Bliver religiøse symboler i flag en saga blot?
- Stock.xchng
Må nationalflag rumme religiøse symboler? Se de 18 flag, som ifølge jurister kan blive ramt af sidste års krucifiks-dom fra Italien
Andorra
Andorras flag er en lodret trikolore med landets rigsvåben i midten. Farverne er relateret til farverne i det spanske og det franske flag – landene, som gennem tiden har beskyttet Andorras uafhængighed.
Azerbaijan
Flaget fra Azerbajan er en vandret trikolore bestående af hhv. et blåt, et rødt og et grønt bånd. Allerede i farverne findes en religiøs henvisning. Dog ikke i de to øverste, da det blå henviser til landets rødder i Tyrkiet, og det røde symboliserer fremgang og europæisering. Men den grønne farve refererer til islam.
Danmark
Det danske flag, eller Dannebrog, er et rødt flag med et hvidt kors. Det er ikke helt fastlagt, hvad farverne oprindelse kommer af – måske en modsætning til Romerske Kejserriges røde kors på hvid baggrund.
Finland
Finlands flag, eller på finsk Siniristilippu, er et af de nordiske korsflag. Den hvide farve siges at symbolisere et snedækket Finland, og den blå farve symbolisere de mange søer.
Georgien
Georgiens flag er udsmykket med flere religiøse symboler, mere præcist fem kors. Det er fire små Skt. Georgskors, der er karakteriseret ved at være røde på hvid baggrund og med lige lange korsarme, som bliver bredere udefter, og et stort kors i midten.
Grækenland
Grækenlands flag består af ni hvide og blå striber, der løber horisontalt. I øverste venstre hjørne findes et hvidt kors på blå baggrund, som symboliserer den Græsk-ortodokse kirke.
Island
Islands flag er et af de nordiske korsflag inspireret af Dannebrog. Det består af en blå bund hvorpå er placeret et hvidt og et rødt kors. Farverne symboliserer tre elementer fra den islandske natur. Der er det dybblå Atlanterhav, som omgiver øen. Den hvide farve symboliserer sne og is, og den røde farve symboliserer lavaen fra vulkanerne.
Liechtenstein
Flaget er delt i to horisontale bånd. Foroven er der et blåt bånd, som symboliserer en skinnende blå himmel, og forneden er et rødt bånd, som skal symbolisere de ulmende gløder fra et lejrbål. Desuden er der en gylden fyrstekrone, som blev tilføjet i 1937, da man opdagede, at flaget var identisk med Haitis flag.
Malta
Flaget er et heraldisk flag, da farverne hvid og rød i to lige store vertikale bånd også er Maltas våbenskjold. Flaget er desuden prydet med Skt. Georgskorset i øverste venstre hjørne.
Moldavien
Moldaviens flag er en trikolore med tre vertikale striber med farverne blå, gul og rød, der er identisk med Rumæniens trikolore, og det viser den kulturelle samhørighed, som der er mellem de to nationer.
Norge
Det norske flag består af et mørkeblåt kors med hvide kanter på rød bund og er et af de nordiske korsflag. Flaget blev udformet i 1821. Det kom til at indeholde elementer fra både det danske og det svenske flag.
Serbien
Det serbiske flag er en trikolore med tre horisontale bånd i farverne rødt, blåt og hvidt. Det er de såkaldte panslaviske farver, der indgår i flere af de slaviske landes flag. I midten til venstre ses Serbiens rigsvåben, som blandt andet indeholder et kors.
Slovakiet
Ligesom det serbiske flag, indeholder det slovakiske flag en trikolore bestående af de panslaviske farver med rød, blå og hvid i tre vandrette bånd. På flaget ses også Slovakiets rigsvåben.
Spanien
Det spanske flag består af tre horisontale bånd, hvor det midterste gule er dobbelt så bredt som de to røde foroven og forneden. Farverne er hentet fra den spanske region Kastiliens våbenskjold. Til venstre i den gule stribe ses selve Spaniens våbenskjold (en flagvariant uden våbenskjold er også tilladt).
Storbritannien
Det britiske flag, eller Union Jack, indeholder hele tre forskellige kors. Der er Skt. Georgskorset, som er Englands flag, et rødt kors på hvid bund. Så er det skotske Skt. Andreaskors, et X-formet hvidt kors på blå bund. Endelig er der det irske Skt. Patrickskors, som er den sidste tilføjelse til flaget. Det er også X-formet, men det er rødt på hvid bund.
Sverige
Sveriges flag er et af de nordiske korsflag, og det er sandsynligvis inspireret af eller tænkt som en modsætning til det danske Dannebrog. Det gyldne kors i flaget har sin egen legende, da det siges, at den svenske kong Erik den Hellige så et gyldent kors på himlen, da han landede med sit skib på Finlands kyst i 1157. Farverne er formentlig hentet fra det svenske rigsvåben.
Schweiz
Schweizernes flag er rødt med et hvidt kors i midten. Flaget er inspireret af symbolet for kantonen Schwyz, som er et rødt flag med et tyndt græsk kors i det ene hjørne. Det er et af de ældste anvendte flag i Europa, som kan spores tilbage til Middelalderen, men det blev dog først officielt taget i brug i 1814, da korset blev indført i konføderationens segl.
Tyrkiet
Ligesom Dannebrog i Nordeuropa, har det tyrkiske flag med halvmånen og stjernen inspireret mange flag i omkringliggende lande. Det røde farve har indgået i tyrkiske flag siden Middelalderen, men det nuværende design fra 1844, men flaget blev først officielt taget i anvendelse i 1936. FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk