Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fra barn til voksen i verdens religioner til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra barn til voksen i verdens religioner

I upanayana-ritualet modtager drengen en stav, et bælte og en hellig snor af sin nye religiøse lærermester. I det moderne ritual er lærermesteren ofte faderen eller et andet mandligt familiemedlem, men kan også være en brahmin. -

- Nagesh Rao/Wikimediacommons

Fakta

Overgangsrite hos apacherne

Hos mange indianske folk i det vestlige Nordamerika tillægges pigens første menstruation stor...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

konfirmation | voksen | barn | overgang | overgangsriter | bar mitzvah | bat mitzvah
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Konfirmationen etablerer overgangen fra barn til voksen og en ny status i det kristne fællesskab. Jødedom og hinduisme har lignende overgangsriter, men det har islam og buddhisme ikke

Til alle tider og på alle steder har mennesker delt livet op i forskellige faser. En idé om en barndomsfase og en voksenfase finder man således i de fleste samfund. Imellem faserne er der imidlertid perioder med usikkerhed, hvor en person befinder sig i et mellemstadie og dermed uden for to livsfaser.

I mange samfund er de religiøse ritualer med til at mindske denne usikkerhed ved at etablere tydelige overgange fra barn til voksen. Disse ritualer betegner antropologer og religionsforskere ”overgangsriter” eller ”initiationsriter”.

Hvad er en overgangsrite?
Overgangsriter betyder, at nogen går fra én tilstand eller status til en anden og at dette markeres med fastlagte, religiøse handlinger. Disse ritualer er derfor noget, der både involverer den person, der går fra en livsfase til en anden og det religiøse fællesskab. Efter ritualet må man nemlig se med andre øjne på den person, der har fået en ny status i fællesskabet.

Den lutherske reformation afskaffede konfirmationen
Konfirmation betyder "at bekræfte" og kommer af det latinske “confirmare”. Konfirmationen foregår i kirken under en gudstjeneste, hvor konfirmanden bliver bekræftet i sin dåb. 

Annonce
I den romersk-katolske kirke er konfirmationen eller firmelsen et af de syv sakramenter. Ifølge den katolske tradition får konfirmanden Helligånden meddelt og dermed del i "Guds folks præstedømme".

Den lutherske reformation førte imidlertid til afskaffelse af konfirmationen i den danske kirke. I 1736 – det vil sige 200 år efter reformationen i Danmark - blev konfirmationen imidlertid genindført i folkekirken.

Bar Mitzvah og Bat Mitzvah gør forskel på drenge og piger

I jødedommen markerer man overgangen fra barn til voksen, når en pige bliver 12 og en dreng 13 år, altså når puberteten indtræffer.

Drengen bliver en Bar Mitzvah, som betyder “søn af budet”. På denne dag skal han anvende bedesjal og bederemme og læse op af toraen ved en shabbatgudstjeneste i synagogen.

Mens en dreng bliver til en Bar Mitzvah, bliver en pige til en Bat Mitzvah, som betyder “datter af budet”. I jødedommen har kvinder traditionelt ikke de samme rituelle pligter som mænd, og den unge kvinde har ingen forpligtigelser i synagogen, der skal markere overgangen fra barn til voksen.

I Danmark og andre lande afholder man imidlertid Bat Chail, hvor de unge kvinder kommer i synagogen og bekræfter deres jødiske tilhørsforhold.

Overgangsriten markerer ikke kun forandringen fra barn til voksen, men også at den unge mand og kvinde bliver fuldgyldige medlemmer af det jødiske fællesskab.

Inspireret af de kristnes konfirmation afholder man mange steder en fest for familie og venner, hvor den unge mand eller kvinde får gaver.

Upanayana i hinudismen
Hinduisme er en fællesbetegnelse for et væld af forskellige traditioner i Indien. Derfor er det også forskelligt om og i så fald hvordan man markerer overgangen fra barn til voksen blandt hinduer. I den nyere brahminske tradition kalder man imidlertid den rituelle markering af overgangen fra barn til voksen for upanayana.

Upanayana bliver afholdet, når barnet - som typisk er en dreng fra de højere kaster - er mellem otte og tolv år. Fra gammel tid markerer ritualet, at barnet gik i lære hos en brahmin (præst). Når drengen havde lært om den religiøse tradition og ritualer blev han betragtet som dvija, som betyder “to gange født”. Betegnelsen dækker altså over den biologiske fødsel og en religiøs eller åndelig fødsel. På samme måde som i kristendom og jødedom ledsages voksenfasen altså af en højere hierarkisk placering i det religiøse fællesskab.

Ingen "konfirmation" i islam og buddhisme
Islam og buddhisme har ikke noget fast ritual i forbindelse med pubertetsalderen Et vigtigt element af religionernes overgangsritualer er imidlertid, at det unge menneske skal lære om den religiøse tradition. Denne opdragende funktion varetager både islam og buddhisme.

I islam finder man Koran-undervisning for alle aldersklasser. I theravada-buddhismen har unge mænd mulighed for at blive novice i en begrænset periode, for derefter at forlade klosterlivet igen.

Deltagelse i den religiøse uddannelse gør således barnet eller det unge menneske til et fuldgyldigt medlem af det religiøse fællesskab på samme måde som de egentlige overgangsriter.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​