Da arkæologien ikke er en del af det religiøse område, skal vi holde os til de videnskabelige krav..., for ellers gør vi det muligt subjektive til objektivt, svarer Knud W. Skov. -
- Foto: Sxc.hu
Knud W. Skov |
6. maj 2010
Ron Wyats "fund" af Pagtens Ark og Jesu blod er ikke videnskabeligt underbyggede. Det gælder i øvrigt de fleste af hans fund, svarer teolog Knud W. Skov
Spørgsmål:En arkæolog ved navn Ron Wyatt, som nu er død, påstås at have fundet Pagtens Ark i Jerusalem. Den skulle befinde sig under det sted uden for Jerusalems gamle bymur, hvor han, ligeledes, siges at have fundet et sted med tre huller til tre kors, hvor man formoder at Kristus blev korsfæstet. Han påstod tillige, at der var et spor efter det jordskælv, som opstod, da Jesus udåndede på korset.
Ifølge påstanden havde profeten Jeremias, der levede 600 år før Kristus, gemt Jødernes Ark i en hule under Jerusalem. Det, der kaldes Golgata-hulen skulle hedde Jeremias grotte. Og ifølge Ron Wyatt skulle Jesu blod, der strømmede ud, da en soldat stak et spyd op gennem siden på Jesus, have løbet ned på jorden gennem sprækken, som opstod ved jordskælvet og være fortsat, ca. 20-30 m ned i jorden, hvor det så, angiveligt, er landet på Arken.
Ron Wyatt tog en prøve af det størknede blod og bragte det til et laboratorium, som, angiveligt, testede det og bekræftede, at det kun indeholdt 24 kromosomer. 23 fra moderen og 1 fra faderen. (Normalt har et menneske 46 kromosomer). Blodet skulle også ifølge påstanden være levende den dag i dag.
Mit spørgsmål er: Passer påstandene? Hvorfor er det ikke blevet undersøgt af nogle, som ikke har interesse i at fortie dem? Er der nogensinde nogen avis, eller tv-selskab, der har forsøgt at grave i dette? Der må jo foreligge en blodprøve af det omtalte blod. Og ville det ikke være i alles interesse at finde disse huller, hvor korsene angiveligt skulle have befundet sig, samt revnen i klippen, samt det størknede blod, samt den hule, hvor Arken angiveligt skulle befinde sig?
Jeg håber, at der er nogen, der ved noget, og som kan uddybe eller tilbagevise påstandene.
Jan Petersen
(Spørgsmålet er forkortet af redaktionen)
Svar:
Det er godt at få rejst spørgsmål omkring arkæologiske fund af bibelsk relevans og deres troværdighed. De kan ikke til at give os et ret billede af Bibelens samtid og beretninger, hvis vi enten overfortolker fund eller omvendt på fejlagtigt grundlag afviser fund. Derfor bevæger vi os på et område, hvor vi må gøre os umage for at være sobre og saglige, imens vi kan have en positiv interesse for sagen.
Da arkæologien ikke er en del af det religiøse område, skal vi holde os til de videnskabelige krav om analogi (gentagelsens mulighed), kausalitet (årsagssammenhænge) og immanens (en ikke-guddommelig tolkning), for ellers gør vi det muligt subjektive til objektivt.
Angående det fund, som Ron Wyatt angiveligt skulle have gjort i Jerusalem, står vi faktisk med et fund, der netop kommer i konflikt med en videnskabelig tilgang. Det gælder rent faktisk for de allerfleste af Ron Wyatts fund, men lad os nøjes med pagtens ark-fundet.
Wyatts påstand er at have fundet Pagtens Ark i en hule under Gordons Golgata – og at den hule skal være en del af et gangsystem med udmunding bl.a. i Sidkijas hule. Fundet skulle være sket efter at han en dag gik forbi Gordons Golgata og hans arm pludselig rakte ud – og han måtte udbryde, at: ”Der er Jeremias’ hule, hvor Pagtens Ark står”. I 1982 skulle det så være lykkedes for ham at komme til at grave – og først have fundet spor efter jordskælv og 3 korshuller.
Det var alene Ron Wyatt, der formåede at komme ind i hulen, hvor han mødte fire engle/keruber og én af dem bad ham tage lovens tavler ud af Pagtens Ark – og derefter lovede Wyatt, at han skulle frembære tavlerne for alverdens blikke, når søndagen skulle blive til helligdag for alle.
Endelig skulle Wyatt have samlet lidt blodrester af Pagtens Ark og sendt dem til analyse, hvorefter det både skulle være fundet i live og med 24 kromosomer (23 fra moderen – og 1 fra faderen).
Beretningen kan læses i afkortet form her.
Wyatts egne billeder fra udgravningerne kan ikke bruges til at identificere stedet, hvor de er taget. Og de billeder, han tog inde i selve rummet med Pagtens Ark er uskarpe og absolut ikke endegyldige i motiv, kvalitet eller lokalitet.
Det er en beretning, der igen og igen er blevet anfægtet på grund af sin meget usandsynlige karakter – og fordi der er flere steder, hvor den ikke hænger sammen.
Først og fremmest er det meget sandsynligt, at Ron Wyat kan have fundet spor efter jordskælv i Jerusalem. Der er mindst 11 kendte jordskælv i området af en styrke på over 6 på Richterskalen efter korsfæstelsen – senest i 1927. Wyatt vil ikke kunne have vidst, hvilket jordskælv der var tale om, at han fandt spor fra – men eftersom hans spor er overfladespor forekommer det usandsynligt, at de er 2000 år gamle.
Ifølge Wyatts egen skildring fandt han de tre korshuller ved Gordons Golgata. Nok er dette sted samt gravhaven et yndet sted til meditation over Jesu død og opstandelse, men rent historisk et ganske usandsynligt sted for de virkelige begivenheder.
Mere pudsig er hans beretning om korshullerne, der er en gentagelse af den beretning, som en Syvende Dags-Adventistpræst J. Coulthart i 1958 havde fortalt i en lille bog om, at der i Gravkirken fortælles, at der under Golgatas korshuller er en hule, hvor et lig påstået som Adams, skulle have ligget, så blodet skulle være løbet derned, da Jesus døde. Denne beretning indgår lidt omdannet i Wyatts fund.
Iflg. Israels Antiqueties Authorities er der ikke på noget tidspunkt givet tilladelse til, at Wyatt kunne grave det pågældende sted. Flere steder findes udtalelser fra IAA-leder Joe Zias, der fastholder dette. Dan Bahat har så sent som i januar 2009 omtalt jagten på Pagtens Ark i Jerusalem – og nævner der dels Indiana Jones-filmen og to rabbineres jagt i 1981 i området ved tempelpladsen. Wyatts udgravning nævnes ikke i den sammenhæng, hverken med benægtelse eller positivt – trods det, at Dan Bahat ved flere lejligheder har udtalt sig meget positivt om at have håb om, at arken kunne blive fundet.
Efter Wyatts udgravning var der et amerikansk Syvende-Dags-Adventist TV-hold (3ABN = 3 Angels Broadcasting Network), der forsøgte at få lov at følge ham ned i hulerne. De lånte ham 10.000$ (som han siden mente, var en gave) og tog med til Jerusalem. Wyatt forsøgte først at lade dem nøjes med at han blev filmet kravle ned i hulerne, men da han ikke kunne tage kameraet med ned, ville TV-holdet også ind i hulen.
Nu begyndte han først at tale om, at det regnvejr, der kom den pågældende dag skulle være et tegn på, at de skulle holde sig ude. Dernæst blev han vred – og endelig lod han dem se med. De fandt et rum på 5x5 meter med højt til loftet. Indgangen til gangene og hulen påstod Wyatt pludselig var spærret af Engle, der ikke ønskede, at nogen skulle få deres hemmeligheder at se. Tilsvarende har flere hold frivillige udgravere uden held været engageret i at forsøge at gentage udgravningssuccesen.
Blodprøven, som Wyatt tog med ud og gav til et unavngivet israelsk laboratorium, har tilsvarende svagheder. Der er ikke noget laboratorium i Israel, der vil bekræfte, at de har haft det pågældende materiale indenfor. Samtidig har Wyatt altid været fuld af undskyldninger over for muligheden af at få materialet undersøgt af et parallelt amerikansk laboratorim.
Vi har altså med en beretning at gøre, hvis hovedbestanddele bygger på 1. tilsyneladende åbenbaring af stedet; 2. kopiering af væsentlige elementer fra andre steder til udgravningsstedet; 3. guddommelig ret til at gennemføre sin udgravning.
Det unikke ved Wyatts fund er for det første, at de er fundet under særlige omstændigheder, der indimellem rummer drømme, åbenbaringer og andre mystiske situationer.
Det andet unikke ved fundene er, at de ikke kan gentages af andre personer. Der er situationer, hvor hans dokumentation som fotos eller notater ganske enkelt forsvandt – og fundet blot hænger på hans ords troværdighed. Hans fund dokumenteres bedst, når de underbygges af påstande, hvor det bliver hans ord mod andres ord – uden at det kan efterprøves.
Det er ikke hans manglende akademiske skoling, der giver anledning til at betvivle hans påstande, men hans metode og teknik samt den efterfølgende dokumentation. Det er heller ikke hans tilhørsforhold til Syvende Dags Adventisterne, der diskvalificerer hans arbejde, men hans måde at finde frem til og til at fortolke de påståede fund, han har gjort.
Efter alt at dømme spillede hans teologiske afhængighed af Ellen G. White en stor rolle – og hun lagde nemlig meget stor vægt på bestemte arkæologiske genstande skal findes lige før Jesu genkomst.
Holy relics or revelation af Russell R. Standish ses i uddrag
her.
Kommentarer til Wyatts påstande kan læses her:
http://www.tentmaker.org/WAR/Zias.htmlhttp://www.isitso.org/guide/wyatt.htmlMed venlig hilsen
Knud W. Skov
Knud W. Skov er cand. theol., cand. IT/Multimedier og tidligere redaktør af TEL, tidsskrift for Selskab for Bibelsk Arkæologi.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk