Blogs tillader et stigende antal internetbrugere fra forskellige geografiske og kulturelle baggrunde at få indblik i en interkulturel, tværnational forståelse, mener marokkansk læge Hisham Khribchi. -
- Colourbox
Hisham Khribchi |
13. maj 2010
Blogs er bedre end traditionelle medier til at bygge bro mellem forskelle, mener marokkansk læge og blogger Hisham Khribchi
Den måde, medierne har dækket store verdensbegivenheder på gennem de seneste to årtier, lader meget tilbage at ønske. Efter terrorangrebene den 11. september 2001 erstattede kompromisløse, isolerede debatter alt for ofte frie og åbne diskussioner og skabte dermed en ideel situation for blog-indlæg i stedet.
Den fremtrædende “god mod ond”- og “os mod dem”-diskurs og teorien om civilisationernes sammenstød begrænsede rækken af synspunkter, som de traditionelle medier dækkede.
Sidstnævnte teori blev kendt på grund af politologen Samuel Huntington, der hævdede, at islam og Vesten styrede mod et sammenstød. Samtidig er medierne blevet konsoliderede på få hænder på grund af strenge økonomiske restriktioner.
Sociale netværk varsler paradigmeskifteSom reaktion på dette har der været en hidtil uset stigning i blogs og sociale netværk på internettet, der falder sammen med fremkomsten af ny teknologi. Dette skift har affødt et nyt slags medie – “borgermediet” – som har skabt en paradigmeændring i den måde, som information udveksles, og meninger udtrykkes på.
Blogs tillader et stigende antal internetbrugere fra forskellige geografiske og kulturelle baggrunde at få indblik i en interkulturel, tværnational forståelse – og at opdage, at vi ikke er så forskellige, når alt kommer til alt.
Et overraskende eksempel dukkede op i sommeren 2005 i London. Få dage efter terrorangrebene ramte byen, blev Kamal Raza Butt, en 48-årig pakistaner, som netop var ankommet til London for at besøge sin familie, dræbt af en gruppe unge, som råbte racistiske fornærmelser efter ham, før de angreb ham.
Pressen polariserede morddebat unødigt
Floskler og beskyldninger dominerede i TV, radio og pressen som analyserede motiverne bag forbrydelsen, mens de fokuserede på den “hævnkultur”, som var ved at overtage landet.
På den ene side var der dem, der mente, at islam ansporede til terrorisme og at det muslimske samfund var som stærkt ansvarlige for selvmordsangrebene og den efterfølgende atmosfære af frygt og mistro, der resulterede i mordet på Raza.
På den anden side var der dem, der beskyldte de vestlige samfund for racisme og for at have svigtet med hensyn til integration af muslimske minoriteter.
Den polariserede debat i medierne efterlod kun meget lidt plads til de stemmer, der desperat søgte efter en fælles forståelse mellem folk på begge sider.
Blogs førte folk sammen
I denne sammenhæng bød bloggene på en uventet mulighed. De blev mere end bare kilder til information; de blev platforme for hele spektret af synspunkter. Bloggerne opdagede deres fælles ståsted, mens de kommenterede artikler og emails. De var for eksempel enige om, at terrorisme basalt set er i modstrid med alle religioner, inklusive islam.
I dagene efter London-angrebene og mordet på Raza blev bloggene en platform for en lidenskabelig debat, der sjældent er set mage til i de konventionelle medier.
Den fremragende blog "Lenin's Tomb" er et godt eksempel. På denne venstredrejede blog udvekslede verdslige og religiøse mennesker deres synspunkter via online-opslag og kommentarer. Gennem sådanne blogs og nye sociale netværk udvekslede folk synspunkter og diskuterede vanskelige emner som islamofobi. Selvom disse meningsudvekslinger ikke altid var nænsomme, opstod der en dialog, som spontant ledte til en form for fælles forståelse.
Selve blogosfærens natur tillod muslimer (og ikke-muslimer for den sags skyld) i Storbritannien og andre steder at udfordre de negative synspunkter og at sætte London-angrebene og mordet på Raza ind i en bredere kontekst.
Bloggere i front
For eksempel tog bloggere i England og forskellige andre steder i Europa initiativ til at mødes og diskutere emner som racisme, integration og religion ved forskellige arrangementer, mens bloggere fra hele verden drøftede disse temaer dybere på virtuelle mødesteder. Det positive signal i det arbejde som sammenslutninger imod racisme lavede, kom i søgelyset.
For eksempel kom Islamophobia Watch, der blev etableret i begyndelsen af 2005, til at indtage en fremtrædende rolle lige efter London-angrebene, delvist på grund af foreningens tiltagende fortrolighed med internettets brugere.
Over for kaos, og måske på grund af det, syntes forståelsen mellem folk med forskellige synspunkter inden for rækkevidde.
Vi er slet ikke så forskellige
Nogle vil påstå, at had, bagvaskelse og uvidenhed er udbredt på internettet. Men hvis ekstremistiske stemmer bruger dette medie, er de ikke længere alene. Folk med andre synspunkter, hvoraf mange gerne vil skabe gensidig forståelse og respekt, har nu også retten til at ytre sig og blive hørt.
Blogging og sociale netværk har givet folk med forskellige opfattelser, politiske synspunkter og kulturer mulighed for at tale om deres liv, glæder, sorger og sandheder.
Internettet er en uforlignelig kanal for de forskellige parter i det muslimsk-vestlige forhold; her kan stemmer fra alle dele af spektret udtale sig, og forskellene og misforståelserne kan mindskes. Vi ved nu, at når alt kommer til alt, er vi ikke så forskellige, som vi først troede.
Denne artikel er skrevet af Hisham Khribchi til Common Ground News Service, 13. april 2010. Kilde: Common Ground News Service.Artiklen er oversat af Iben Bjurner.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk