Men, som du selv siger, modsiger de Ny Testamente (NT) på mange punkter. Generelt ses Jesus ikke som en frelserfigur, men som en åndelig lærer, hvis opgave var at føre sine efterfølgere gennem en initieringsproces til åndelig fuldkommenhed. Hvis du vil vide mere om denne proces, kan du evt. læse min bog “Spiritualitet: Fire veje til oplyst bevidsthed” (Gnosis Forlag, 2009).

Hvordan kan vi vide, at Bibelens evangelier er mere troværdige end disse skrifter? Det kan vi strengt taget ikke vide, men vi kan tro det. Vi kan gøre et af to: Enten kan vi tro på, at Gud gennem den ortodokse kirke selv har sørget for at eliminere diverse vildfarelser, inklusive Nag Hammadi skrifterne, så den kristne tro fremstår fejet og prydet, som den er i dag. Det er nok den mest almindelige holdning. Herved gør vi kirken til den endelige autoritet – for det er jo den, der med Guds hjælp har gjort udvalget og kanoniseret de skrifter, som havde samme fællesnævner, nemlig Jesus som frelser.

Eller vi kan stille spørgsmål ved kirkens autoritet og selv begynde at læse skrifterne med et åbent sind. Den vej har jeg selv valgt, og jo mere jeg har læst, des mere giver skrifterne mening. Ja, når man begynder at forstå meningen bag de mange mystiske passager, dukker der en helt ny og glemt side frem – en side som vi har forsømt især i evangelisk kristendom.

Læs f.eks. Thomasevangeliet og mærk autenticiteten i denne lille samling Jesus-ord, hvoraf ca. halvdelen svarer til allerede kendte ord fra NT, mens resten er “nye”. Jeg vil også anbefale Filipsevangeliet og Sandhedens evangelium.

Dette sidstnævnte evangelium menes at være skrevet (eller inspireret) af den store gnosislærer Valentinus. Det er lidt interessant, at Valentinus nær var blevet biskop i selveste Rom ved valget i 321. Han tabte valget med en lille margin, og en mere ortodoks biskop blev valgt.

Men tænk, hvis Valentinus var blevet biskop. Da ville kirken sandsynligvis have udviklet sig i en helt anden retning, så den havde favnet den Kristusmystik, som mange i vores kirke søger i dag, men som vi i vores evangeliske rettroenhed ikke har en chance for at begribe og derfor lægger til side som noget underligt noget.

Måske det er tid til, at vi begynder at fatte evangeliet på et dybere plan end det traditionelle eksoteriske plan. Vi ser det overalt: en længsel efter den dybere spiritualitet, som vi mærker hos ørkenfædrene og middelalderens kristne mystikere.

Og søger vi endnu dybere, vil vi forstå en dybere sandhed, som også skinner igennem flere heterodokse skrifter fra oldtiden. Vi opdager måske, at de supplerer snarere end at modsige.

Vi har brug for dette supplement – og hvem ved, måske det netop var Guds hensigt, at Nag Hammadi skrifterne skulle ligge gemt og glemt i mange år og først afsløres nu, hvor vi har tæmmet Kristus godt og grundigt og har brug for en ny begyndelse, der svarer til det bevidsthedsstade, som vi befinder os på i dag.

Kærlig hilsen
Ben Alex
Forfatter og grafiker