Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen - Frivillige integreres i marokkansk hospitalsarbejde til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Frivillige integreres i marokkansk hospitalsarbejde

De frivillige i Marokko skaber selv deres ‘rum’ og er meget fleksible i deres rutiner, fortæller imam Naveed Baig. -

- Leif Tuxen

Eksterne links

flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Der er ikke den samme frygt for manglende 'plads' som i Danmark, fortæller imam Naveed Baig, der har været på studiebesøg ved et hospital i Marokko

Det er solskinsvejr til at starte med. Moderne marokkansk musik pumper rytmisk ud af højtalerne og overdøver alt andet. Ved den store græsplæne er der samlet omtrent 50 børn og deres familier.

Fire klovne løber rundt iblandt dem og underholder deltagerne med klovnenumre, sange og dans. Selvom man skulle tro, at vi var ankommet til en ordinær arabisk familiefest er sandheden lidt mere alvorlig i dag. Det er et børnehospital i Rabat, Marokko.

Vores dialoggruppe (fra Islamisk-Kristent studiecenter) havde fået lavet en aftale med hospitalet om et besøg. Vi havde ramt den rigtige dag og tid, fordi den internationale hæmofili-dag (17.04.10, red.) blev markeret samme dag på hospitalet med arrangementer.

Hospitalet er et offentligt hospital i Rabat med 250 sengepladser. Flere af børnene kommer langvejsfra og nogle skal køre helt op til 10 timer for at nå frem, blev vi fortalt.

Annonce
Syge børn slipper ikke for omskærelse
Ved ankomsten bliver vi mødt af projektlederen Zineb Benbrahim som står for et længerevarende projekt, der omfatter børnepsykiatrien og hæmofile syge børn på hospitalet. Hun viser os rundt, og vi møder lederne, de frivillige og børnene på de forskellige afdelinger.

Vi besøger bl.a. en børnekræftafdeling, et legerum, en computercafé og får mødt en ledende overlæge, der bl.a. fortæller os om deres kampagne imod omskæring af de børn, som lider af hæmofili (bl.a. pga. risikoen for yderligere blødninger og dermed dødsfald).

Fordi omskæringen er en vigtigt kulturel og religiøs handling i Marokko, er det svært at overbevise familierne om at afstå fra det, sagde lægen.

Børn er børn – også i Afrika
Det var første gang, de fleste af os besøgte et hospital i den arabiske verden, og det gjorde indtryk på os. Ikke fordi vi befandt os på et fattigt kontinent meget langt fra vores hjemland, i et hospital med en anden patientidentitet – kulturelt og religiøst set – men fordi det var børn (ligesom alle andre børn), der havde de samme følelser, ansigtsudtryk og behov.

De kræftramte børn havde ikke hår på hovedet, havde bamser på deres senge, forældre der overnattede hos dem, og øjne med lysglimt. Børn er børn.

Har muslimske patienter andre behov?
Tit spørger hospitalspersonalet i Danmark mig om, hvordan man forholder sig til diverse kulturelle behov på hospitaler i de muslimske lande, for at personalet selv kan få et indblik i den kultur, som deres patient/pårørende har. De er jo positivt nysgerrige.

Med det korte besøg og de betragtninger, som jeg gjorde (på det pågældende hospital), vil jeg sige følgende om de ligheder og forskelle, der er på danske og arabiske hospitaler – sådan som jeg oplevede det.

Der tænkes kreativt
Ligheder: Besøgstiderne bliver overholdt. Der var vagter ved indgangene på det hospital, som vi besøgte. Om fredagen (som er helligdag) er der mange besøgende ved besøgstiderne. Det er ’couscous dag’ (national marokkansk ret), fortalte projektlederen os. Her henter familierne madretten til deres kære og spiser sammen.

En anden lighed er, at man tænker kreativt. Børneskoler, sociale aktiviteter, kunst, klovne mv. bliver inddraget i hospitalsorganisationen. Dog skal det siges, at det marokkanske hospital var støttet af flere udenlandske initiativer, bl.a. fra Frankrig, USA og Danmark. For eksempel havde en fransk organisation for nylig doneret en computer café til børnene.

Frivillige integreres i hospitalsarbejdet
Forskelle: Der er mere hygiejnisk på danske hospitaler, på grund af vores økonomiske og teknologiske overlegenhed. At have mange besøgende på afdelingerne er indgroet i hospitalskulturen og vurderes positivt fra personalet og patienternes side i Marokko. Sådan er det ikke altid i Danmark.

Projektlederen fortalte os, at børnene var meget glade for vores besøg. Vi måtte tage billeder af dem, og børnene prøvede vores kameraer og var i det hele taget meget venlige over for os, selv om de aldrig havde set os før.

De frivilliges indsats på hospitalerne bliver værdsat i Marokko. De er fuldt ud integrerede i hospitalsarbejdet. Vi mødte bl.a. franske frivillige på hospitalet. Der er ikke den samme frygt for manglende ‘plads’, som der måske er i Danmark.

De frivillige skaber selv deres ‘rum’ og er meget fleksible i deres rutiner. Færre regler betyder som regel mindre bureaukrati!

Læs mere om, hvordan man kan være frivillig i Afrika her.

Naveed Baig er hospitalsimam ved Herlev Hospital og projektleder ved Islamisk-Kristent Studiecenter. Du kan se hans blog her.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock