Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen SYNSPUNKT: Det bør ikke overraske, at vi er i krig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SYNSPUNKT: Det bør ikke overraske, at vi er i krig

Når man kæmper i krig, kæmper man for at nedkæmpe fjenden. Derfor opleves det positivt, når det lykkes, skriver feltpræst Andreas Christensen.-

- Foto: Arkiv

Kommenter Hold mig opdateret

Uanset om man er enig eller uenig i krigen, er det en fælles opgave at tage vare på soldaternes ve og vel, mener feltpræst Andreas Christensen

Oberst Lars R. Møller har netop udgivet en meget omtalt bog: "Vi slår ihjel og lever med det". Samtidig er den danske dokumentarfilm Armadillo for nylig blevet vist i Cannes - og har skabt stor debat.

Religion.dk har i den forbindelse spurgt Andreas Christensen, der er feltpræst:

Er det etisk forsvarligt at slå ihjel, hvis man er udsendt på mission og befinder sig i en krigssituation?

Andreas Christensen svarer:

Annonce
Må vi slå ihjel?

Nej, man må ikke slå ihjel eller stjæle eller spærre folk inde eller give elektrisk stød – eller mange af de andre ting, vi som samfund udsætter mennesker for. Man må ikke, men vi gør det alligevel. Alle sammen! Alle er med i det, når det er noget samfundet gør.

Jeg skal med det samme understrege, hvad min hensigt er med disse linjer: Jeg vil opfordre alle til at tage medansvar for, at vores soldater har det så godt som muligt! Uanset om man er enig eller uenig i krigen, er det en fælles opgave og et fælles ansvar at tage vare på soldaternes ve og vel.

Hjemlandet er farligst for soldaterne
Det farligste for en soldat er ikke fjenden – men stemningen i soldatens eget land. Som ansat i hæren er det en daglig belastning, at stemningen kan vende hen over natten. Pludselig kommer der en boganmeldelse eller en filmanmeldelse og vupti er der en masse mennesker, som er oprørte over krigens virkelighed.

Oberst Lars Møller har skrevet en bog: ”Vi slår ihjel og lever med det” hvor han afliver den opfattelse, som mange danskere har: Hvor må det være livsødelæggende belastende at tage et andet menneskes liv i krig! Møller har undersøgt fænomenet nøje og er nået frem til, at det er det altså ikke.

Som feltpræst er jeg ikke overrasket over bogens konklusion. Det svarer til min oplevelse i arbejdet blandt soldater.

Drab er ikke soldaternes største problem
Jeg møder ofte spørgsmålet, når jeg er til selskab: ”Er det ikke svært at sidde i Irak og Afghanistan og skulle tale med soldater, der har måttet opleve det grænseoverskridende forfærdelige at tage et andet menneskes liv? Hvad siger man til sådan et stakkels menneske?”.

Når man er til selskab i Danmark, gamle elever fest, grillparty, middag, er drab en meget fjern virkelighed og netop drabets grænse bliver et emne. Men det er ikke det, der fylder i feltpræstens hverdag i felten. Det er som regel alle mulige andre problemer.

Derfor falder Møllers bog på et tørt sted, fordi den gør op med en forestilling hos den almindelige dansker.

Når man kæmper i krig, kæmper man for at nedkæmpe fjenden. Derfor opleves det positivt, når det lykkes. Dermed ikke sagt at det etisk set er positivt, at det finder sted. Det ved soldaterne samtidig, fordi de er en del af et civiliseret samfund.

Vores krigsforestillinger er forældede
Jeg tror mange danskere har en forestilling om krig, som stammer fra de store krige, hvor millioner af mennesker måtte stikke bajonetter i hinanden uden at være klædt på til det og uden at være krigere.

I de store krige bliver ”civile” iklædt uniform og tvunget til at slå andre ”civile” ihjel uden at nogen af parterne har bedt om det. Derfor kender man beskrivelser fra de store krige, hvor menigmand føler sig som morder i meningsløse drab i titusindtal.

Vi sejrer hver dag over Taleban
I dag lever vi i den fredeligste af alle tidsaldre. Der er færre krigsdræbte end nogensinde. Men for danskerne er det tæt på, fordi vi for en gangs skyld er med.

I det sydlige Afghanistan kæmper danskere, amerikanere og briter mod Taleban, for at Taleban ikke skal drage nordpå og tage magten i Kabul og dermed i hele Afghanistan.

Hvis Taleban atter får magten i Afghanistan, vil det være til stor sorg og lidelse for den almindelige afghaner og til fare for resten af verden. Derfor kæmpes der, indtil den afghanske hær er stærk nok til at klare det selv. Det lykkes fortsat at holde Taleban væk, hvilket er en sejr hver dag.

De, der udfører dette job er en del af samfundet. Samfundet er i krig, og de udfører opgaven. Det bør ikke være en overraskelse, at vi er i krig. Og hvis det er en overraskelse, må det ikke gå ud over den enkelte soldat.

Andreas Christensen er sognepræst på Østerbro og feltpræst ved husarerne.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

SYNSPUNKT: Det bør ikke overraske, at vi er i krig

gudnaes, publiceret d.31/05 17:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: SYNSPUNKT: Det bør ikke overraske, at vi er i krig
Jeg kan ikke acceptere det synspunkt, at vi som danskere skal bakke op om vores soldater i Afganistan. Først og fremmest er det ikke VORES soldater, som er sendt afsted. Det er regulære lejesoldater, soldiers of fortune, som er rejst derned af egen vilje. Om nogle af dem har en idealistisk baggrund for at tage af sted ændrer ikke min holdning, da deres tilstedeværelse i Afganistan efter min mening er en fjendtlig indtrængen på andre menneskers retmæssige territorium og dermed ikke bare en forbrydelse men på næsten alle måder skadelig for verdensfreden. INGEN mennesker ønsker at se deres land invaderet af fremmede soldater med overlegne våben! At krigen så også er ødelæggende for soldaterne selv, er selvfølgelig ekstra ærgerligt. Men at se voksne mennesker - og her til og med en præst som burde vide bedre - forsvare danske soldaters drab på andre mennesker er næsten surrealistisk - det burde aldrig kunne finde sted!

Soldaterne skyder på det de kalder talibanere - og rammer desværre ind i mellem nogle civile. Den slags hændelser kaldes 'beklagelige'. Men virkeligheden er, at måske så meget som 3/4 af de 'talibanere', som de skyder på, slet ikke er rigtige talibanere men derimod fattige bønder, som mod en betaling på ca. 10$ pr dag tager del i talibans manøvrer. Dette gør de for at forhindre at deres familier skal sulte. Disse bønder er altså også lejesoldater, men i modsætning til de danske er de tvungen dertil af nød, ud over at de forsvarer deres fædreland mod fremmed indtrængen. Vores soldater er de slemme fyre, de har påtvunget Afganererne en krig ved at invadere landet, og de deltager mest for deres fornøjelses skyld.

Jeg er ved at kaste op når jeg ser en gul sløjfe bag på en bil, men prøver at berolige mig med at det måske er en familie som selv har en søn i Afganistan. Men fra mig flyder der ingen tårer over de dræbte danskere - de kunne og burde være blevet hjemme. Hvis vi skal græde, så lad os græde for det afganske folks lidelser!
Del Link

Re: SYNSPUNKT: Det bør ikke overraske, at vi er i krig

smilodon2, publiceret d.01/06 06:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: SYNSPUNKT: Det bør ikke overraske, at vi er i krig

Konsekvenserne af vore handlinger er forkastelige, hævder du?
Man kan så spørge om, hvad du sammenligner med.
Fornuftigvis bør det være konsekvenserne af passivitet.

Det mangler i dit indlæg.
Du vurderer åbenbart, at passivitet ville medføre fravær af ubehageligheder?

Det afghanske folk ville ikke opleve negative følger, hvis omverdenen var føjelig overfor Taleban?
Denne opfattelse afviger i betydelig grad fra de skrækscenarier, der berettes om fra Taleban-regimets hærgen.
Del Link

Re: SYNSPUNKT: Det bør ikke overraske, at vi er i krig

HBP2, publiceret d.01/06 15:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: SYNSPUNKT: Det bør ikke overraske, at vi er i krig
Til lomborg som skrev:

"Jeg kan ikke acceptere det synspunkt, at vi som danskere skal bakke op om vores soldater i Afganistan"

Hvorfor lige Afganistan? Krigen i Afganistan er jo en helt igennem rimelig og (delvis) FN-sanktioneret indsats. Du ville få mere sympati hvis du udtalte dig imod Irak krigen som er lidt mere "mudret".

"INGEN mennesker ønsker at se deres land invaderet af fremmede soldater med overlegne våben!"

Altså lige bortset fra de mange afganere som støttede invasionen...

"derimod fattige bønder, som mod en betaling på ca. 10$ pr dag tager del i talibans manøvrer. Dette gør de for at forhindre at deres familier skal sulte. Disse bønder er altså også lejesoldater, men i modsætning til de danske er de tvungen dertil af nød"

Ja, taliban har forstået hvordan man sikrer sig rekrutter - man skal bare sørge for at ødelægge deres liv og lade dem leve i sult og nød, så er de villige til at gøre hvadsomhelst for $10.

"og de deltager mest for deres fornøjelses skyld."

Har du noget dokumentation for dette?

Hvis jeg nu skal være grov: siger islam ikke at det er bedre at være død end at være levende? Er det ikke moralen i historien om "Himmelen" ? Burde de så ikke være glade for at nogen skyder dem og sparer dem for de jordiske lidelser?
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​