Alt i alt vil jeg mene, at klosterlivet er for modne mennesker og at man ideelt set ikke burde blive munk eller nonne før man havde en afsluttet kompetencegivende uddannelse og nogle års erhvervserfaring samt ikke mindst generel livserfaring.

Hvordan oplevede du den form for fællesskab?
Jeg har både oplevet det positive, såsom den fantastiske stilhed der kan være i et hus fyldt med mennesker som frivilligt er stille for at kunne lytte til Gud – og en del negative tilfælde af magtmisbrug, smålighed, overdreven dyrkelse af rangforskelle og mangel på praktiseret næstekærlighed.

Hvad fik dig til at forlade klostret?
Det var mit kloster, der besluttede, at jeg ikke skulle blive. I tilbageblik er jeg meget glad for denne afgørelse, men lige i situationen og i nogle måneder derefter var jeg stærkt fortvivlet herover og seriøst selvmordstruet.

Set i tilbageblik vil jeg mene, at man svigtede mig, der dengang var et ungt menneske på bare 20 år, idet man ikke løbende gav mig feedback på, hvordan jeg i klosterets øjne klarede klosterlivet, og at man ikke gav mig nogen hjælp eller støtte til at takle det forhold, at man ikke mente, at jeg var den rette for dem.

Selvom jeg fik nogle ar på sjælen (f.eks. drømmer jeg ofte om klosteret, hvilket viser, at jeg ikke er helt mentalt frigjort fra det endnu), så er jeg dog også glad for den erfaring det gav mig.

Hele mit efterfølgende opgør med katolicismen bygger på mange måder på de erfaringer, jeg gjorde mig der, ligesom jeg på det menneskelige plan blev klogere på mine egne grænser og begrænsninger.

Karen M. Larsen er gymnasielærer og panelist ved religion.dk. Læs Karen Larsens blog, hvor hun kommenterer den aktuelle sag om Maria Hjerte Kloster.