- Gud har lært mig et afslappet forhold til livet

Som bekendt bygger hinduismen på, at alle levende væsener er en del af Gud, derfor er Gud ikke en fjern skikkelse et sted i himlen eller et sted i universet, men i os selv.

Gud er heller ikke en regnskabsfører, der fører regnskab med vores gøren og laden. Man skal kunne have den mentale stilhed og forståelse for at opnå den tilstand, at nyde samværet med sig selv og Gud.

Jeg kan se Gud alle steder
Jeg føler mig meget privilegeret, idet jeg kan se Gud alle steder, jeg ser Ham ikke som en figur eller en person. Når jeg kommer i et tempel, står der en figur, som forestiller en eller anden episode fra et hinduepos, nogen gange frygtindgydende. Så forsvinder den foranstående figur fra mit indre "Jeg", og der optræder Gud som min bedste ven.

Hvad kan man bede sin bedste ven om? God mad, vin, eller penge? Nej vel, ligesom i Fadervor beder man om det "daglige brød", det vil sige "daglige velsignelser".

Det er desværre en meget udbredt misforståelse, selv for mange hinduer, at Gud er i forskellige figurer.

Man blev i tidens løb påduttet, at der kun er én Gud, og man skal ikke tro på andre Guder. Hvis der kun er en Gud, hvor kommer de andre Guder så fra? For mig er det den mest kommercielt misbrugte religiøse sætning, faktisk er det et privilegium at kunne se Gud i forskelligheder.

Derfor er Gud for mig ikke den almægtige store person, som sidder højt oppe i skyerne, som giver mig, hvad jeg beder om og forventer, at jeg udfører forskellige ritualer, der vil føre mig til Gud. Det giver ingen
mening for mig, men disse forskellige ritualer hjælper mig til at huske, hvem jeg er og min position til hver en tid.

De hjælper med at minde mig om forståelsen af livet, med ikke at blive for aggressiv ved succes eller for deprimeret ved nederlag. Dermed får jeg et afslappet forhold til livet. Det er det, jeg har lært af Gud.

Dhamu Chodavarapu er hindu, debattør og panelist ved religion.dk.