re: DEBAT: Ævl, at islam er fredens religion

Claus2000, publiceret d.19/04 15:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Ævl, at islam er fredens religion"
Jeg synes nu, at debatten her på KD er rimelig sober. Så man skal være meget nærtagende, hvis man af den grund afstår fra at deltage. Men nu læser muslimer nok ikke KD, så mon ikke det er årsagen?
Del Link

Re: DEBAT: Ævl, at islam er fredens religion

Anonym, publiceret d.20/04 08:09 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Ævl, at islam er fredens religion"
Dejligt med et indlæg der "skærer ind til benet" i debatten om Islam ved at henvise til kilder.
Del Link

Re: DEBAT: Ævl, at islam er fredens religion

Anonym, publiceret d.20/04 08:39 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Ævl, at islam er fredens religion"
@Morten Kvist: Du efterlyser nogle muslimer, "der kan".

Det kan Tareq Oubrou, han er imam i Bordeaux og formand for de franske imamer. I en samtalebog med ham: "Profession imam", er der svar på dine spørgsmål.

Tareq Oubrou mener, at muslimer i Frankrig skal tilpasse deres praksis til det franske samfund.

http://www.projetaladin.org/en/they-dare-to-speak/imam-tareq-oubrou.html


Venlig hilsen,
Anne A
Del Link

Re: DEBAT: Ævl, at islam er fredens religion

DebatBorad, publiceret d.20/04 11:14 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Ævl, at islam er fredens religion"

Hej Claus:o)

Jeg synes nu, at debatten her på KD er rimelig sober. Så man skal være meget nærtagende, hvis man af den grund afstår fra at deltage.


Som det er nu, ja, helt bestemt.. Naturligvis kan der altid komme lidt følelser frem, tro og religion er jo et emne, som godt kan få folk op og stå:o)

Men der har været folk, som springer frem som en trold af en æske, lige så snart en muslim forsøger at deltage i debatten..

Personligt synes jeg at det er fedt, når folk med forskellige meninger, diskuterer meget intenst og omfattende, men det sker desværre bare ofte, at der glider personlige og generaliserende bemærkninger ind, hvilket kan forplumre debatten.. Ligesom der også er folk, som hellere vil tage ting personligt, i stedet for at prøve at forstå, hvad den anden forsøger at sige..

Mvh
Del Link

Re: DEBAT: Ævl, at islam er fredens religion

Anonym, publiceret d.20/04 12:10 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Ævl, at islam er fredens religion"
Som muslim står man i et dilemma.

Det er en dødssynd at tvivle. Og når man ikke tvivler kan man heller ikke stille spørgsmålstegn ved eller tale negativt om sin tro. Sharialovgivningen foreskriver desuden, at frafaldne muslimer skal henrettes. Så det er både en synd over for Allah og muslimerne.

Indser man alligevel at islam er en løgn har man to muligheder:
1. få det bedste ud af det liv man har. Det kræver at man ikke vækker alt for megen forargelse blandt andre muslimer. Ellers skal man nok få det at vide af de andre muslimer. Det er nok den udvej de fleste vælger.
2. indrøm åbent at du har fundet sandheden et andet sted end hos islam, og at du ikke længere ønsker at bekende dig som muslim. Det betyder som regel forfølgelser fra andre muslimer. Jo mere magt muslimer har i et land, jo værre bliver disse forfølgelser.
Del Link

Re: DEBAT: Ævl, at islam er fredens religion

Anonym, publiceret d.20/04 13:37 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Ævl, at islam er fredens religion"
Kære Morten Kvist:

Er du sikker på, du ville foretrække, at alle muslimer sagde "ja og amen" til beretningerne om vold begået af Muhammed og andre muslimer - frem for at forsøge at humanisere deres religion?

Jeg mener, det er en dårlig idé at reagere med vrede og afvisning, når nogen prøver at tolke fred og menneskeværd ind i deres tro. Det er jo den vej, det helst skal gå. Ikke sandt?

Jeg mener, det må være op til en religions tilhængere selv at definere deres tro - og at det er uretmæssigt at stille sig op overfor en tilhænger af noget andet og ville diktere dem, hvad deres egen tro "virkelig" er (sandheden om islam).

Sandheden om islam må siges at tilhøre muslimerne.


Endvidere er sandhed en foranderlig, en stadigt udviklende størrelse. Det gælder også for kristendommen, som vi kan se i praksis af dens historie.

Og mens man kan sige, at muslimerne har en særlig udfordring i forhold til Muhammeds gerninger, så er ingen sådan udfordring uoverstigelig... for netop den, der tror. Menneskets evne til fortolkning er uendelig.

Så jeg synes, man bør lykønske og glæde sig, når muslimer prædiker fred, eller begrænser sig til Koran-only, eller på andre måder udtrykker, at det, de vil med deres liv, ikke er at begå pædofili, mord eller andet ubehageligt.

Det er jo den vej, vi alle skal - og det er heller ikke nogen afsluttet eller ukontroversiel sag hos os, der tilhører diverse andre trosretninger. I USA rister man fortsat mennesker levende i den elektriske stol, og somme tider gør man det med Bibelen i hånden.

Vi er alle på rejse mod, eller væk fra, større menneskelighed, efter eget valg.

Den helt store fejl er at tro, at det kun er muslimerne, for hvem "sandheden" er en svær størrelse at definere endegyldigt.

Måske er dette netop en stor Guds nåde.

For det er forudsætningen for, at vi kan blive ved med at fortolke. Ved med at forbedre. Ved med at menneskeliggøre os selv.

Jeg tror, det bedste resultat kommer ved, at hver fejer for egen dør.

Udfoldelsen af det fulde barmhjertighedspotentiale i islam, og afskedstagen med voldelighed, er en værdig opgave for enhver muslim. Og den kristne, der stiller sig op og fordømmer ham eller hende under udøvelsen af den opgave, har ikke just udfoldet barmhjertighedspotentialet i kristendommen.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4   Næste


flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​