Spørgsmål:

Hvordan kan det være, at man altid hører om sexmisbrug i den katolske kirke, og ikke i f.eks. den protestantiske kirke eller i islam?

Er det tilfældigt, eller er der andre forhold der gør, at det kan ske i den katolske kirke?

Lina Andersen

Svar:

Kære Lina Andersen,

Der er ingen undersøgelser, der viser, at katolske præster i højere grad end forkyndere i andre trossamfund skulle begå pædofile forbrydelser.

Til gengæld har man haft en struktur og kirkelig kultur, der muliggjorde, at man i høj grad dækkede over forbrydelserne og forsøgte at løse problemerne internt.

Det medførte, at præsterne ofte blot blev forflyttet og dermed kunne misbruget af børn og unge fortsætte og vokse til det uhyrlige omfang, som nu gradvist kommer for dagens lys.

Der er intet der tyder på, at katolske præsters cølibat i sig selv kan medføre pædofile overgreb. Men man kan med god ret spørge, om lukkede kirkelige miljøer måske har tiltrukket folk med en problematisk seksualitet. I fremtiden bør man derfor screene kommende præstekandidater grundigere end man har gjort hidtil.

For at forhindre fremtidige overgreb og for hurtigt at kunne stoppe pædofile præster er den katolske kirke nødt til at ændre de strukturer og procedurer, der hindrer en hurtig sagsopklaring.

Frem for alt er man imidlertid nødt til at ændre en kirkelig kultur, hvor kirkens omdømme vejer tungere end hensynet til ofrene for seksuelle krænkelser. Tavshed og hemmelighedskræmmeri må afløses af fuld åbenhed og samarbejde med de verdslige myndigheder.

Meget tyder på, at kirken overalt i verden endelig er ved at se dette i øjnene. Derfor har de fleste katolske bispedømmer i dag beredskabsplaner og klare retningslinjer for, hvordan kirken skal handle, hvis der opstår nye sager.

Den omfattende misbrugsskandale har selvforskyldt placeret den katolske kirke i dens største krise i nyere tid. Nu bør den derfor koncentrere al sin energi om at hjælpe ofrene og hindre fremtidige overgreb. Kun sådan vil den kunne genvinde sine medlemmers respekt og tillid.

Med venlig hilsen
Jakob E. Thorsen
Ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet