Kære Morten Kvist,

Er du sikker på, du ville foretrække, at alle muslimer sagde "ja og amen" til beretningerne om vold begået af Muhammed og andre muslimer - frem for at forsøge at humanisere deres religion?

Jeg mener, det er en dårlig idé at reagere med vrede og afvisning, når nogen prøver at tolke fred og menneskeværd ind i deres tro. Det er jo den vej, det helst skal gå. Ikke sandt?

Jeg mener, det må være op til en religions tilhængere selv at definere deres tro - og at det er uretmæssigt at stille sig op overfor en tilhænger af noget andet og ville diktere dem, hvad deres egen tro "virkelig" er (sandheden om islam). Sandheden om islam må siges at tilhøre muslimerne.

Endvidere er sandhed en foranderlig, en stadigt udviklende størrelse. Det gælder også for kristendommen, som vi kan se i praksis af dens historie. Og mens man kan sige, at muslimerne har en særlig udfordring i forhold til Muhammeds gerninger, så er ingen sådan udfordring uoverstigelig...for netop den, der tror. Menneskets evne til fortolkning er uendelig.

Så jeg synes, man bør lykønske og glæde sig, når muslimer prædiker fred, eller begrænser sig til Koran-only, eller på andre måder udtrykker, at det, de vil med deres liv, ikke er at begå pædofili, mord eller andet ubehageligt.

Det er jo den vej, vi alle skal - og det er heller ikke nogen afsluttet eller ukontroversiel sag hos os, der tilhører diverse andre trosretninger. I USA rister man fortsat mennesker levende i den elektriske stol, og somme tider gør man det med Bibelen i hånden.

Vi er alle på rejse mod, eller væk fra, større menneskelighed, efter eget valg. Den helt store fejl er at tro, at det kun er muslimerne, for hvem "sandheden" er en svær størrelse at definere endegyldigt.

Måske er dette netop en stor Guds nåde.

For det er forudsætningen for, at vi kan blive ved med at fortolke. Ved med at forbedre. Ved med at menneskeliggøre os selv. Jeg tror, det bedste resultat kommer ved, at hver fejer for egen dør.

Udfoldelsen af det fulde barmhjertighedspotentiale i islam, og afskedstagen med voldelighed, er en værdig opgave for enhver muslim.

Og den kristne, der stiller sig op og fordømmer ham eller hende under udøvelsen af den opgave, har ikke just udfoldet barmhjertighedspotentialet i kristendommen.

Du kan følge med i debatten og give dit besyv med her.