Hvad der er brug for at høre er altså, at det er muligt for en muslim at lægge afstand til Muhammed på samme måde som man kan blive nødt til at lægge afstand til andre store idealer, fordi de aldrig er fuldkomne. Som lutheraner er det f.eks. nødvendigt at lægge afstand til Luthers skrifter mod jøderne og hans voldelige opfordringer andre steder.

Muhammed var dog et menneske, siger muslimerne, og ikke noget så kættersk som Guds søn. Netop derfor - siger jeg - kan og skal han vel også kritiseres. Og på samme vis Koranen, som sagtens burde kunne tåle kritik, når den nu skulle være så god.

Dette vigtige forhold siger Tareq Oubrou ikke noget om, hvad jeg muligvis kan have overset. Hvad jeg ikke har overset er, at han på linje med alle andre kulturåbne muslimer skriver om dialog mellem kulturer og religioner, respekt og værdighed, så man næsten ikke orker at høre efter. Det er så glat, at det turde være løgn.

Ingen kan direkte have noget imod det, men det er som tidligere sagt trættende at høre på med mindre muslimerne omsider vil tilføre deres anliggende substans og udøve selvkritik.

Det ville være respekt for en vestlig værdi og for det samfund, som har givet dem frihed; det ville tilføre dem mere værdighed og give os noget at tale om.

Morten Kvist er valgmenighedspræst i Herning og medlem af Det Etiske Råd.