Det er typisk at tyrkerfaren skal underdrives med bemærkningen: "tyrkernes fremmarch mod dele af Østeuropa og Balkan var naturligvis noget, som især de kristne teologer og regenter fulgte nøje og var bekymrede over."
Tyrkerne havde endelig udslettet det byzantinske rige ved erobringen af Konstantinobel 1453, 1520 indtog man Beograd og 1526 undertvang man det mest fremskredne land nord for Alperne, nemlig Ungarn, nedbrændte Buda og slog sig ned i Pest. I 1529 var man lige ved at erobre den tyske kejser Karl V's hovedstad, Wien. Ikke så mærkeligt at man i hele Europa rustede sig mod tyrkerne. Gud ske lov og tak mislykkedes det.

Kom til at stave Konstantinopel forkert. Derimod er det ikke min stavefejl at stave forkert til selvrefleksion.

Det er ikke alle muslimer der forstå det. Derfor har de heller ikke den dybe indsigt i eller forståelse for, hvorfor vesten er en så stor trussel mod hele skaberværket, og derfor også mod muslimerne. Det er ikke de muslimer, som tolker Gud fundamentalistisk, der er en trussel. Det er derimod de, der tolker Gud efter eget ønske. Det er her, der er brug for selvreflektion hos de, der påstår at vide. Men som reelt intet har forstået.

Ordet »islamofobi« indicerer en psykiatrisk lidelse, en sygelig angst for islam, og her tænkes især på de brede befolkningers frygt for at ende som etniske og religiøse mindretal i egne lande, som følge af nutidens store indvandring fra den islamiske verden.

Det er så denne frygt man søger at projicere tilbage på 1500-tallets Danmark, for Tyrkiet lå jo så langt væk at det ikke udgjorde nogen trussel mod Danmark, ikke?

Prøv i stedet at se på et historisk atlas med Osmannerriges ekspansion. 29 maj 1453 faldt den by, der i tusinde år havde udgjort Europas og Imperium Romanums hovedstad: Konstantinopel. Og allerede 1529 belejrede tyrkerne Wien (de forsøgte igen 1683, men byen blev reddet af den polske valgkonge, Jan III Sobieski). Faktisk er afstanden fra Konstantinopel til Wien mindre end afstanden fra Wien til København ...

Osmannerriget ekspanderede naturligvis ikke blot mod nord, gennem Balkan mod Tyskland og Østersøen. Men også mod syd mod Det indiske Ocean, og langs Middelhavets sydkyst mod vest mod Atlanterhavet.

1519 var Algeriet osmannisk, og 1538 var den samme skæbne overgået Yemen med den vigtige havneby Aden. Mesopotamien og det kristne Armenien faldt også for de tyrkiske hære.

Og hvilken skæbne blev de overvundne kristne folkeslag i Europa og andetsteds så til del? Ja, de fik den delvise beskyttelse der lå i at få status af dhimmier, undersåtter med begrænsede rettigheder som måtte betale en særskat, jizya. For Balkans vedkommende bestod denne særskat i at befolkningerne skulle aflevere hver 10. dreng til tyrkisk slaveri, til brug i bordeller, stormænds haremer, i minerne - eller som Kanonenfutter i hæren.

Ikke underligt at man på Balkan har den holdning til islam generelt, og tyrkerne specielt, som man har. Og slet ikke underligt at man også nord for Østersøen var bange for tyrkerne. Osmannerriget udgjorde et lige så stort sikkerhedsproblem for Europa, som araberne havde udgjort i 600-tallet og de kommende århundreder, og et langt større problem end Sovjetunionen udgjorde 1945-89.

Det glemmes i øvrigt i dag hyppigt at 1. korstog blev til efter initiativ fra kejser Alexios I Comnenos i Nea Roma, i Konstantinopel. Allerede omkring 1090 kunne han efter nederlaget ved Manzikert 1071 nemlig se at Romerrigets hovedstad var i fare for at falde, og pave Urban II kunne se det samme - og et tyrkisk Konstantinopel ville naturligvis være et også vesteuropæisk sikkerhedsproblem. 1. korstog var således en europæisk, en kristen forsvarskrig mod en islamisk aggression - en aggression der var begyndt allerede 634 ved det uprovokerede arabiske angreb på den romerske provins Palæstina. Men i disse tider skal alt jo ses i lys af europæisk imperialisme og islamofobi mens islam fremstilles som »fredens religion«. Et studie af Araberriget og de to tyrkiske imperier ved henholdsvis Middelhavet og i Indien giver nu et noget andet indblik i den historiske virkelighed.

Bjørn Holmskjold skrev:

Dette er da forhåbentlig ment som et spøgefuldt indlæg.

Vesten er som sådan ikke modstander af eller bange for Islam som religion eller muslimer og ingen direkte trussel mod religionen på nogen måde.
Men i høj grad den måde den praktiseres på i store dele af den Muslimske verden, hvor Islam bliver benyttet som påskud til at undertrykke og mishandle befolkningsgrupper, skabe had og foragt, legitimere vold på alle planer og føre krig - her i blandt mod Vesten.

Det er ikke Islam som er omdrejningspunktet for den truslen Vesten absolut udgør mod visse regioner i mellemøsten - Det er styret i regionen og dennes politik mod dens befolkning og omverdenen. Islamisk eller ej.

Måske var det en ide at starte med refleksionen der?

Jeg er ikke megen Korankyndig, det skal jeg blankt erkende, men jeg vil også mene at fundamentalistiske muslimske organisationer og forkyndere som vil arbejde og agitere for indførelse af en sådan orden i fks. Danmark absolut udgør en potentiel trussel mod vores nuværende stat. En meget lille trussel, ja, men i og med Koranen på adskillige områder vil overskride Dansk lovgivning er svaret vel oplagt?