Hvad betød Grundloven for religionsfriheden?

Det betød dog ikke, at der ikke kom folk til landet med en anden religion eller kristendomsopfattelse. Ganske vist var man skeptiske overfor jøder, katolikker og reformerte. Men de fandtes, og fik med tiden særlige ordninger og privilegier, der tillod dem at udøve de ceremonier eller gudstjenester, som deres tro krævede.

Mens man ude i Europa pålagde jøder særlige restriktioner og fra tide til anden forfulgte eller landsforviste dem, indtog man i Danmark en mere praktisk indstilling.

Chr. IV inviterede ligefrem jøder til landet, fordi han havde opdaget, at deres særlige anlæg for handel og økonomi andre steder påvirkede hele den nationale økonomi i gunstig retning - og Chr. IV havde livet igennem desperat brug for penge.

Kongen havde bygget en helt ny by, Glückstadt, i sit holstenske hertugdømme og hertil inviterede han i 1634 nogle sefardiske jøder med løfte om skattefordele, og at de kunne gå klædt som alle andre. De kunne dog ikke rejse frit omkring i landet eller bosætte sig i København, men også den slags restriktioner blev med tiden løsnet og til sidst ophævet. Den første egentlige jødiske menighed i Danmark dateres 1684.

I 1780 var der omkring 50 jødiske familier i hovedstaden - 20 år senere omkring 250. Også i andre danske byer dannedes små jødiske menigheder: Altona i Slesvig, Fåborg på Fyn, Horsens, Randers, Aalborg og i Fredericia og København, hvor også reformerte kristne havde fået lov at danne menigheder og have egne kirker.

Jøderne var omfattet af forskellige lovbefalede restriktioner - deres børn måtte ikke gå i kristne skoler før år 1800, og der var forskellige begrænsninger af deres muligheder for at holde tjenestefolk og opnå uddannelse og lærepladser.

Først med Grundloven fik jøderne fuld religionsfrihed; Synagogen i Krystalgade var dog allerede bygget i 1833, og udgør stadig et centrum i det danske, mosaiske trossamfund.

Den er et besøg værd - også for skoleklasser, som er velkomne, ligesom det udmærkede lille jødiske museum på Slotsholmen lige ved Rigsarkivet og det gamle kongelige bibliotek.

Med venlig hilsen
Jørgen Kjærgaard
Cand.theol og stiftskonsulent