Der er ingen muslimsk begivenhed eller højtid, der kan sammenlignes med den kristne pinse, skriver Aminah Tønnsen.
- Colourbox
Koranen taler om, at profeter og Jomfru Maria styrkes ved den hellige ånd, men den ophøjes ikke til at være en del af en treenig Gud, understreger Aminah Tønnsen
I islam er der intet begreb, der direkte modsvarer Helligånden som del af en treenighed.
Der er ej heller nogen muslimsk begivenhed eller højtid, der kan sammenlignes med den kristne pinse, der fejres til minde om, at disciplene i Jerusalem pludselig og på underfuld vis bliver fyldt af Helligånden og derved sat i stand til at forkynde evangeliet, så det høres på mange sprog.
Om "ruh"
Det arabiske "ruh" betyder ånd eller livsånde. Mennesket adskiller sig fra den øvrige skabelse, ved at Gud "blæser af Sin ånd (ruh) i fosteret":
"Gud er den, der har skabt alt på ypperligste måde. Han skabte mennesket af ler og dets efterkommere af et ekstrakt af en ubetydelig væske. Han formede det og blæste af Sin ånd (ruh) i det, og Han gav jer hørelse, syn og hjerte. Liden er jeres taknemmelighed!" (Koranen 32,7-9)
Af dette vers fremgår det tydeligt, at den guddommelige "ruh" er af afgørende betydning: tiltaleformen skifter fra "det" til "jer."
Det er "ruh," der adskiller mennesket fra den øvrige skabelse, idet mennesket med den får kimen til intellekt (som det skal udvikle bedst muligt og drage mest mulig nytte af til gavn for skabelsen, for det fælles bedste) og handlefrihed - og dermed muligheden for selv at træffe nogle valg i tilværelsen.
Med handlefriheden følger naturligvis også ansvar for de pågældende valg og fravalg, handlinger og undladelser.
Om "ruh ul-qudus"
Derudover taler Koranen om, at profeter og jomfru Maria styrkes yderligere ved den hellige ånd "ruh ul-qudus":
"Nogle sendebud gav Vi fortrin frem for andre: Gud talte til nogle, og andre ophøjede Han i rang. Til Jesus, Marias søn, gav Vi tydelige tegn, og Vi styrkede ham med den hellige ånd (ruh ul-qudus). Om Gud havde villet, ville de efterfølgende generationer ikke have bekæmpet hinanden efter at have modtaget tydelige tegn; men de var uenige. Nogle troede - andre forkastede troen. Om Gud havde villet, ville de ikke have bekæmpet hinanden; men Gud gør, hvad Han vil." (Koranen 2,253)
"Og husk den kvinde, der bevarede sin dyd: Vi blæste Vor ånd i hende, og Vi gjorde hende og hendes søn til et tegn for menneskeheden." (Koranen 21,91)
Denne hellige ånd - "ruh ul-qudus" -- symboliseres ved ærkeenglen Gabriel, der forkyndte for Maria, at hun skulle føde en søn, og som overbragte Guds ord til profeterne, heriblandt Moses, Jesus og Muhammad (fred være med dem alle):
"Dette (Koranen) er visselig en åbenbaring fra verdenernes Herre - nedsendt med troens og sandhedens hellige ånd (ruh ul-qudus) - lige til dit hjerte, Muhammad, for at du kan være én af dem, der advarer på tydeligt arabisk." (Koranen 26,192-195)
Der er altså lighedspunkter mellem de to begreber "Helligånd" og "ruh ul-qudus;" men Koranen ophøjer ikke "ruh ul-qudus" til at være en del af en treenighed med Gud og Jesus.
Aminah Tønnsen
Muslimsk forfatter og foredragsholder
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende