Grundtanken her er, at mennesker naturligvis skal leve fredeligt sammen, men at der i en syndig verden findes ondskab og destruktive kræfter. For at dæmme op imod dem, kan fysisk magt være nødvendig, også i form af krig.

Der er tre aspekter ved 'retfærdig krig'
Den retfærdige krig er altså en krig, der er nødvendig for at opretholde eller genoprette freden. Man skelner traditionelt mellem tre aspekter af den retfærdige krig.

1. Retten til krig: selve det at gribe til militær magtanvendelse kræver at bestemte betingelser er opfyldt, f.eks. at fredelige midler er afprøvet, og at man bliver angrebet.

2. Retten i krig: Selv om selve krigsførelsen er berettiget, er ikke enhver adfærd acceptabel, f.eks. må der ikke begås overgreb mod civile.

3. Retten efter krig: hvis man har sejret i krigen, bør man behandle den overvundne fjende anstændigt.

Det kan være berettiget at slå ihjel
Læren om den retfærdige krig er nok den opfattelse af krig, der er mest udbredt i kristendommen. En vigtig del af kristen etik indebærer således, at det kan være berettiget at slå ihjel, nemlig hvis man deltager i en retfærdig krig.

Martin Luther tilsluttede sig tanken om retfærdig krig, og den indgår i de lutherske kirkers grundskrift, Den Augsburgske Bekendelse, der også gælder for den danske folkekirke.

Luther giver udtryk for sin opfattelse på en ganske barsk måde: I en retfærdig krig er det kristeligt og en kærlighedens gerning at kvæle fjenderne med frisk mod, røve og brænde og gøre alt, hvad der skader (Om verdslig øvrighed, 3. del).

Der er forskel på krigsdrab og mord
I moderne tid er tanken om retfærdig krig blevet en del af international ret. Man kan sige, at bestemmelserne om militær magtanvendelse i FN’s Charter bygger på hovedprincipperne vedrørende retten til krig.

Tilsvarende er principperne vedrørende retten i krig formuleret i Genèvekonventionerne, der bl.a. indeholder bestemmelser om, hvordan syge og sårede soldater skal behandles. Det hedder her, at syge og sårede skal ”behandles humant” og at det er ”forbudt at myrde eller udrydde dem” (Genèvekonvention I).

Hvis man følger traditionen og international ret i, at krig kan være berettiget, må man således erkende, at det kan være rigtigt at slå mennesker ihjel.

De internationale regler forudsætter imidlertid, at også drab i krig har sin etik. Fjenden skal behandles humant, især når han er såret og hjælpeløs. Forskellen mellem krigsdrab og mord skal opretholdes.

Det spørgsmål, som filmen ”Armadillo” rejser, er, om de danske soldater i Afghanistan respekterede den forskel.

Svend Andersen er professor, dr. theol. ved Aarhus Universitet.