Om man vil betegne "de højere magter" som Guds kraft, en skytsengel, god karma eller andet, er for mig mindre betydningsfuldt. Jeg føler bare dyb taknemmelighedsfølelse, skriver Kim Ngyen. Modelfoto:
- Colourbox.com
Kim Nguyen |
23. maj 2010
Min taknemmelighedsfølelse over for det guddommelige hjælper mig til at komme hurtigere videre frem for at lade lidelserne forstyrre mig emotionelt, skriver buddhist Kim Ngyen
Den kristne pinse står for døren, og det giver en god anledning til at overveje, hvordan vi hver især forestiller os Gud. I pinsen oplevede de første kristne, at ”flammer som af ild” – Helligånden – satte sig på hovederne af dem.
Religion.dk har bedt nogle af sine panelister fortæller, hvordan de, med deres religiøse baggrund, vil beskrive det guddommelige.Kim Ngyen, der er buddhist, svarer:Jeg vil gerne som vietnamesisk lægbuddhist bidrage med et kort indlæg om min oplevelse af "det guddommelige", "Guds tilstedeværelse", eller hvad man nu vil kalde det.
Som lægbuddhist forsøger jeg dagligt, både i arbejds- og privatlivet, at praktisere Den Buddhistiske Lære.
Når jeg i hverdagen står i uforudsigelige og ikke planlagte situationer med en oplevelse af modgang eller uheld, og situationen så ender godt for mig og eventuelle involverede ved at nogen kommer os til undsætning, og man kommer rimeligt igennem situationen, da føler jeg stor taknemmelighedsfølelse og at "de højere magter" har været med mig.
Belejlig sygdom Situationerne behøver ikke at være katastrofale, før jeg føler, at "de højere magter" er med mig. Det kan f.eks. være almindelige dagligdags hændelser, som f.eks. at bilen går i stykker
før man har sat sig ind for at køre en lang lang tur (og eventuelt risikerer at stå midt ude på motorvejen om aftenen).
Eller det kan være, at børnene f.eks. bliver syge på et mere belejligt tidspunkt end f.eks. på en lejrtur eller i en ferie. Det kan også være at aftalerne falder endeligt på plads, selvom det har virket uoverskueligt, osv...
Jeg er dybt taknemmelig for godt helbred
Når jeg vågner hver morgen og har et fortsat godt helbred, og det også gælder for mine nærmeste omgivelser, inklusive mine arbejdskolleger, føler jeg dybt taknemmelighed for det gode, som har været og er med mig.
Om man vil betegne "de højere magter" som Guds kraft, en skytsengel, god karma eller andet, er for mig mindre betydningsfuldt. Jeg føler bare dyb taknemmelighedsfølelse.
Min taknemmelighedsfølelse er ofte rettet mod de personer, som på en eller anden måde har været medvirkende til at tingene lykkes, og nogen gange er det bare "de højere magter", når tilfældigheden spiller ind.
Jeg lærer at lægge lidelsen bag mig
Jeg lærer meget af at føle taknemmelighed, fordi følelsen går helt ind i mit hjerte, og det hjælper mig til at blive et bedre menneske og føle medfølelse og hjælpe mine medmennesker endnu mere i den udstrækning jeg kan.
Jeg bliver også ekstra glad for at være en del af denne dejlige verden og bekræftet i, at der ikke kun findes elendigheder på denne jord og i mit liv, og at alting ikke altid går dårligt for mig.
Jeg har igennem årene opdaget, at jeg dermed bliver bedre til at acceptere nogle ting, selvom slutresultatet ikke altid falder godt ud, og jeg føler, at jeg har gjort, hvad jeg kunne.
Jeg føler, at jeg hurtigere kan komme videre, frem for at lade lidelserne forfølge mig og forstyrre mig emotionelt eller på andre planer.
Med ønske om en god pinse.
Kim Nguyen er læge og buddhist og panelist ved religion.dk.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk