Daniel Toft Jakobsen |
1. juni 2010
Religion og religiøse mennesker har masser at bidrage med til samfundet, mener Daniel Toft Jakobsen, der er kristen og stiller op til Folketinget for Socialdemokraterne
Daniel Toft Jakobsen er kristen lokalpolitiker i Hedensted og stiller op til Folketinget for Socialdemokraterne. Religion.dk har talt med ham om forholdet mellem religion og politik:
Er dine politiske mærkesager præget af din tro – hvordan?
"Mine politiske mærkesager er præget af den person, jeg er – herunder også min tro. Den tydeligste forbindelse mellem min tro og mine deciderede mærkesager finder man nok i mit syn på åndsfrihed og religionsfrihed.
Jeg oplever, at nogle politikere er en lille smule religionsforskrækkede i disse år. Det er jeg ikke. Jeg går ind for en klar skelnen mellem religion og politik, men det er noget andet, end at religion f.eks. skal smides ud af det offentlige rum, hvilket jeg er meget imod.
Religion må aldrig blive noget, der kun må være synligt derhjemme bag nedrullede gardiner. Forståelse kommer af kendskab, og derfor skal vi turde stifte bekendtskab med hinandens forskelligheder i det offentlige rum.
Jeg er også klart imod, at staten skal blande sig i, hvilke religiøse hensyn den lokale skole, arbejdsplads eller svømmehal tager til f.eks. vores muslimske medborgere. Kan man tage hensyn til én gruppe uden at skade andre, er det efter min mening indlysende, at man skal gøre det."
Hvordan får din religiøse overbevisning indflydelse på dine politiske standpunkter?
"Som sagt er jeg overbevist om, at min tro sammen med alt muligt andet har været med til at forme mine politiske standpunkter – f.eks. i forhold til omsorgen for den svage, beskyttelse af miljø og klima samt kampen for en mere solidarisk fordeling af jordens ressourcer.
Men jeg kan ikke have et politisk standpunkt, som udelukkende er begrundet i en religiøs overbevisning. Eller med andre ord: Jeg kan ikke have en politisk holdning, som forudsætter, at lige præcis min tro er sand.
Det vil svare til at tvinge min tro nedover andre, hvilket jeg aldrig kunne drømme om. Det ville også bryde radikalt med et af mine grundlæggende politiske principper: Størst mulig frihed til forskellighed, så længe det ikke går ud over andre.
I virkeligheden er det vel kun i teokratier, at en religiøs overbevisning er tilstrækkeligt argument for politisk lovgivning. Og teokrati vil altid ende i forfærdelige totalitære regimer."
Hvad er din holdning til abort?
"Enhver abort er en ulykkelig begivenhed, hvilket de fleste, der har fået foretaget en abort, nok vil kunne bekræfte. Derfor må det være et politisk mål at få nedbragt antallet af aborter."
Vil du arbejde aktivt for at fremme homoseksuelles rettigheder?
"Jeg går ind for størst mulig frihed til forskellighed, så længe det ikke skader andre, og derfor går jeg grundlæggende ind for ligestilling mellem hetero- og homoseksuelle.
Jeg var dybt uenig med de færøske kristne politikere, som for nogle år siden kæmpede for, at diskrimination af homoseksuelle fortsat skulle være tilladt på Færøerne, og jeg har det på samme måde med f.eks. de østeuropæiske lande, som stadig diskriminerer homoseksuelle.
Jeg går også ind for religionsfrihed, hvilket indebærer, at et trossamfund selv bestemmer over dets indre anliggender – herunder også dets syn på homoseksualitet. I forhold til det aktuelle spørgsmål om kirkelig vielse af homoseksuelle vil det være mit udgangspunkt som politiker at følge kirkens egen indstilling til en løsning – så længe selvfølgelig den holder sig til indre kirkelige anliggender.
Alt andet vil være at agere som overdommer i religiøse spørgsmål, hvilket jeg ikke mener, er politikernes opgave. Igen: Der skal skelnes mellem religion og politik."
Bør aviser og andre medier tage hensyn til religiøse følelser?
"Personligt synes jeg grundlæggende, at hensyntagen er noget positivt, og jeg undrer mig over, at det ofte bliver fremstillet som knæfald for udemokratiske kræfter at tage religiøse hensyn. Mindretalshensyn er da noget af det mest demokratiske, der findes.
Men det betyder ikke, at ytringsfriheden skal indskrænkes af hensyn til religiøse følelser – aldrig nogensinde! Karikaturtegnere skal have lov at lave alle de Muhammed-karikaturer, som de ønsker. Jeg vil også bare gerne have lov til at bruge min ytringsfrihed til at tage afstand fra dem – uden at blive beskyldt for af den grund at svigte kampen for ytringsfrihed."
Skal der være plads til religion i det offentlige rum?
"Som udgangspunkt ja. Man kan ikke forlange af et religiøst menneske, at man skal lade sin religion blive derhjemme, når man træder ud i det offentlige rum, og vi skal ikke have franske tilstande i Danmark. Men selvfølgelig kan også friheden til religion i det offentlige rum begrænses, hvis den går ud over andre.
For eksempel duer det selvfølgelig ikke med burkaklædte børnehavepædagoger, fordi det går ud over kontakten med børnene. Men badeforhæng i svømmehaller, bederum på arbejdspladser og særlige kvindemøder i folkeskolen er hensyn, som det fortsat skal være helt legitimt at tage, i det omfang man lokalt vurderer det hensigtsmæssigt."
Hvordan kan religion spille en positiv rolle i det danske samfund?
"Religion spiller allerede en positiv rolle i det danske samfund. Der findes f.eks. masser af frivilligt socialt arbejde i kirkeligt regi. Når mennesker omsætter kærligheden til Gud og deres næste i praktisk handling, vil det altid bidrage positivt til samfundet.
Kirken kan da uden tvivl bidrage med endnu mere, end den allerede gør. Og også jeg ville selvfølgelig gerne være fri for de tilfælde, hvor den religiøse ekstremisme viser sit grimme ansigt i Danmark.
Men religion og religiøse mennesker har masser at bidrage med – også når det handler om, hvordan vi bedst omgås hinanden, så vi kan leve fredeligt sammen trods vores forskelligheder."
Daniel Toft Jakobsen er cand.scient.pol, lokalpolitiker i Hedensted og stiller op til Folketinget for Socialdemokraterne.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk