Den første bøn, Fadjr (morgenbøn), finder sted før solopgang. Tiden for denne bøn begynder ved daggry. Den anden bøn, az-Zuhr (middagsbøn), bedes, når solen har forladt sin højeste stilling og er begyndt at deklinere. Den tredje bøn, Asr (eftermiddagsbøn), finder sted sent på eftermiddagen, den fjerde bøn, Maghrib, begynder, når solen er gået ned. Dagens sidste bøn, Isjâ, har sin tid ca. én til halvanden time efter solnedgang. Dens tid går til 2/3 af natten.

Udover de fem bønner er der også anbefalet nogle frivillige bønner, især Thajjud (nattebøn).

Daglige bønner obligatoriske for voksne
De daglige bønner er obligatoriske for alle voksne muslimer. For så vidt angår børn, er de ikke obligatoriske for dem, førend de har nået den modne alder. Der bliver imidlertid gjort en vedvarende indsats for at få dem i en tilstand, hvor de begynder at bede regelmæssigt som foreskrevet.

Salât (bøn) bør som udgangspunkt bedes i moskéen, hvis omstændighederne er til det, men man kan også bede derhjemme eller andre steder, hvor der er mulighed for det.

En del af hver af de fem daglige bønner hedder 'fardh' (pligt), som bør udføres i fællesskab og under ledelse af en imam. Herudover er der en individuel del kaldet 'sunna' (sædvane), som Profeten (Allahs fred være med ham) plejede at udøve. Denne del udføres ikke i fællesskab, men af individet selv.

Bønnen renser for synder
Formålet med de fem daglige bønner er at opretholde et konstant forhold til Gud og, gennem reflektering og tilegnelse af Hans attributter, at udvikle sig moralsk og spirituelt: ”Thi bønnen holder visselig mennesket borte fra skændige tanker og åbenlyst ondt. Og Guds ihukommelse er visselig stærkere end alle andre tanker”. (Sura 29:46)

Ved bøn bliver mennesket renset fra sine synder. I Profetens ord finder vi en sammenligning, hvor Profeten sagde: ”Hvad mener I? Hvis der er en flod ved en mands dør, og han vasker sig deri fem gange om dagen, ville der så være noget tilbage af hans urenhed? De svarede: Der ville ikke være noget tilbage af hans urenhed. Profeten sagde: Sådan forholder det sig med de fem bønner. Allah renser alle synder ved dem. (Buhkhârî)"

Imamen viser bønnens positioner
Salât eller bøn, består af forskellige bønnepositioner; for eksempel kaldes det at stå opret, Qiyam. I denne del af bønnen sker lovprisningen, at søge tilflugt hos Allah, recitation af Sura Fâtiha – den første sura fra Koranen - samt recitation af en anden vilkårlig sura fra Koranen. At bøje sig kaldes Ruku, at kaste sig ned kaldes Sajdah, og at sidde kaldes Qa'dah.

Under hver af disse foreskrevne positioner skal bestemte sætninger reciteres. Da disse er på arabisk, er alle muslimer påbudt ikke blot at kunne disse udenad, men også at kende deres mening, således at den bedende ved, hvad han siger til sin Herre under bønnen.

Alle bedende i rækker bagved imamen skal følge imamens positioner ved hvert af hans kald. Kaldet for hvert skift i position er Allaho Akbar, (Allah er den største) med undtagelse af, når imamen rejser sig fra Ruku positionen, hvor han er fremoverbøjet. I stedet for at sige Allaho Akbar, vil han her sige Same Allah-Huliman Hamidah, som betyder: ”Gud lytter visselig til den, der lovpriser Ham.” Ved dette kald skifter alle til oprejst position med armene langs deres sider.

Bøn bringer os tættere på Skaberen
Salât, eller den foreskrevne bøn, er nævnt i Koranen som en væsentlig egenskab for en sand troende. I Koranen er der skrevet: ”Dette er den (fuldkomne) bog, der er ingen tvivl derom – en retledning for de retfærdige, (for) dem, der tror på det usete, og som holder bøn, og som giver ud af det, Vi har forsynet dem med” (2: 3-4)

Bøn hjælper os med at slippe af med synder, orienterer vores retning mere og mere mod Gud og guddommelige ting og renser os gradvist. Men bøn gør meget mere end dette. Det bringer mennesket tættere på sin Skaber.

Den tilbedende forsøger at efterligne Gud i Hans mest fremragende egenskaber og omdannes vedvarende fra en lav og verdslig person til en højlig ædel og ophøjet tjener af Gud.

Koranen omtaler denne særlige kvalitet ved bønnen: ”Forelæs det, som er blevet åbenbaret dig (o Muhammad) af Bogen og oprethold bønnen (i dens rette form), thi bønnen holder visselig (mennesket) borte fra skændige tanker og åbenlyst ondt. Og Guds ihukommelse er visselig stærkere (end alle andre tanker). Og Allah ved, hvad I øver.” (29:46)

Tilbedelse er en sikker og velafprøvet metode for hjertets og sjælens renhed. Det er gennem bøn alene, vi kan etablere et levende forhold til Allah. Koranen siger: ”Og når Mine tjenere spørger dig om mig, så (sig): Jeg er nær. Jeg svarer den bedendes bøn, når han påkalder Mig. Derfor skal de høre på Mig og tro på Mig, for at de må vandre på den rette vej.” (2:187)

Bøn er, ifølge den hellige Profet, må Allahs fred og velsignelser være med ham, toppen for en troendes åndelig liv. Det er den højeste form for guddommelig tilbedelse. Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, er yderligere rapporteret at havde udtalt: ”Tilbedelse bringer den troende i enhed med dets Herre.”

Bønnens essens er oprigtighed og ydmyghed
Husk, at oprigtig bøn aldrig går forgæves. Somme tider frembringer de dybe åndelige oplevelser af Guds inderlige kærlighed tårer. Andre gange fylder en følelse af kærlighed hjertet med stor glæde.
Disse oplevelser er tegn på, at tilbedelsen er levende, meningsfuld og frugtbar.

Men den formelle udøvelse alene er ikke nok til at gavne mennesket. Dette vil svare til at adlyde en befaling uden at have hjertet med. Derfor er det yderst vigtigt for alle begyndere at holde det ædle mål for øje og altid forsøge at gøre sin tilbedelse levende. Oprigtighed og ydmyghed er tilbedelsens essens.

Allah pålægger de troende: ”De troende vil visselig udvikle sig (fra trin til trin). De, som er ydmyge i deres bønner.” (23:2-3). Sand ydmyghed kan kun opnås ved at koncentrere sig om Allahs attributter og ved at have sjælen med. Når Hans enorme storhed frembyder sig for én, er der intet andet valg end at være ydmyg.

Hazrat Miraz Ghulam Ahmad ( 1835-1908) den forjættede Messias (Guds fred være med ham) belyser emnet således: ”Når Guds velsignelser er nær, sørger Han for forudsætningerne for, at bønnen kan modtages. Hjertet skælver, bliver varmt og begynder at gløde. Men hvis øjeblikket ikke er gunstigt for modtagelse af bønnen, mangler hjertet den ro, som gør, at det vender sig til Gud. Men hvor meget man end anstrenger sig, svarer hjertet med ikke at vise villighed. Det er sådan, fordi Gud sommetider udøver Sin befaling således at Hans vilje sker, og andre gange accepterer Han Sine tjeneres bønner.” (Malfoozat Vol. 1. s. 440)

Om fredagen bliver bønnerne hørt
Fredagen har stor betydning i islam. Først og fremmest, fordi muslimerne om fredagen er forpligtede til at tage til moskéen for at bede fredagsbønnen. Der står i Koranen: ”O I som tror, når der kaldes til bøn på forsamlingsdagen (fredagen), så il til Allahs ihukommelse og lad alle forretninger ligge. Det er bedre for jer, om I (blot) vidste det”. (62:10)

Dagen er som sådan ikke nogen helligdag. Muslimer kan arbejde både før og efter fredagsbønnen, men det forventes, at de så vidt mulig bruger dagen på at ihukomme Allah.

I en hadith står der, at Profeten (må Allahs fred og velsignelse være over ham) sagde, at der om fredagen kommer et sådant tidspunkt, hvor alle ens bønner bliver hørt. Fredag er derfor en meget velsignet dag, og muslimerne opfordres til at søge denne dags velsignelser.

Eksempler på bønner fra Koranen
”Vor Herre, straf os ikke, hvis vi glemmer eller fejler. Vor Herre, læg ikke et ansvar på os, som Du lagde på dem før os. Vor Herre, læg ikke en byrde på os, som vi ikke har kraft til at bære. Og rens os, tilgiv os og hav barmhjertighed med os.” (2:287)

”Vor Herre, vi har hørt en herold, der kalder til troen (og siger): Tro på jeres Herre – og vi har troet! Vor Herre, tilgiv os derfor vore synder og tildæk vore forseelser for os, og lad os dø sammen med de retfærdige!” (3:194)

Afslutning:
”Sig: Påkald den Nådige. Med hvilket navn I end påkalder (Ham), så tilhører de skønneste navne Ham. Og fremsig ikke din bøn (for højt), eller (helt) lavt, men søg en mellemvej mellem disse (to yderpunkter). Og sig: Al lovprisning tilkommer (alene) Allah, som ikke har antaget Sig en søn, og Han har ikke nogen hjælper af svaghed. Ophøj da Hans ære med al lovprisning”. (Sûra 17:111-112)

Naimatullah Basharat er imam i Hvidovre og ahmadiyaa-muslim. Desuden panelist ved religion.dk.